Anmeldelse: Ræk mig stjernerne af Jojo Moyes

Titel: Ræk mig stjernerne. Forfatter: Jojo Moyes. Sider: 428. Forlag: Cicero. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Cicero ★★★★★

Jojo Moyes er tilbage og har skrevet en rørende roman om en gruppe kvindelige ridende bibliotekarer langt oppe i Kentuckys bjerge under Depressionen. En af mine bedste læseoplevelser i år!

I Ræk mig stjernerne følger vi engelske Alice, der siger ja til at gifte sig med en flot, rig amerikaner og flytter med ham til Kentucky i et stort hus langt ude på landet. Her oplever Alice kun en afvisende og ukærlig mand, og slet ikke den mand, hun forelskede sig i samtidig med, at hun skal forsøge at leve sammen med hans dominerende far i det store hus. Alices redning viser sig, da der bliver annonceret efter et hold kvinder, der som del af Eleanor Roosevelts rejsende biblioteksprogram skal bringe bøger ud til fattige familier i afsidesliggende hytter i bjergene. Alice ridder sammen med fire andre kvinder ud fra tidlig morgen til sen aften i al slags vejr og med mange farer undervejs. Hun finder samtidig en ny glæde ved livet og oplever en frihed, hun ikke havde troet muligt.

Hårdt presset kunne hun godt se en vis vild skønhed i landskabet med den høje himmel, de øde veje, det evigt foranderlige lys og bjergene med de tusindvis af træer, hvor der levede rigtige vilde bjørne, og hvor ørnene sejlede i glideflugt over trækronerne”. 

Ræk mig stjernerne er baseret på den sande historie om de kvindelige, ridende bibliotekarer, der i slutningen af 30’erne var en del af præsident Roosevelts kone Eleanor Roosevelts kampagne for læseglade til alle i samfundet. Det er tydeligt, at der ligger en masse research-arbejde bag Moyes roman, og det mærkes også mellem linjerne, at hun har boet i Kentucky og redet på de samme ruter som kvinderne gjorde.

Photos courtesy of University of Kentucky Archives

Ræk mig stjernerne minder meget om Pigebørn, Moyes bruger flere citater derfra, selve romanen Pigebørn spiller også en betydelig rolle og så minder venskabet mellem de kvindelige bibliotekarer meget om søstrene i Alcotts klassiker. Det nød jeg særlig meget. Romanen er velskrevet, siderne vender sig selv, og så er den fyldt med flotte og gennemførte natur- og miljøbeskrivelser. Moyes har virkelig fanget Kentuckys ånd. Baileyville som den lille by med sladder og alt hvad der hører sig til er meget autentisk beskrevet.

Baileyville var en helt almindelig by i den sydlige del af Appalacherne. Den lå mellem to bjergkamme og bestod af to hovedveje med en rodet blanding af murstens- og træhuse, forbundet i et V, hvorfra der udgik et væld af snoede veje og stier, der førte ned til fjerne dale og op til spredte beboelser på de trædækkede bjergskråninger. 

Særligt interessant er den modstand, som det ridende bibliotek møder i den lille by. Anført, selvfølgelig, af fordomsfuldeældre mænd, der ikke går ind for fremskridt og ligestilling: “Der går historier om koner, der ikke længere passer husholdningen, fordi de har travlt med at læse kulørte blade og billige kærlighedsromaner. Der er børn, der får forstyrrede idéer af tegneseriehæfter. Vi kæmper for at kontrollere, hvilke påvirkninger der kommer ind i vores hjem!”. 

Jeg anbefaler romanen til alle læsere, der elsker at læse om bøger, biblioteker og læsningens betydning. Den perfekte bog under juletræet til dig selv eller en, du holder af.

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.