De bedste bøger i 2016

“I declare after all there is no enjoyment like reading! How much sooner one tires of any thing than of a book! — When I have a house of my own, I shall be miserable if I have not an excellent library.” 
Jane Austen, Pride and Prejudice
Året er ved at rinde ud, og hvilket litterært år det har været. Bloggen her blev for alvor startet i januar, og siden er det gået stærkt. Anmeldelser, Bogforum, forfatterinterviews, skriverier, tove tema, bogcitater, litterære bekendelser, overrækkelse af Spoken Word Prisen til Søren Ulrik Thomsen, forfattermøder, forfatterforedrag, Gyldendals Efterårsreception og meget mere har taget min tid og er kommet til udtryk i små indlæg lige her på litfix.dk. Det har også været et travlt forlagsefterår, hvor jeg har pendlet frem og tilbage til København og FADL’s Forlag for at være i praktik. Der fik jeg lov til at være med i alle processerne ved udgivelse: vurdering af manuskripter, redaktion, bagsidetekster, pressemeddelser og social-media-markedsføring. What a ride! Nu er det tid til at opsummere et læseår, der i skrivende stund har budt på 67 læste bøger, hvilket må være min egen personlige rekord. Hvis du er interesseret i, hvilke 67 bøger, jeg har læst, kan du se mere her under Bøger læst i 2016. Du kan også blive her på siden og læse om de 10 bøger, jeg synes var de bedste, som jeg læste. Der er lidt for enhver smag.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE MINE LÆSERE✨

Diana Gabaldon – Voyager
Er du endnu ikke blevet bidt af hele Outlander-hypen, så er det bare med at komme i gang! Outlander er en romantisk, dramatisk og historisk romanserie med den engelske sygeplejerske Claire Randall som fortæller og hovedperson. Efter flere års krig og adskillelse tager hun i 1945 på bryllupsrejse med sin mand i det skotske højland. Her går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Uden først at vide det, sender stenen hende på en tidsrejse tilbage til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte eventyr. Det er også her hun møder den høje, rødhårede og charmerende højlænder, Jamie Fraser, og straks bliver Claires plan om at rejse tilbage til sin egen tid stoppet af den  uundgåelige kærlighed der vokser mellem hende og Jamie. Voyager er bind 3 i serien og indtil videre den bog, der rørte mig mest. Jeg var bogstaveligt talt i en anden verden, da jeg læste den, den var umulig at lægge fra sig, og jeg var hele følelsesregistret igennem. Dog vil jeg nok anbefale, at man starter med bind 1 – Outlander. Du kan læse mere om Diana Gabaldons Outlander-univers lige her.

Julian Fellowes – Belgravia

Skaberen bag Downton Abbey var i 2016 tilbage med en historisk kærlighedsroman fyldt med sladder, hemmeligheder, familiefejder, aristokrati og social opstigen, og lagde sig så tilpas tæt op af den elskede familien Crawley, herskabet og tjenestefolkene på Highclere Castle, at jeg ønskede Belgravia var bind 1 ud af tusind. Jeg læste bogen i sommers, da jeg var på campingferie med min mor, og jeg var vild med Fellowes skrivestil, karakterer og plot. Safe to say, hvis du er Downton Abbey fan, så MÅ du læse Belgravia.

Hanne-Vibeke Holst – Knud, den store

Dette er den bedste roman, Hanne-Vibeke Holst har skrevet til dato. Mange kender hende nok for de socialerealistiske romaner om kvindelige hovedpersoner med politiske undetoner, men fortællingen om forfatteren og faren, Knud Holst, og hans deroute er smuk, gribende og rørende. Har svært ved at beskrive med ord, hvilken stor læseoplevelse denne roman var. Jeg vil prøve at gøre det kort. Hanne-Vibeke Holst overgår sig selv fuldstændig i dette litterære mesterværk. Det er så gribende og ærlig en fortælling om hendes far, forfatteren Knud Holst, og jeg fik tårer i øjnene og en klump i halsen, da jeg læste de sidste par sider. Sproget er så gennemgående stemningsmættet og poetisk. Det passer sig til både den voksne, barnlige, lykkelige og fortabte stemme, og maler så smukke billeder af menneskerne og omgivelserne i Knud Holsts liv. En pageturner. Tak for den, Hanne-Vibeke.

Nina George – Det litterære bibliotek

“At læse er en rejse uden ende. En lang, ja, en evig rejse, hvor man bliver mildere og mere kærlig og medfølende undervejs.” Og sådan havde jeg det faktisk med at læse Nina Georges Det litterære apotek. Det er en bog med betragtninger over livet, havet, universet og vores simple eksistens. En hyldest til ord, både de skrevne og de mundtlige. En smagen på ordene og en efterfølgende refleksion. Enhver bogelsker bør læse denne bog. Fantastiske beskrivelser af livet i en lille flydende, fransk boghandel og med alt hvad det indebærer. Nina George har forunderlige betragtninger over åndslivet og følelser, der i romanen kommer til udtryk gennem Monsieur Perdus tanker, længsler og handlinger.

Hanya Yanagihara – Et lille liv

Nok årets største, hårdeste, smukkeste, mest gribende og intime læseoplevelse. Hanya Yanagihara skriver med en uforståelig lethed om menneskeliv, kærlighed, ondskab og godhed, så man efter nærmest hvert kapitel er nødt til at lægge bogen fra sig, fordi den fortæller så inderligt om, hvor skrøbeligt og uretfærdigt livet også kan være. En bog, som jeg ikke glemmer lige foreløbig, og sådan er vi mange, der har det. Jude, Willem, Malcolm og JB trænger helt ind under huden på os med deres stærke venskaber. Hvis du bare skal læse én bog!

