Litteraturreportage: Aftenen inden afgørelsen

Med nordisk litteratur i centrum

I mandags deltog jeg i Det Kongelige Biblioteks Forfatterscene, hvor de nominerede til årets Nordisk Råds Litteraturpris var inviteret. Det var en magisk og mindeværdig aften, smukt indledt til tonerne af Svante Henrysons cello med klassiske melodier. Derefter interviewede P1’s Klaus Rothstein de nominerede, inden de hver især læste op af deres værker på modersmål. Det var en oplevelse at lytte til både færøsk, samisk og islandsk, og der var nemt plads til både grin og tårer i det brede udvalg af lyrik og roman-værker. Som bekendt blev det den svenske digter Katarina Frostensen for sin digtsamling Sånger och formler. Tak til Diamanten for at give mig de fine billetter på første række i Dronningesalen og gøre mig en litterær begivenhed rigere.

Her følger lidt billeder og videoer fra aftenen

img_5821

Svante Henryson spiller et stykke musik

img_5823

Klaus Rothstein præsenterer aftenen

img_5824

Samiske Sara Margrethe Oskal læser op

img_5825

Finske Sabine Forsblom læser op 

img_5826

Islandske Elísabet Kristín Jökulsdóttir 

img_5829

Norske Linn Ullmann læser op

img_5831

Grønlandske Sørine Steenholdt

img_5833

Norske Geir Gulliksen læser op

Mine tanker om de nominerede
Jeg kan virkelig anbefale Sørine Steenholdts novellesamling Zombieland. Heri skildrer hun den rå og brutale side af den socialrealistiske virkelighed hos Grønlandske unge. Geir Gulliksen er forlagslegende (forlægger for Ullmann og Knausgård), men skriver også selv virkelig smukt om et ægteskab, der går i stykker i romanen Historier om et ægteskab. Elísabet Kristín Jökulsdóttir er selvironien selv og det islandske svar på vores Nynne. I sin digtsamling Kærligheden – et nervevrag. Ingen dans ved Fiskeklippen beskriver hun ærligt og humoristisk “den rigtige kvinde”. Og så er Sabine Forsblom bare en humørbombe uden lige. Jeg grinte så meget i de få minutter, hun var på scenen. Hendes roman Maskrosgudens barn handler om opvæksten i en arbejderfamilie i 60’erne og 70’ernes Østnylandske by Borgå, og alene hendes måde at læse den op på (som at se en film) var fantastisk.

P.S. Jeg synes dog, at Linn Ullmann skulle have vundet! Hvad synes I?