Boganmeldelse: Oscar Wilde – Billedet af Dorian Gray

Titel: Billedet af Dorian Gray. Forfatter: Oscar Wilde. Sider: 324. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2017/1890. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★

“Gode kunstnere eksisterer ganske enkelt udelukkende gennem det, de laver, og følgelig er de ganske uinteressante i sig selv. En stor digter, en virkelig stor digter, er det mest upoetiske af alle væsener. Men mere middelmådige digtere er aldeles fascinerende. Jo værre ens digte er, desto mere pittoreske ser de ud.”

Den irske forfatter Oscar Wilde nåede kun at skrive en enkelt roman, inden han døde, men det er en af verdenshistoriens største klassikere, og jeg forstår godt hvorfor.

I billedet af Dorian Gray møder vi portrætmaleren Basim Hallward, der er blevet nærmest besat af at male den smukke, unge adonis, Dorian Gray. Da vennen Lord Henry Wotton møder Gray, bliver det et skæbnesvangert bekendtskab, fordi Lord Henry med sin livslede inspirerer Dorian Gray til et ønske om at bevare sin ungdom for evigt. Det har dog sin pris, og pludselig synes livets omstændigheder og udfordringer at vise sig ved små ændringer i billedet af Dorians ansigtstræk. Det ser ud til, at billedet ændres og ældes for hver dag der går, og Dorian Gray begynder at tro på, at hans ønske om evig ungdom er gået i opfyldelse.

Wilde skriver så følsomt, detaljeret og sprudlende, at man som læser ikke kan andet end at fornøjes. Og så har Oscar Wilde har masser af humor, som han har gengivet i den spøjse og melankolske Lord Henry, der ikke tror meget på ægteskabet, trods han selv er gift: “Jeg har den teori, at det altid er kvinderne, der frier til os, og ikke os, der frier til kvinderne. Bortset selvfølgelig fra i middelklassen. Men nu er middelklassen jo ikke moderne” siger Lord Henry blandt andet, da snakken falder på Dorian Grays forelskelse i den smukke skuespiller Sibyl Vane.

Og så er venskabet de tre mænd imellem interessant. For Lord Henry bliver Dorian Gray et naturvidenskabeligt, psykologisk og filosofisk studie af et menneske, og der er diskussioner de tre imellem om alt fra naturvidenskab, kærlighed og kunst til livet, skønheden og døden. Vi følger også Dorian Grays rejse fra at være ung og fuld af livslyst til en mørk og ensom tilværelse. Ondskaben bliver for Dorian Gray ganske enkelt en måde at realisere sin opfattelse af det skønne i livet på. Billedet af Dorian Gray bliver dermed også et symbol på den råddenskab, der æder sig ind i Dorian Grays sjæl grundet livets uundgåelige prøvelser.

Genudgivelsen fra Gyldendal er i et troværdigt men naturligt sprog, så nutidige læsere kan følge med, og der er noget at tænke over på hver enkelt side. En bog der virkelig giver noget til sin læser, og som jeg varmt vil anbefale læsere i alle aldre at gå i gang med. Bogen skabte forargelse, da den udkom i 1890, og Oscar Wilde blev senere idømt to års straf for et forhold til en vis Lord Alfred Douglas. Romanen er da også fyldt med homoerotiske følelser mellem de tre mandlige hovedpersoner, Basil Hallward, Lord Henry og Dorian Gray. Wilde var som vores egen Herman Bang herhjemme homoseksuel i en tid, hvor det var bespotteligt og ikke mindst ulovligt. Så det er forfriskende for litteraturen såvel som samfundet, at den ucensurerede version af romanen endelig så dagens lys, så vi kan læse om ‘følelserne’ i stedet for ‘personligheden’, som portrætmaleren Basim nærer for Dorian Gray og ikke bare ‘hans personlighed der gav en indvirkning på Basil’, som der stod i den censurerede tidligere udgave.

Læs den, NU!