Tove Ditlevsen – Pigesind

Tove Ditlevsens stærke debut er en litterær julegave, som selv den mest afskrækkede lyriklæser ikke vil kunne afholde sig fra at pakke op. Ikke et sekund for tidligt satte jeg mig tidligere i år for at læse hele Tove Ditlevsens forfatterskab. Og jeg startede selvfølgelig med hendes debut digtsamling fra 1939 Pigesind. Ditlevsen skildrer med arrogant poetisk elegance den unge piges sind, det skrøbelige, det stærke, det forvirrede, det elskende, det sørgende. Det er længe siden, at jeg er blevet så påvirket af at læse en digtsamling, og ligefrem måtte udbryde “wauu” højt, imens jeg læste. Især påvirkede digtene Til mit døde barn, Det skønneste jeg ved, De onde år og En kvindes frygt mig. Humor, smerte, inderlighed, livsindsigt, ulykkelig kærlighed, frygt åbner sig i nye lyriske vendinger i denne vellykkede digtsamling, som jeg kun kan anbefale alle Ditlevsens-fans at starte med. Eminent!

Dea Trier Mørch – Vinterbørn

Dea Trier Mørchs klassiker fra 1975 er netop blevet genudgivet af Gyldendal og har bevaret den litografiske forside fra førsteudgaven, tegnet af forfatteren selv. Følelserne omkring bogen er ligeså stærke som dengang for 40 år siden. Og nu hvor jeg ikke selv havde stiftet bekendtskab med klasikkeren før, så er genudgivelsen den perfekte mulighed. Det er en bog som alle kommende mødre, såvel som de der allerede har født, bør læse. Dea Trier Mørch formår at tegne et skarpt portræt af sygehusvæsenet anno 1976 med spareplaner, brunlarkerede træbakker og rygning på stuerne. Det ses blandt andet i beskrivelserne af Linda, der læser Romanbladet, og den polske rengøringsassistent Baska, som er så on point og sigende for den tid, som romanen indgår i. Vinterbørn tager sin læser helt med ind i de fødende kvinders tanker. De selvsikre urinstinkter og de unødvendige bekymringer. Men vigtigst af alt, så er romanen også en hyldest til sygeplejersker, læger og jordmødre, hvis indsats og omsorg er altafgørende for den fødende. Noget der heldigvis ikke har ændret sig i de 40 år, siden romanen udkom. Hvilken fuldkommengjort bog!

Merete Pryds Helle – Folkets skønhed

Folkets skønhed starter som en socialrealistisk slægtsroman om livet i en fattig landsby på Langeland i 30’erne og under krigen, hvor vold og misbrug er dagligdag og børneflokken vokser, men munder ud i en dannelsesroman om den lille fattige Marie, som drager til København for kærligheden, men aldrig river sig fri fra sit ophav og sin familie. Merete Pryds Helle har begået en virkelig smuk, skrøbelig og ærlig fortælling om sin familiesaga, som jeg anbefaler alle at få læst i 2017! Især jer der er født eller opvokset på Sydfyn eller Langeland.

Peter Øvig Knudsen – BZ

Peter Øvig viste i efteråret endnu engang, at han er en af Danmarks dygtigste dokumentarister med sin ærlige, gribende og nuancerede skildring af 80’ernes BZ-bevægelse, og oprøret der fulgte med den. Omkring udgivelsen af bogen var det tydeligt at se på tryk, i tv, radio og på sociale medier vist, hvor meget denne nye bog om 80’ernes BZ-bevægelse egentlig betød. Ikke kun for forfatteren Peter Øvig Knudsen, der oplevede massiv modstand mod projektet nærmest fra dag 1, men også fra de mange BZ’ere, der stadig er en del af et, omend ikke udadtil aktivt, men i den grad levende BZ-miljø, der stadig har stærke holdninger til, hvad man fortæller og til hvem. At Peter Øvig og Gyldendal alligevel valgte at skrive og udgive bogen, trods modstanden viser mod og en flabethed, som jeg egentlig synes klæder vores nuværende litterære landskab. For det var jo ikke BZ’erne, der dengang var problemet, det var den håbløse boligsituation. Jeg vil derfor anbefale alle, især min egen generation, at læse denne modige, vigtige bog om BZ.

Linn Ullmann – De urolige

En smuk og skrøbelig beretning om at huske, begribe, elske, leve og dø. Linn Ulmann skildrer ømt, troværdigt og nærværende sin barndom og voksenliv. Linn Ulmann er dette år nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for den genrebrydende roman De urolige, der omhandler hendes opvækst som barn af det kendte par Liv Ulmann og Ingmar Bergmann. Og det kan man godt forstå. Da jeg læste romanen skulle jeg dog lige læse mig helt ind i den. Den starter smukt med et kapitel, der i punktlig essaylignende form fortæller om pigens forhold til sine forældre og livet på Hammars, men den tager for alvor fat om sin læser, når vi kommer til kapitlerne om bogprojektet mellem pigen og faren, der skulle blive til via båndoptagelser. Jeg anbefaler romanen til den eksperimenterende læser, der gerne vil prøve kræfter med en anderledes romangenre, og til dem der nyder æstetik og uforglemmelige betragtninger over livet.

Hvilke bøger er de bedste, som du har læst i 2016?