Interview med litterær agent Sofie Voller

Jeg føler mig fantastisk privilegeret over at få lov at arbejde med bøger. Tænk at få penge for at læse god litteratur! Jeg arbejder med litteratur, men på en meget praktisk og udadvendt måde. Forlagsbranchen er en krydsning mellem humaniora og det private erhvervsliv og lige præcis denne kombination passer mig utroligt godt.

Hvad laver en litterær agent egentlig, hvordan bliver man litterær agent, og hvilke bøger læser en litterær agent? Jeg har interviewet litterær agent Sofie Voller, og det blev til en snak om hendes daglige arbejde som litterær agent på Politikens Forlag men også om bogbranchen generelt, købmandsgen, den internationale litteraturscene, og et par læseranbefalinger.

Litterær agent lyder sådan helt 007-agtigt bare med bøger og kaffe i stedet for Walther PPK og martini. Kan du be/afkræfte nogle af de forestillinger omkring jobbet som litterær agent, hvad består dit daglige arbejde af?
Altså, hvis der er et sted, hvor vi litterære agenter er at sammenligne med 007-agtige agenter, så er det nok at en meget stor del af vores arbejde er ret usynligt. I hvert fald for andre end folk i forlagsbranchen. Som litterær agent orienterer jeg mig ikke mod læserne men udelukkende mod branchen. Et stort internationalt netværk er derfor meget vigtigt i jobbet som litterær agent. Mit daglige arbejde er faktisk ret varieret. Der er dage, hvor jeg stort set udelukkende læser og orienterer mig i nye manuskripter, der er dage, hvor jeg er i London til forlagsmøder, dage hvor jeg udelukkende svarer på mails som kan være alt fra, at skulle sende et forfatterfoto til et tysk forlag, til at godkende et udenlandsk omslag eller en marketingplan på en af mine forfatteres romaner, der skal udkomme i et givent land.

Men min vigtigste opgave er at finde det rigtige forlag til den rigtige forfatter. Jeg taler og mailer derfor meget med mine kontakter i udlandet, hvor jeg både fortæller dem om nye og spændende bøger, samt følger op på, hvordan det går med de af vores forfattere, de udgiver i forvejen. Når et udenlandsk forlag så har forelsket sig i en bog, som jeg repræsenterer, så sidder jeg med forhandlingen af kontrakten og sørger for, at forfatteren får de bedste vilkår. Nogle bøger bliver solgt i store auktioner, hvor flere forlag byder ind på rettighederne. Det er vigtigt at besidde et godt købmandsgen, når man skal være agent. Man skal synes at det er sjovt, at gøre en god handel.

Som litterær agent er du bindeleddet mellem forfattere og forlag, hvordan påtager du dig den rolle, hvad kræves der af dig?
Nu er jeg jo ansat på et forlag og ikke på et privat agentur og jeg er derfor udelukkende bindeled mellem forfatterne og deres udenlandske forlag og sidder ikke med forhandlinger af danske kontrakter. Som sagt så er det vigtigste i mit job at parre det rigtige forlag med den rigtige forfatter. Bogbranchen er meget speciel, der er mange uskrevne regler og gentleman-aftaler. Alle kender alle og vi mødes på de store bogmesser og til andre litterære begivenheder flere gange om året. Man stoler på hinanden og udveksler bøger og erfaringer. Det er derfor næsten lige så vigtigt som at repræsentere de rigtige forfattere, at man har troværdighed og opfører sig ordentligt. 

Man plejer at sige, at man kun har cirka 30 sekunder til at gøre en forlægger interesseret i et manuskript. Derfor skal man naturligvis som agent sikre sig, at man har formidlet historien så godt, som det overhovedet er muligt, før man sender det til et udenlandsk forlag. Det er typisk sket i et personligt møde, ved et telefonopkald, en e-mail og ved hjælp af lange engelske prøveoversættelser og andet markedsføringsmateriale, der beskriver hvilken type bog og forfatter det er, man repræsenterer. Og derudover skal man sikre sig, at man sender manuskriptet til den/de rigtige redaktører, hvis udgivelsesprofil passer til lige netop den pågældende titel. Der ligger et stort arbejde i formidlingen af forfatternes værker, men i høj grad også i at lære de forskellige forlags udgivelsesprofiler at kende, og især de enkelte forlæggere og redaktører.

