Boganmeldelse: Jolien Janzing – Audrey & Anne

Titel: Audrey & Anne Forfatter: Jolien Janzing. Sider: 300 sider. Forlag: TURBINE forlaget. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: TURBINE forlaget ★★★★

“Toget, toget. På flugt, længere og længere væk. Gennem marker, tyske marker, hollandske marker. Jernbaner, små stationer. Melankoli trak tågede striber i landskabet og over agerjorden; engene tomme, kvæget stod i stalden i de her kolde måneder”.

Hollandske Jolien Janzing har begået en stærk og gribende beretning om krigsdøtre, håb, familie og loyalitet.

I prologen står otteogtyveårige Audrey Hepburn i sin sætterhytte i Bürgenstock i Schweiz i 1957 og venter på Otto Frank. Otto vil nemlig have Audrey til at spille hans datter Anne, i den kommende filmstisering af den afdøde piges dagbog, der efter hendes død, kort inden Anden Verdenskrig endte, er blevet til Annes sidste tanker. Audrey skal spille Anne i filmen: “Anne, der var så meget mere ædelmodig end hun selv; og som var død, mens hun levede et letsindigt liv”. Audrey og Anne er begge født i 1929, begge krigsdøtre. Men hvor Audrey er datter af en hollandsk baronesse og en britisk lykkejæger og født i Belgien, er Anne født i Tyskland af jødiske forældre. Ophav der får vidt forskellige konsekvenser for pigerne, da krigen bryder ud og de begge flygter med deres familier til Holland. Her bliver pigernes historie bliver sammenflettet.

Vi følger skiftevis Audrey og Anne, fra de begge bliver født i 1929, og deres oplevelse af krigen, da den bryder ud. Audreys forældre er ligesom mange andre mennesker i årene inden anden verdenskrig naivt forblændet af Hitlers veltalende retorik og dannelse. Rygterne går om lejre, hvor Hitler spærrer sine modstandere inde, men sådan en skarpsindig mand kan da ikke være så grusom, fastslår Audrys mor, baronesse Ella Van Hermstraa, der ligesom Audreys far, Joseph Ruston er aktive facister. Joseph har aldrig været vild med børn, og Audrey bliver også hurtigt sendt på kostskole, hvor hun længes hjem, efter sin mor og efter sin fars fraværende hengivenhed. Audrey er omsorgssvigtet og føler sig ensom. Imens involverer hendes mor og far sig endnu mere i fascismen og betages af Hitler.

Anne er sammen med sin familie flygtet fra   deres fine barndomshjem Frankfurt i Tyskland til en mindre bolig i Amsterdam. Moren Edith kommer fra en meget troende familie, faren Otte Frank af en familie af ateistiske jøder. Anne og Margot bliver opdraget i en blanding af de to verdener. De spiser ikke kosher, men Otte har alligevel ladet pigerne ledsage deres mor til synagogen.

Familierne forsøger begge at overleve krigen på hver sin vis. Mens baronesse Ella Heemstra går i seng med en tysk general for at beskytte sine børn, vil Audrey være med i modstandsbevægelsen ligesom sine mødre. Anne syer jødestjernen på familiens tøj og pakker sin dagbog, da familien efter et opråb og anvisning om at søsteren Margot skal affinde sig til politimæssig kontrolleret arbejdsanvisning i Tyskland må gå under jorden.

Det er første gang, at jeg læser noget af Jolien, men det er faktisk mit indtryk, at der er ret mange dygtige, hollandske forfattere. Janzing er både journalist og forfatter og står blandt andet bag den succesfulde roman Charlotte Brontës Secret Love. Jeg er ret vild med, at Janzing denne gang har taget afsæt i to andre store, kvindelige, historiske personligheder og digtet videre. Sprogligt er Janzing også dygtig, også i sin dybdegående karakteropbygning, men jeg var lidt forstyrret af hendes stærke fokus på Audrey og Annes mødre som synsvinkel/fortællerstemme/protagonist. Jeg havde forventet at høre lidt mere fra selve Audrey og Anne. Romanen tog derfor aldrig helt fat om mig, og min læseoplevelse blev hele tiden forstyrret af, at fokaliseringen primært lå hos Audrey og Annes mødre og ikke hos pigerne selv. Det var dem, der som historiske personligheder og romankarakterer interesserede mig i første omgang. Det til trods, er det en fin og barsk fortællingen om krigen, og de konsekvenser den havde for to vidt forskellige familier.

Men så, på de sidste 100 sider, bliver romanen virkelig vedkommende, skræmmende og svær at slippe. Jeg havde ventet længe på det, og havde derfor håbet bogen ville leve op til sine store ambitioner lidt mere af tiden. Bogens sidste halvtreds sider gik dog lige i hjertet på mig. Barsk beretning om de mange jøder, hvis skæbner endte i koncentrationslejre i Polen. Familien Frank lever ikke af det tørre brød og den tynde suppe, de forsøger at ignorere den sorte tjæresky, det trænger ned i deres lunger. De lever af håb. Håb om, at de allierede snart vil sejre. Romanens sidste del og sproget gør, at jeg Audrey & Anne sniger sig op på fire stjerner. Det fortællemæssige synspunkt og et par handlingsmæssige ligegyldigheder ville ellers have lokket mig til tre stjerner.

– Udvalgte passager –

“Dem under jorden. Som natdyr sad de skjult. Som flagermuspå loftet, som mus i kælderen, som edderkopper mellem sprækker. De gemte sig på skjulesteder, hvor intet menneske burde gemme sig. Et spædbarn, der blev transporteret i en mælkejunge, en rygsæk, under en beskidt stak vasketøj i en kurv.”

“Krig var for børnene en slags hinkeleg, hvor der blev færre og færre felter, som man måtte røre: Man stod på ét ben og kiggede rundt, vidste ikke mere hvorhen, og blev vaklende stående”.

 

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s