Anmeldelse: Mitfordmordene af Jessica Fellowes

Titel: Mitfordomordene. Første bog. Mysteriet på Asthall Manor. Forfatter: Jessica Fellowes. Sider: 400. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★☆

“Hun trak vinduet ned med læderstroppen, lænede sig ud for at dreje håndtaget og åbnede døren. Florence blev siddende og ænsede ikke sin rejsefælle; hun havde en avis i skødet og læsebrillerne på næsen. Mabel trådte udenfor, lukkede døren og stod på perronen og kiggede ind. Det varede ikke længe, før konduktøren fløjtede en sidste gang. Toget satte langsomt i gang og fik støt og roligt mere fart på, indtil det nåede den første tunnel, hvor det rullede hen ad skinnerne i fuld fart. Det var sidste gang, nogen så Florence Nightingale Shore i live.”

Jessica Fellowes tager del i Fellowes-arven og slægter sin onkel på. Mitfordmordene er den oplagte historiske krimi til fans af Downton Abbey og Belgravia. Troværdigt og med et hastigt plot skildrer Jesseica Fellowes tjenestepigen Louisa Cannon og den ambitiøse betjent Guy Sullivans forsøg på at finde Florence Shores morder.

Da jeg så Politikens forårskatalog over kommende udgivelser var jeg med det samme klar over, at jeg ville læse Mitford-mordene af Jessica Fellowes, som i øvrigt er i familie med Julian Fellowes, forfatteren bag Downton Abbey og Belgravia, som jeg elskede.

Mitford-morderne kommer til at være en serie af romaner, der tager afsæt i virkelig mord, der aldrig er blevet opklaret, hvoraf fiktionen så her giver et bud på det. Første bog hedder Mysterier på Asthall Manor og foregår i 1920’ernes London. Louisa Cannon har netop efter verdenskrigen sikret sig en vej ud af fattigdommen ved en ansættelse på det godset Asthall Manor i Oxfordshire, hvor Mitford-familien bor. Som barnepige og selskabsdame for de seks Mitford-søstre oplever Louisa en verden, hun aldrig havde kendt mage til før. Særligt bliver hun tæt med den eventyrlystne og sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, og da den berømte Florence Nightengales guddatter myrdes ved højlys dag i er tog, bliver Nancy og Louisa pludselig blandet ind i en spændende men farlig mordgåde.

Krimi-genren er som sådan ikke en, jeg læser ofte, men jeg har altid tænkt, ar jeg nok føler mig bedst hjemme i den traditionelle engelske krimi – puslespilsromaner, detektiveromaner i stil med Agatha Christie og Sherlock Holmes, og altså også krimier, der har rod i en historisk tidsperiode, hvilket man må sige, at Mitford-mordene indeholder.

Man fornemmer med det samme protagonisten Louisa Cannons selvstændighed og vilje. Hun har ikke giftet sig: “Det ville alligevel ikke have givet mig stemmeret, så jeg har besluttet mig for, at jeg slet ikke har lyst“, siger hun selvsikkert til en veninde. Hendes far er død, og Louisa bor med sin mor Winnie og sin onkel Stephen og hans hund Socks. Men Stephen er ondskabsfuld og gør livet svært for Louisa. Han slår hende og vil bruge hende til at betale hans gæld af hos andre mænd, og lærer hende også at stjæle. Det er selvsagt forståeligt, at den 18-årige Louisa er desperat for at slippe hjemmefra og skabe sig et bedre liv. Hun møder tilfældigvis den gamle veninde Jannie og unge Nancy Mitford, og Jannie nævner, at godset Astfall Manor og Mitford-familien mangler en barnepige. Det bliver starten på Louisas nye liv, men selvom hun slipper for sin onkel, bliver det ikke ufarligt.

I romanen følger vi skiftevis Louisa Cannon og Nancy, men også Guy Sullivan og vennen Harry Colon, der netop er kommet til Lewis for at undersøge en sag om et forsvundet lommeur, da de er betjente i jernbanepolitiet. Guy bliver hurtigt involveret i mordet på Florence Shore, og gør alt for at finde morderen.

Mitfordmordene har alt det, en god historisk krimi skal have, og siderne vender sig selv. Den er sprogligt præcis og let tilgængelig, uden at være prangende, og skildrer et meget troværdigt tidsbillede af 1920’ernes London. Handlingen er plotdrevent og beskrivende med sans for detaljen. Det ses tydeligt, at Jessica slægter Julian Fellowes evner for historisk fiktion på. Mysteriet på Asthall Manor var en virkelig spændende fortælling, og jeg havde svært ved at slippe den. Der bliver lagt masser af spor ud, introduceret mystiske karakterer og mistænkelige relationer. Alt imens Louisa og Nancy Mitford sammen med den unge ambitiøse politimand Guy Sullivan forsøger at opklare mordet på Florence Nightengale Shore. Indimellem var jeg også forvirret og kunne ikke gennemskue plottet. Jeg var ikke sikker på, hvem der stod bag mordet før på de sidste sider. Kort sagt: Jeg var vild med karaktererne og dialogerne, og anbefaler den til læsere, der også blev betaget af: Downton Abbey, Pigen uden navn, Talent for mord, Belgravia, Huset ved Riverton og generelt historisk fiktion med et thriller-twist.