Hvilken uddannelsesmæssig/erhvervsmæssig erfaring har du med dig? Det er vel ikke nogen såkaldt litterær agent-uddannelse endnu, eller nogen M. og British Intelligence Agency bag dig?
Jeg har læst Kulturformidling på universitetet i London og fik sideløbende med mine studier job som redaktionsassistent på et lille undergrundsforlag. Senere arbejde jeg som Foreign Rights Manager på et par store engelske forlag, og var også en smuttur forbi et litterært agentur i New York. Da jeg vendte hjem til Danmark efter mere end 5 år arbejdede jeg kortvarigt i en boghandel og freelancede som tekstforfatter og tekstredaktør inden jeg fik tilbudt job på Gyldendal som litterær agent. Der var jeg så i næsten 9 år.

Du har for nylig skiftet Gyldendal og Kalveboderne ud med Politikens Forlag og Vesterbro. Hvad betyder det skift for dig i praksis?
Jeg har elsket hvert et øjeblik på Gyldendal og det var ikke en nem beslutning at forlade det. Men jeg har nu ikke fortrudt min beslutning et øjeblik. Jeg fik tilbudt en lederstilling og det er sundt med nye udfordringer. Der er meget stor forskel på Politikens Forlag og Gyldendal, men den største forskel for mig personligt er nok, at jeg sidder med færre forfatterskaber nu end jeg gjorde på Gyldendal og jeg har derfor et større overskud til at arbejde langsigtet med bøgerne og sikre, at de får mest mulig opmærksomhed. Politikens Forlag er også et hus, hvor tingene går sindssygt stærkt og hvor man ikke er bange for at kaste sige ud i nye projekter. Det passer mit temperament rigtig godt.

Hvilken forfatter er den vildeste, du har forhandlet for?
Uha, jeg vil jo nødig fremhæve nogle forfattere frem for andre. Jeg har repræsenteret og repræsenterer nogle af Danmarks største forfattere (såsom Kim Leine, Helle Helle, Yahya Hassan, Jussi Adler-Olsen, Jesper Stein og mange flere) og har lært utroligt meget på hver sin måde af dem alle sammen.

Hvilke genrer læser du oftest?
I kraft at mit arbejde kan jeg helt ærligt sige, at jeg faktisk læser stort set alle genrer, fra narrative non-fiktion og kogebøger til krimier, digtsamlinger og kærlighedsromaner.

Kan du nævne én absolut yndlingsbog?
Åh, det er svært. Der er mange bøger, der har gjort indtryk på mig gennem årene, og jeg vil bevidst undlade at nævne nogle af de forfattere, jeg selv har arbejdet med. Men Siri Hustvedts What I loved står stadig for mig som en meget stor læseoplevelse. Det samme gør Joan Didions The Year of Magical Thinking.  Senest har jeg været fuldstændig opslugt af Linn Ullmanns De urolige.

Har du nogle guilty pleasures, når det kommer til litteratur? Læser du fx Fifty Shades i smug, eller synes du Ulysses er komplet overvurderet?
Jeg har ikke som sådan nogen guilty pleasures inden for litteratur. Jeg skammer mig ikke over at læse hverken krimier eller kærlighedsromaner. Enhver bog til sin tid. Ulysses indrømmer jeg gerne at jeg aldrig har læst, men den står da på bogreolen derhjemme om ikke andet så for syns skyld.

Hvad er det mest berigende ved at arbejde med litteratur?
Jeg føler mig fantastisk privilegeret over at få lov at arbejde med bøger. Tænk at få penge for at læse god litteratur! Jeg arbejder med litteratur, men på en meget praktisk og udadvendt måde. Forlagsbranchen er en krydsning mellem humaniora og det private erhvervsliv og lige præcis denne kombination passer mig utroligt godt.

Hvis du går ind i en boghandel i London, Milano eller Paris, vil du ofte finde en dansk forfatter på hylderne.  Jeg er vild med tanken om, at der nærmest dagligt udkommer en eller anden dansk forfatter et sted i verden og alt det arbejde, der har ligget bag at få det til at ske, er agentens. Det bedste ved mit arbejde er oplevelsen af at læse et manuskript eller en bog og tænke wow! Den her bog kommer de udenlandske forlag til at stå i kø for at udgive. Følelsen af at være med til at danske forfattere kan læses i store dele af verden er fantastisk.

Kan du her til sidst anbefale bloggens læsere et par bøger at tage med på sommerferie?

  • Delphine de Vigan: Alt må vige for natten
  • Puk Damsgård: Ser du månen, Daniel
  • Jesper Stein: Papa
  • Colson Whitehead: Den underjordiske jernbane
  • Linn Ullmann: De urolige
  • Maria Gerhardt: Transfervindue

STOR tak til Sofie Voller for at bruge lidt af sin sommerferie på dette interview, så der kunne komme et nyt spændende indlæg til jer læsere.