Bøger til efterårsferien

“I’m so glad I live in a world where there are Octobers.”
― L. M. Montgomery, Anne of Green Gables

Oktober er ankommet. Orange blade på træerne, varme striktrøjer, Halloween, græskarsuppe, levende lys og tid til at fordybe sig i gode bøger – måske i efterårsferien? Jeg smutter selv til Sverige op i sommerhuset med min kæreste, vi skal lige nyde en sidste ferie, inden babyboy kommer, og jeg glæde mig helt vildt til at se træerne, der har skiftet farve, gå tur i skoven, spise varme kanelbullar og se Ronja Røverdatter foran pejsen. I den anledning har jeg pakket tasken med et par gode bøger, som jeg håber at få læst: En uretfærdig tid af Gertrud Tinning, som jeg lige har modtaget, andet bind i Jeffrey Archers Clifton-Krøniken, sidste bind i Harry Potter-serien Dødsregalierne og ikke mindst Diana Gabaldons Sangen i knoglerne, som jeg er ca. halvvejs igennem.
Men jeg vil selvfølgelig også gerne anbefale et par bøger til jer, som man passende kan gå i gang med her i efterårsferien.

Store børn af Elisabeth Gjerulff Nielsen
Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.
Læs mere HER.

 

Fine fornemmelser af Julian Fellowes
Fine fornemmelser er et portræt af 90’ernes engelske overklasse og dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den. Edith Lavery, en klassisk smuk engelsk blondine med et indladende væsen og en for middelklassen rimelig sikker stil, er en kvinde, der ved, hvad hun vil. Selv om Edith lever et almindeligt Londonliv med ligegyldige venner og et kedeligt job i et ejendomsmæglerfirma, lykkes det hende at charmere aristokraten Charles Broughton, der er arving til godset Broughton Hall og alene af den grund en efterstræbt ungkarl. Da Charles frier, siger Edith lykkeligt ja. Men livet blandt engelsk landadel med de mange uskrevne regler, der er beregnet på at afsløre en middelklasseopkomling, er ikke for sarte sjæle, og Broughton Hall regeres enevældigt af Ediths svigermor, den legendariske Lady Uckfield. ’Googie’, som hun kaldes i inderkredsen, bliver hurtigt klar over, at det ikke så meget er Charles, som det er grevindetitlen, der interesserer Edith, og så er magtspillet mellem de to kvinder i gang. Fine fornemmelser er en moderne Jane Austen-historie. Den leverer, som også hun gjorde i sine romaner, et røntgenbillede af sin tid og en ætsende skarp hudfletning af den engelske overklasse – og af dem, der vil give deres højre arm for at tilhøre den.
Læs mere HER.

 

House of Dreams: The life om L. M. Montgomery af Liz Rosenberg
An affecting biography of the author of Anne of Green Gables is the first for young readers to include revelations about her last days and to encompass the complexity of a brilliant and sometimes troubled life. Once upon a time, there was a girl named Maud who adored stories. When she was fourteen years old, Maud wrote in her journal, “I love books. I hope when I grow up to be able to have lots of them.” Not only did Maud grow up to own lots of books, she wrote twenty-four of them herself as L. M. Montgomery, the world-renowned author of Anne of Green Gables. For many years, not a great deal was known about Maud’s personal life. Her childhood was spent with strict, undemonstrative grandparents, and her reflections on writing, her lifelong struggles with anxiety and depression, her “year of mad passion,” and her difficult married life remained locked away, buried deep within her unpublished personal journals. Through this revealing and deeply moving biography, kindred spirits of all ages who, like Maud, never gave up “the substance of things hoped for” will be captivated anew by the words of this remarkable woman.
Læs mere HER.

 

Sensommerjagt af Anders de la Motte
En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning.Tyve år senere er hans storesøster Veronica leder af en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden.SENSOMMERJAGT er en stemningsfuld, psykologisk krimi, og det er den første, fritstående bog i Skånekvartetten.
Læs mere HER.

 

Hvor flod krebsene synger af Delia Owens
Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens er en smuk fortælling om en piges ukuelige vilje og barske liv i 1950’ernes USA. Kya Clark er en egenrådig, intelligent og følsom pige, som vokser op i North Carolinas sumpskov. Moren og Kyas fire ældre søskende forlader alle hjemmet en efter en. Hun efterlades alene med sin voldelige far indtil, også han forsvinder. Nu er hun kun overladt til sig selv og kampen for at overleve. Men som del af sumpens fattigdom har det omkringliggende samfund svært ved at acceptere hendes lasede tøj og anderledes adfærd. Men Kya har opbygget andre kvalifikationer, og opnået en dyb forståelse for naturens væsen og lært at overleve på egen hånd. Hendes første møde med kærligheden ændrer hendes liv på et øjeblik. Byens skørtejæger findes død, og Kya anklages af byens beboere for at være impliceret.
Læs mere HER.

