#tbr – to be read

Ligesom mange andre bibliofiler har jeg stakkevis af bøger liggende herhjemme ‘to be read’. Grundet et etik-fag på dette semester er jeg lige nu i gang med at læse Ida Jessens Hvium-trilogi, og derfor må “lyst-læsningen” stå lidt i kø. Samtidig presser en anmeldelse af Aydin Soeis nye mursten af en bog ‘Forsoning’ sig også på, da den udkommer 10. marts. Men her følger altså min netop nu #tbr-liste. Måske den kan inspirere nogle af jer andre læseheste.

Aydin Soei – Forsoning (653 sider) Tiderne Skifter

”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat.  Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham.

Mikkel Birkegaard – Libri de luca (448 sider) Lindhardt & Ringhof

Forestil dig, at nogle mennesker kan påvirke dine følelser og tanker, når du læser, eller hvis de læser en bog højt for dig. At de kan forføre dig med de mest fantastiske historier, men også manipulere dig til at tænke lige præcis, som de ønsker.  
Da Luca Campelli dør en pludselig og voldsom død, arver hans søn, advokaten Jon, antikvariatet Libri di Luca i København. Jon har ikke set sin far i 20 år efter morens mystiske selvmord. Efter Lucas begravelse indvies Jon i en hemmelighed i kælderen under antikvariatet: Luca var før sin død formand for Bibliofilselskabet og de såkaldte Lettorer – mennesker med særlige evner til at påvirke folk gennem læsning. I antikvariatet møder han også den smukke, men ordblinde Katherina, der nærmest går i ét med reolerne.  
Da der følger et brandattentat på Libri di Luca, er det åbenlyst, at nogen benytter Lucas død som påskud for at tilrane sig magten i Bibliofilselskabet. Jon og Katherina får til opgave at trænge til bunds i mysteriet. Men hvem er forræderne blandt Lettorerne? Den mystiske rigmand Kortmann? Jons klient, forretningsmanden Remer? Eller nogle helt tredje?

Anne Fortier – Julie (525 sider) Gyldendals Bogklubber

Den unge amerikaner Julie Jacobs arver nøglen til en bankboks i italienske Siena, og et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld rejse for at efterspore den sande historie om hendes slægtning Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn Romeo inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.På sin vej møder Julie efterkommerne af de familier, som satte middelalderens Siena på den anden ende, og hun indser, at forbandelsen over de to stridende slægter stadig råder – og at hun selv er dens næste offer. Den eneste, som kan redde Julie fra hendes skæbne, er Romeo. Men hvor er han?   Julie er et medrivende moderne eventyr, der spænder fra 1300-tallets Siena til det 21. århundredes Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en ung kvinde, som opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage til litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie: Shakespeares Romeo og Julie.

Peter Rewers – Michael Strunge: Digtning og virkelighed (479 sider) Gyldendal

Biografien Michael Strunge – Digtning og virkelighed er fortællingen om digterens liv og værk baseret på hans egne udgivelser og det store kildemateriale af efterladte tekster, breve, artikler, tv- og radioudsendelser. Samt ikke mindst mange timers personlig samtale med de mennesker, der var tættest på Michael Strunge; familie, venner, kærester og kollegaer.Biografien er samtidig et billede af en tid: 70’ernes og 80’ernes danske samfunds- og kulturliv. Her optræder blandt andre kulturpersonligheder som Poul Borum, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Dan Turèll, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup i en personlig og farverig fortælling om opvæksten i Hvidovre, de tidlige digterambitioner og den senere så stormombruste forfatterkarriere.

Jens Andersen – Astrid Lindgren: Denne dag, et liv (i gang) Gyldendal

Bogen Denne dag, et liv er en Astrid Lindgren-biografi skrevet af Jens Andersen. „Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” har Astrid Lindgren udtalt. Hun døde i 2002 og blev 94 år gammel. Som en ung rebelsk pige i 1925 mødte hun for første gang ordene “Denne dag, et liv”. Disse ord fulgte Astrid Lindgren gennem hele livet. I kærligheden og i kunsten som et mantra, som en slags rettesnor i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det! Det mestrede Astrid Lindgren i særdeleshed, uanset om hun var i naturen, dybt engageret i en skriveproces, legede heks med små slægtninge, kæmpede kampen for børnebogens status, og for unges rettigheder eller da hun som ældre engagerede sig som som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop. Denne dag, et liv fortæller en ny historie om Astrid Lindgren. Den går bag om forfatterskabets facade, og den skildrer hendes tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Den er baseret på utallige hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, og desuden på halvandet års samtaler med hendes datter Karin Nyman. Hun har på tæt hold fulgt sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt – og mænd. 

Happy reading! 🙂 Husk du også kan følge med på instragram: @litfix og på facebook under samme navn.

Processed with VSCOcam with f2 preset
Glæder mig især til at møde digteren og punkeren Michael Strunge på ny i denne biografi af Peter Rewers

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s