Boganmeldelse: Maria Helleberg – Stormene

Titel: Stormene. Forfatter: Maria Helleberg. Sider: 717 sider. Forlag: Bibelselskabet. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Bibelselskabet ★★★★

Viljen stålsatte sig i hende, under indtryk af domkirke, magtfulde mennesker, prægtige heste og rustninger, buldrende musik og glad latter. Dette kunne være blevet hendes verden, hvis ikke hun var blevet efterladt ensom på Torp som et udslidt klædningsstykke”.

Maria Helleberg skriver fremragende og med sans og respekt for renæssancens sprog og miljø, når hun tegner et nuanceret indblik i reformationens Danmark med al sin magt, politik og kærlighed. Det mærkes allerede fra romanens første side, at der ligger en slumrende melankoli og tragik under hele handlingen.

Danmark 1515. Den 15-årigt Elsebe af adelsslægterne Rosenkrantz og Gyldenstjerne bliver giftet væk til den 55-årige Bonde Due, en ondskabsfuld og voldelig mand, det ikke bedriver meget andet end at sove, skide, drikke og slå Elsebe på sin gård Torp i Thy. Elsebe bliver mere og mere desperat efter at slippe væk fra Bonde Due: “Jeg faldt ned ad trappen, sagde hun sammenbidt. Det var sidste gang, hendes veninder viste sig, sine brødre hørte hun intet fra, heller ikke fra sine mostre. Det var, som om man havde begravet hende levende”. Jeg nyder simpelthen bare Hellebergs måde at skrive en karakter frem på. Man er med det samme på Elsebes side. Hun er stærk, modig, dannet og selvstændig og svarer igen og slår også igen, når manden tæver på hende. Hun er som kvinde blivet givet det værst tænkelige scenarie. Hun er kun noget i kraft af sit slægstnavn og sin mand, men hun giver ikke op, selvom hun på Torp er ladt tilbage med ansvar for kvæg, handel, mælk, kirke, marked, regnskaber, landgilde og ensomhed.

Elsebe er modig og stærk i en tid, hvor kvinder ingen ret har, intet kan foretage sig uden en mand eller en værge. En verden hvor slægt og jord begrunder menneskets handlinger. Elsebe er beundringsværdig.  Dagene går, og Elsebe begynder at miste håbet om nogensinde at slippe væk fra sin voldelige ægtemand, men så kommer mester Stygo (Stygge Krumpen) den præsteviede og Kongens opkræver af skatter til Torp. Han er smuk, indadvendt, kysk. Han er alt det, Elsebe ikke bør gå efter ifølge de mange snakke med sine veninder. De mænd de ikke må forelske sig i, holde afstand til. “Nu skulle alt ondt åbenbart begynde forfra, og hun havde mistet sit panser, nogen havde set hende, talt med hende, endda rørt hende, og vækket hendes sårbarhed“. Det samme år, som Elsebe får sin frihed og et nyt navn, får Stygge Krumpen endelig den magt han har stræbt efter og bliver biskop i stedet for sin syndige morbror.

Sideløbende med Elsebe følger vi også den unge Andreas, der i Karmeliterklosteret i Helsingør i 1517 bliver optaget i dette smukke, nybyggede kloster midt i byen. Hans beslutning om at blive munk havde chokeret hele hans familie, faren mener at det er en levende begravelse: “kunne Andreas ikke i stedet være blevet præst, fået sig en uddannelse”. Men munkegerningen er for Andreas en helbredelse. En fritagelse fra alt det, som havde lokket ham. Til at spille, ligge med gadens horer og forsøge selvmord. I klosteret kan han lukke sig selv inde og en anden del af sig selv ude.

Samtidig følger vi Dorthe, den eneste ikke-adelige søster, der i 1519 ankom til Vrejlev kloster i Vendsyssel, hvor hun i ti år har boet. Dorotea (som hun hedder i klosteret) føler sig indelukket, og da hendes bror kommer på besøg ved farens død, forsøger Dorotea at få lov at forlade klosteret. Men priorinden nægter og siger, at Dorotea har afskrevet al sin jordelige familie, og nu kun skal gavne Gud. “Doroteas tanker gik som de søvn-drukne søstre om natten på vej til kirken. I den samme retning hele tiden. De stødte mod den samme dør, som hun ikke kunne låse op, for ingen havde nøglen, hun kunne ikke engang stjæle den”.

Stormene er en lige dele romantisk og politisk fortælling om menneskeskæbner i reformationens tid, og Helleberg forstår som altid at skrive lidenskabelig, forbudt og romantisk prosa: “Når man er tørstig, drikker man. Når man er sulten, spiser man. Når jeg kysser dig både spiser og drikker jeg, uden at blive mæt, så du må krænke mig, ellers bliver ingen af os nogensinde lykkelige..” Men det er ikke lutter lykke. Politiske, moralske og kristne strømninger breder sig i Europa og når også Danmark og den danske konge: “Måske får vores konge sine ideer fra de opskrifter, andre har givet ham. Bøger skrevet i andre lande og under helt andre forhold. Bøger, der angiver, at en fyrste først og fremmest skal gøre sig frygtet. At han opsuger andres styrke, når han dræber dem, tager deres livsstyrke og lægger den oven i sin egen”. Splittelsen af den vesterlandske kristenhed og etableringen af de protestantiske kirkesamfund får konsekvenser for alle vores protagonister, men på hver sin måde.

Maria Helleberg har en eminent evne til at udfylde de tomme felter, de stiplede linjer mellem de historisk, faktuelle begivenheder, som hun har fundet dokumentation for i gamle arkiver, kirkebøger, domssigelser etc. Det er hendes opgave at give Elisabeth og Stygge Krumpen de sidste menneskelige handlinger, følelser og tanker, dem som man ikke kan læse sig til i historiebøgerne, og det lykkedes hun godt med.

Stormene er som Helleberg andre historiske romaner en mursten af en bog, og den kunne med fordel have været 200 sider kortere, men stadigvæk tegne et grundigt og detaljerigt portræt af reformationens Danmark. Det virker som om, at Bibelselskabet har givet Helleberg meget frie hænder og ikke mindst sidetal at boltre sig på, og resultatet er en liiidt for lang, omend nuanceret roman om kærlighed, politik, magt og religion. Romanen anbefales til læsere, der nyder historisk fiktion, og måske særligt også til de, der har læst andre af Hellebergs værker.

Advertisements

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s