 

Et eventyrligt efterår i Mumleby af Elvira Fragola
Vera fra Anemonevej og Astrid fra Brombærstien er bedste venner. Sammen med Anker, Marvin og de andre børn fra Mumleby finder de på alverdens sjove ting. Om efteråret konkurrerer drengene og pigerne om at samle flest havtorn til syltetøjet til det årlige høstgilde. Vera og Astrid går også på æblerov.Mumleby er verdens hyggeligste sted, fyldt med eventyrlige sagn og historier om alfer, skræklinge og smørhekse. Et sted fuld af leg, oplevelser, gode historier og endnu bedre venner.Mumleby-universet er skabt af illustrator og forfatter Elvira Fragola, der både tegner og fortæller om årets gang i det eventyrlige Mumleby. Bogen er fyldt med hyggelige, charmerende og hjertevarme feel-good historier, pakket med fine, stemningsfulde illustrationer og spækket med opskrifter og forslag til aktiviteter både ude og inde.Prøv fx Mumlebybørnenes havtornssyltetøj, lav en smuk lanterne i papir eller søde kastanje-ugler.Et eventyrligt efterår i Mumleby er første bind i serien om børnene i Mumleby. Til oktober udkommer ”En vidunderlig vinter i Mumleby” og i 2017 udkommer de to bøger, som fortæller om forår og sommer i Mumleby. Så på sigt er det muligt at følge børnene hele året rundt.
Læs mere HER.

 

Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren
Ronja Røverdatter er Astrid Lindgrens mesterværk af en fantastisk, drabelig og kærlig fortælling om røverbørnene Ronja og Birk, om deres frie liv i de vilde skove og om, hvordan deres venskab stopper krigen mellem to røverslægter. Fortællingen begynder sådan her: “Den nat Ronja blev født buldrede tordenen over bjergene, ja, det var en uvejrsnat, der fik alt troldtøj, som holdt til i Mattisskoven, til forskræmt at krybe ned i deres huler og skjulesteder, kun de onde skovhekse lskede uvejr højere end nogen anden slags vejr og fløj hylende og skrigende rundt om røverborgen på Mattisbjerget.”
Læs mere HER.

 

Little Women af Louisa M. Alcott
Pigebørn er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere. Romanen, der første gang udkom i 1868, kaldes verdens første ”pigebog”. Pigebørn er historien om de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy, som må hjælpe hinanden og deres mor, mens faren er feltpræst under den amerikanske borgerkrig. Den næstældste søster, Jo, er bogens hovedperson og lidt af en drengepige med et viltert temperament og bestemt mening om det meste. Det harmonerer ikke så godt med tidens syn på kvinder, og Jo får rodet sig ud i nogle knap så heldige situationer … Pigebørn er både rørende, sjov og alvorlig, og med emner som feminisme, fordomme og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag. Historien fortsættes i romanen Unge Kvinder.
Læs mere HER.

 

Roser og violer af Gry Kappel
Det er tidligt om morgenen d. 7. juli, og fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Ingen af dem ved, at mødet vil ændre deres liv for evigt. Da de møder op på skolen, finder pigerne snart ud af, at Rosenholm ikke er et almindeligt gymnasium – det er et sted, der uddanner magikere. En helt ny verden åbner sig for pigerne, der nu skal til at lære deres egne evner at kende, men i løbet af deres første år på skolen vikles de ind i opklaringen af en gammel mordgåde, der truer med at få fatale følger i nutiden. Roser og violer er første bind i fantasytrilogien Rosenholm – en ny serie til teenagere og y/a-læsere. Den er fyldt med magi, romantik og mystik, og de magiske elementer er bl.a. inspireret af nordisk mytologi, naturmagi og åndemaneri. Som typisk for young adult-romaner er Roser og violer også en coming-of-age-historie, der handler om at finde sig selv, om venskaber og om (forbudt) kærlighed.
Læs mere HER.

 

Nora af Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende. Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft. I Merete Pryds Helles roman følger vi Noras vej frem til denne indsigt, ikke over tre akter, men gennem hele hendes liv. Hun er altid blevet behandlet som et barn, først af faderen, siden af sin mand, men gennem de kvinder hun er tæt på, har hun udviklet sig både intellektuelt og seksuelt, og hun lever på mange måder et dobbeltliv. Hendes kærlighed til Torvald er stor, hun har til og med forfalsket sin fars underskrift for at kunne låne penge til en rejse, så Torvald kan komme sig efter et sammenbrud. Og i Italien forandrer de sig begge. Så når julen nærmer sig i familien Helmers hjem, er vi læsere godt rustede til den slutning, vi kender så godt. Og vi har fået nogle gevaldige overraskelser undervejs.
Læs min anmeldelse HER.

 

Jord og hjerte af Vibeke Marx
Det er 1920. Knud har gjort en pige gravid, og han mærker verden styrte sammen om sig. Livet må have mere at byde på end ægteskab og slid og slæb, synes han.Knud flygter til Skotland, hvor arbejdskampene raser omkring ham, og hans indre kamp raser med. Et nyt liv tager form, og lykken er inden for rækkevidde. Men har man én gang svigtet, fortjener man den måske ikke?Vibeke Marx har med sin fine sans for mennesker og deres indbyrdes forhold skrevet en gribende, historisk roman om landflygtighed, kærlighed og svigt.
Læs mere HER.

 

Løvinden af Tom Buk-Swienty
I Afrika kaldte de hende “The Lioness”. Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med – og skilt fra – den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte. Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en indtil for nylig hemmeligholdt og omfattende brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som “story-teller”.
Læs min anmeldelse HER.

 

Tilbage til Black Rabbit Hall
Tilbage til Black Rabbit Hall er historien om to kvinder, der med årtiers mellemrum er forbundet til stedet Black Rabbit Hall. Om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed. Amber Alton besøger hver sommer med sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall, når de skal have en pause fra det travle byliv i London. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Med ét må Amber indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe – truer. Årtier senere kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.
Læs mere HER.

 

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.