Anmeldelse: Den evige ild musical på Bellevue Teatret

Den evige ild er en af de mest imponerende historiske musicals, jeg nogensinde har oplevet. Et mesterværk er blevet bragt til live.

Autentiske 1500-tals rekvisitter og imponerende scenografi, kostumedesign i særklasse, troværdige og højdramatiske skuespillerpræstationer, overvældende lyd og musik og dygtige sangere, der matcher hinandens stemmer men også kan bære det musikalske aspekt alene. Det er ingredienserne i Bellevue-Teatrets store musical Den evige ild.

Den evige ild er baseret på romanen af den 900 sider lange bestsellerroman af Ken Follett, og det er ganske enkelt imponerende, hvordan Høg, Aagard og Svanekier har kogt de mere end 120 episke karakterer og mange siders historisk fiktion ned til en musical med 12 ensemble skuespillere, der tilsammen præsenterer 45 karakterer. Den måde, at Karsten Jansfort både kan portrættere den onde, magtsyge og voldelige Jarl Shiring og det næste øjeblik en kærlig, ældre protestantisk far og ægtemand er skuespil i verdensklasse.

Den evige ild handler kort fortalt – for Folletts romaner er som bekendt ikke korte – om de to rivaliserende dronninger, Elizabeth 1. og Maria Stuart, som sætter ild til religion og magtspil i 1500-tallets England. Midt i stridighederne opererer agenten Ned Willard, som er fanget i sin egen evige kærlighedskamp, da han ikke kan få den kvinde, han elsker.

Hovedkarakteren den protestantiske Ned Williard fra Kingsbridge og hans ungdomskærlighed den katolske Margery Fitzgerald bliver troværdigt bragt til live fra bogsiderne af Christian Collenburg og Silke Biranell, hvoraf begge, ligesom resten af holdet leverer sikre musikalske præstationer, dog med Silke Biranell som den mest blændende i hele musicalen i min optik. Sangen Uden dig er hurtigt gået hen og blevet mit yndlingsnummer, du kan lytte til det lige HER.

Der er blevet gjort et flot stykke arbejde med at omforme roman og tekst til storslået dramatik og velklingende musik. Stilen er renæssancepop – og det virker.

Ned Willard fungerer også som musicalens jeg-fortæller, hvilket de er sluppet godt fra. Det har nogle gange irriteret mig i teaterforestillinger, men her virker det enormt godt og bryder ikke dialogerne mellem spillerne.

Særligt var det også vidunderligt at se en teaterforestilling, der har stærke kvinder i front. Margery Fitzgerald, som smugler katolske præster ind i Kingsbridge, Mary Stuart og Elizabeth den 1. i deres egen magtfulde kamp, og franske Sylvie, som sælger ulovlige protestantiske bibler. Kvinderne er ikke transportredskaber for mændene, her går de forrest. De kæmper for det, de tror på, og står på mål for deres holdninger. I en tid omringet af forfærdelige mænd. Den evige ild er dermed også en forestilling, der passer perfekt ned i denne #MeToo tid.

Religion og Guds magt er bagtæppet i Den evige ild, men selvom det er katolicismen og protestantismen, der slås i Den evige ild, så kunne det ligeså vel være to politiske partier, troende og ikke-troende, og dermed gøres en forestilling om 1500-tallets reformationer sig moderne og aktuel. Forhåbentlig åbner musicalen også øjne, så vi danskerne kan se mere kritisk på vores religion herhjemme. Vores fortid med afbrændinger og halshugninger ligger forankret i den kristne tros udvikling gennem tiderne, men det glemmer vi ind imellem.

Sex, kærlighed, menneskeafbrændinger, halshugninger, voldtægt. Bartholomæusnatten i Paris, hvor de protestantiske huguenotter blev myrdet i tusindvis på blot få timer. Alt kommer til syne på Bellevue Teatrets skrå brædder, og det kunne mærkes helt ude på sæderne. Publikum var begejstrede og kvitterede også med stående ovation, da tæppet faldt til slut.

Sangene er velskrevet og akkompagneret af optaget orkesterlyd samtidig med tre live-musikere på viola, blokføjte og violin, der er en integreret del af scenen under forestillingen. Når nu der ikke var plads til live orkester, så er det her en ganske udemærket løsning, der også gav mulighed for, at skuespillere og musikere kunne agere sammen på scenen.

Den evige ild spiller kun til og med den 31. marts, men instruktør Mads M. Nielsen udtaler, at den MÅSKE vender tilbage. Jeg vil dog anbefale, at du skynder dig i teatret.

Forestillingen varer tre timer inklusiv pause. Billetter finder du HER.

Og så håber jeg i mellemtiden på, at de fantastiske sange fra musicalen bliver udgivet til streaming.