Litterære indrømmelser #1: Dan Brown

Ja, jeg læser Dan Brown, og jeg elsker det!

Som noget nyt på bloggen vil jeg engang imellem komme med nogle litterære indrømmelser. De fleste der læser eller har læst litteratur på universitet ved, at der ofte er bøger, man i auditoriet ikke taler alt for højt om, at man elsker at læse. Slet ikke foran sin litteraturprofessor. I litteratursociologien beskæftiger man sig med den litteratur, som siger noget om samfundet men også med, hvad samfundet siger om litteraturen. Og den litteratur der oftest er baggrunden for litteratursociologiske studier er bestsellerlitteraturen. De vi ikke læser på universitetet. I den akademiske institution har der nemlig i mange år været tradition for at beskæftige sig med den gode og kvalitative litteratur. Det der kaldes finlitteratur. Her er der ikke plads til bestsellere. På universitetet lærer vi fx at læse Karen Blixen og ikke Stieg Larsson, fordi der er mere kvalitet i det.

Vores grundantagelse er, at det vigtigste litteratur er det, som har påvirket mennesker og samfundet mest og disse spørgsmål søger man at besvare i litteratursociologien. På universitetet udvikler vi derfor fine analytiske metoder, men vi skal jo også kunne se på og analysere den mindre fine litteratur. 99% af den litteratur, som vi aldrig skriver noget om, som vi helst ikke omtaler på universitetet, er stadig derude i den virkelig verden, og de bliver læst. Af mange! Det er den vi kalder bestsellerlitteraturen/populærlitteraturen.

Og nu kommer så min litterære indrømmelse. Jeg ELSKER Dan Brown og hans medrivende, historiske spændingsromaner. Især dem om symbolforskeren Robert Langdon. Dan Browns bøger er oversat til 51 sprog, og den første bog om Robert Langdon, Da Vinci Mysteriet, har med sine mere end 80 millioner solgte eksemplarer æren af at være en af verdens mest solgte romaner. Da Vinci Mysteriet blev i 2006 filmatiseret, senere kom filmatiseringen af anden bog i serien Engle og Dæmoner (2009), og i dag har tredje film præmiere – nemlig Inferno. Jeg har faktisk aldrig læst Da Vinci Mysteriet, men jeg har set filmen, og var vildt fascineret af den. Jeg læste Engle og Dæmoner i ét hug nærmest, og jeg var også helt vild med filmen. Forrige sommer læste jeg så Inferno, og jeg var ikke så betaget af den som de to foregående bøger, men jeg er ret stor fan af Tom Hanks, der spiller Robert Langdon i filmatiseringerne, så jeg må nok en tur i biografen alligevel en af dagene.

Men hvorfor er jeg så vild med Dan Browns litterære univers? Fordi det er hæsblæsende læsning, der tryllebinder mig med klassiske kunstværker, ældgamle symboler, skjulte tegn, mystik og en historielektie uden lige. Det er fart over feltet med en elskelig og klog karakter i form af Robert Langdon, det er romantik med de kvindelige medhjælpere, og det er en kontrast mellem fortiden og nutiden, når historiske begivenheder får konsekvens for vores moderne liv. Og så har jeg bare noget med kirker, Vatikanet og gamle støvede arkiver og biblioteker. Hvem har ikke det?

Så skynd dig på biblioteket, og lån noget Dan Brown, så der er lidt læsestof til efterårsferien. Og hvis du er hurtig, så kan du jo lige nå at se Inferno i biografen – selvfølgelig efter at du har læst bøgerne.

Har i nogle litterære indrømmelser? Bøger i ikke råber alt for højt om, at i elsker at læse? 

 

Advertisements

4 thoughts on “Litterære indrømmelser #1: Dan Brown

  1. Hvor har du ret i dine observationer omkring litteraturvidenskab. Jeg læser det også, og er rigtig glad for det, men nogle gange driver det mig til vanvid at bestsellerlitteraturen eller populærlitteraturen eller hvad man vælger at kalde det ikke får lov til at være med, om man så kan sige.

    Jeg ved ikke, om jeg elsker Dan Brown, men jeg kan godt genkende din beskrivelse af hans univers. Det er efterhånden længe siden, jeg har læst en af hans bøger, men jeg skal ind og se Inferno i morgen og glæder mig ret så meget. Også selvom bogen i mine øjne ikke var nær så god om de første to.

    Like

    1. Ja, det er nemlig lidt ærgerligt. Min underviser, Lars Handesten, forsøger dog at lave lidt om på det med sin bog om Bestsellere. Jeg var heller ikke så vild med Inferno. Ikke som Engle og dæmoner. Men Tom Hanks er altid godt. Og så er Sidste Babett Knudsen også med. Det synes jeg er lidt sejt.

      Like

  2. Arh, hvor skønt med nogen der slår et slag for Langdon-bøgerne! Det har virkelig været forbudt at nyde Dan Brown, og jeg har aldrig helt forstået det, for de bøger er jo geniale! Jeg elsker, hvordan han kører det mest intense tempo hele vejen igennem uden at det bliver plat, og så er alle de historiske detaljer bare vildt fascinerende.

    Jeg var super begejstret for Inferno, fordi den komplet tager røven på sine læsere, men desværre var alle andre i min omgangskreds EVIGHEDER om at læse den, så jeg fik aldrig den fyldestgørende diskussion af bogen, som jeg cravede. Håber filmatiseringen kan få rettet op på den grufulde fejl 😉

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Like

    1. Ja, jeg var altså ret glad for Engle og dæmoner. Og er bestemt ikke færdig med at læse Dan Brown. Årh, hvor irriterende, at du ikke kunne få en dialog omkring Inferno. Det kender jeg alt for godt til. Men ja, mon ikke du får nogle at snakke med den om, nu hvor den går i biffen 🙂

      Like

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s