Nyhedsartikel

Har Lars Handesten begået en bestseller?

Svaret er endnu ukendt, men ikke desto mindre udkommer litteraten fra Syddansk Universitet den 6. november med bogen Bestsellere – En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark, som baserer sig på flere års forskning i bestsellerlitteratur fra 1980’erne og frem til i dag.

De uudforskede bestsellere

Jeg møder Lars Handesten en fredag formiddag i den store hall på Syddansk Universitet. Gydehutten minder mest af alt om Hovedbanegården i myldretid, da de fleste studerende netop nu får fri eller skifter til andet undervisningslokale. Handesten er i afslappet skjorte og jeans, et smil på læben og et veloplagt humør, nøjagtig, som når han underviser på universitetet. Vi mødes over en dyr men velduftende kop Starbucks-kaffe til en snak om hans nye bog Bestsellere.

Forinden mødet med Handesten har jeg været et smut på nettet for at læse om bestsellere. En bestseller er på denstoredanske.dk defineret som en betegnelse, lanceret i USA i 1895, for de bøger som opnår et meget højt oplag, og som oftest bliver genoptrykt i flere oplag eller senere som en klassiker. I Danmark er oplagene på over 10.000 eksemplarer, hvis det skal betegnes som en bestseller. Det er disse relativt uudforskede bestsellere som Lars Handesten beskriver i sin bog, og som vi skal snakke nærmere om den næste halve time i den trafikerede campushall.

Idéen til bogen udsprang af, at Handesten flere gange var blevet kontaktet af journalister, som ønskede at tale om ny populærlitteratur. Det kunne eksempelvis være Stig Larssons kriminalromaner, men Handesten måtte forklare, at det er litteratur, som han og andre danske forskere ikke har beskæftiget sig særlig meget med. Der eksisterer derfor et forskningshul, som Handesten forsøger at udfylde med Bestsellere. Forskning i bestsellerkulturen findes der bøger om på engelsk, men altså ikke på dansk, hvilket gør det til et relevant område for Handesten at dykke ned i.

Et nedslidt argument i debatten omkring bestsellerlitteratur, og et argument Handesten ofte møder, er, at hvis noget sælger godt, så kan det ikke være god litterær kvalitet. Handesten mener dog, at kvalitet og kvantitet godt kan arbejde sammen, og blandt andet derfor startede hans sin forskning af bestsellere.

I bogen får man et indblik i hvilken litteraturhistorie, som bestsellerlitteraturen giver anledning til at fortælle. Ifølge Handesten selv, er det især interessant at se nærmere på, hvad bestsellerlitteraturen fortæller om det samfund og den kultur, som den er blevet læst i.

Nej til Da Vinci Mysteriet

Vi er halvvejs igennem kaffen, da snakken falder på evnen til at forudse en bestseller. Handesten forklarer, at en bestsellerbog bestemt ikke er nem at spotte på forhånd. Det er svært at udpege, hvilken bog der bliver en bestseller og hvorfor. I branchen går der også mange historier om, hvordan Gyldendal i sin tid takkede nej til Dan Browns Da Vinci Mysteriet, hvilket de efterfølgende nok har fortrudt, siger Handesten med et glimt i øjet. Handestens bog har derfor også fokus på, hvad der er blevet til bestsellere, og ikke hvad der kan blive til bestsellere, da det som eksemplet viser, er en noget nær umulig opgave at forudse.

Handesten har brugt lang tid på at kigge de mange bestsellerlister fra årene igennem, for at danne sig et overblik over, hvilke bøger, der er blevet solgt og siden blevet bestsellere. De giver nemlig et godt fingerpeg om, hvad der er blevet solgt af bestsellerlitteratur, og derfor anvender Handesten dem flittigt i sin forskning.

Krimi, kærlighed og kogebog

En af de genrer som går igen på den skønlitterære bestsellerliste, er krimien. Genren er yderst populær lige nu, men den har som listerne angiver altid været det. Også kærlighedsromanen er fast inventar på listerne, ligesom slægtsromaner og de historisk-biografiske romaner også finder sin plads blandt mest solgte bøger gennem tiden.

De fleste bestsellere er ifølge Handesten skrevet over den samme skabelon. Det vil sige, at de alle er meget lange, ofte serieromaner, som udkommer af flere gange. Det ser man i dag fx ved Jussi Adler Olsens populære serie om Afdeling Q og politimanden Carl Mørk. De serielle bestsellere er populære, fordi at læserne vil have mere og mere af det samme. De vil leve sig ind i bøgerne og være der i rigtig lang tid, som Handesten påpeger.

En anden populær genre i bestsellerlitteraturen er livstilsbøgerne. Her menes der kogebøgerne, slankekursbøgerne og kostvejledningsbøger generelt. I takt med samfundets udvikling og det store fokus på sund og aktiv hverdag, så bliver disse bøger købt i stor stil.

Det samme gør sig gældende med romanbiografien, som også er en genre der ligger på de fleste bestsellerlister. Især Maria Hylleberg er populær med sine biografiske fortællinger om historiske personer. Også selvbiografierne ligger stabilt på bestsellerlisterne. Folk vil ifølge Handesten gerne læse om delvist autentiske historier fra kendte folk, og den selvbiografiske trend har man især set markere sig inden for de sidste ti år. Handesten forklarer, at nærmest enhver med kendiseffekt får skrevet eller skriver selv sin egen selvbiografi.  Der er gået Se og Hør i litteraturen, udtaler Handesten med et smil på læben.

Litteraturens fastfood

Jeg spørger Lars, hvorfor vi er så vilde med at læse bestsellere, og svaret er enkelt: Bøger og bestsellere er noget man hurtigt bliver færdig med, de kommer i lind strøm, og de afløser hinanden. De er litteraturens fastfood ifølge Handesten. I krimierne ser man dog en slags kulturhistorie. Der er kommet flere kvindelige forfattere, og det er også kvindelige hovedpersoner, som optræder i krimierne. Man har derved bevæget sig væk fra et meget maskulint univers, hvilket Handesten ser store litterære styrker i.

Både internationale og nationale tendenser ses på bestsellerlisterne, og det spændende bliver, ifølge Handesten, at se på de danske, britiske, tyske og amerikanske bestsellerlister og undersøge de tendenser som er fælles, og hvilke der er nationalt præget.

Heldigvis sker der også noget ude i litteraturmiljøerne, hvor man får mere og mere interesse i de litteratursociologiske emner, hvilket falder sammen med det bogen Bestsellere handler om. Man bliver, ifølge Handesten, interesseret i de stofområder, som angår masselitteraturen og det brede publikums smag, hvilket gør, at vi i fremtiden vil komme til at vide mere om bestsellerlitteraturen og dens læsere.

Efter en halv times snak, hvor jeg er blevet klogere på bestsellerforskningen, forlader jeg Handesten og takker for denne gang. Dagen nærmer sig, hvor hans nye bog står på hylderne, og hvem ved, måske en dag kan landets aviser bringe en artikel om den store bestseller Bestsellere.

 

Advertisements

One thought on “Nyhedsartikel

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s