Anmeldelse: Halvanden meters afstand af Rachel Lippincott

Titel: Halvanden meters afstand. Forfatter: Rachel Lippincott. Sider: 288. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2019. Oversætter: Randi Bjerre Høfring. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★☆☆

Jeg vender hovedet for at se på måtten, hvor hun lige sad, og rynker panden mod det tomme rum, hvor hun lige var. Og jeg indser, at jeg gør det eneste, som jeg hele vejen igennem har sagt til mig selv, at jeg ikke ville gøre. Jeg ønsker mig noget, som jeg aldrig kan få”. 

Halvanden meters afstand er en orginal og rørende kærlighedshistorie – oplagt til fans af romantisk YA. 

Efter at have læst After har jeg haft lyst til lidt mere YA-romance, og derfor glæder jeg mig over, at Halvanden meters afstand er kommet på dansk, netop som filmatiseringen går i de danske biografer. Jeg har en svaghed for Cole Sprouse som mange måske nok kender fra Riverdale. Jeg synes han er en helt fantastisk skuespiller — der er noget Timothée Chalamet over ham.

Halvanden meters afstand starter overraskende godt sprogligt, men bliver mere klichéfyldt undervejs og i slutningen. Hospitals-kærlighedshistorie er dog rørende, smuk og sætter fokus på en sygdom, mange måske ikke kender. Romanen er opbygget med skiftende synsvinkler, så hovedpersonerne har hver har et kapitel. Det giver en nuanceret fortælling af, hvordan de ser hinanden og oplever forelskelsen for første gang.

Vi følger den ordentlige og organiserede Stella, som er stamgæst på Saint Grace Hospital, hvor hun gennem årene har været indlagt med Cystisk fimbrose, som er en farlig lungesygdo og meget smitsom for andre med CF. Derfor skal CF-patienter holde sig mindst halvanden meters afstand fra hinanden.  De må kkke røre hinanden, da det kan være dødeligt. Det bliver dog svært for Stella at overholde, da den høje, mørke og mystiske Will Newman dukker op på hospitalet. Han har også CF men med cepacia oveni, hvilket gør ham endnu mere smitsom over for Stella. Og alt han har lyst til er at stikke af fra hospitalet og ignorere sin sygdom og behandlingerne så vidt muligt. Alligevel bliver de to øjeblikkeligt tiltrukket af hinanden. Men hvordan skal kærligheden udfolde sig, når man ikke må røre ved hinanden?

Will er alt det, Stella skal holde sig på lang afstand af. Hvis han så meget som ånder på hende, kan hun miste muligheden for at få nye lunger og dermed et nyt liv. Den eneste måde, de begge kan overleve, er ved at holde sig fra hinanden. Hvordan skal det dog gå? Læs bogen selv og tag evt. i biografen bagefter og se filmen.