Titel: Digte 2. Forfatter: Yahya Hassan. Sider: 114. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2019. ★★★☆☆
JEG BESØGTE DISKOTEKET / SOM JEG BESØGTE BIBLIOTEKET ENGANG / JEG KASTEDE MIG OVER KVINDER / SOM JEG KASTEDE MIG OVER BØGER / ENGANG / MEN FORORDET VAR FOR LANGT / OG MIT ENGAGEMENT SABOTEREDES / FREMMEDE BLEV BEKENDTE / OG BEKENDTE BLEV FREMMEDE FOR MIG / MENS FREMMEDE VILLE KENDE MIG / VILLE BEKENDTE IKKE LÆNGERE KENDES VED MIG / MIN SKYGGE FORLOD MIG / OG EN SKIKKELSE NEDFÆLDEDE SIG OVER MIG / SENERE BLEV JEG EN KARIKATUR AF MIG SELV.
Yahya Hassan er tilbage med ny digtsamling. Seks år efter sin kæmpe succes med over 122.000 solgte digtsamlinger. To år efter, at han røg i fængsel. Og oveni en indlæggelse på retspsykiatrisk. Gyldendal har holdt kortene tæt til kroppen. Ingen vidste nærmest, at bogen kom. I går smed de bomben på de sociale medier og delte et interview i Weekendavisen, hvor Martin Krasnik interviewer Yahya fra en celle på retspsykiatrisk afdeling. Yahya er indlagt, og de må kun snakke sammen syv minutter af gangen, to gange om dagen, men det bliver alligevel til et helstøbt interview, der dog må afbrydes undervejs. Krasnik understreger, at Yahya er vred. Han nærmest råber i telefonen. Og det kan man godt forstå.
Yahya var en fornyet stemme fra invandrermiljøet, fra ghettoen, som pludselig blev til mediernes præmieperker, gik i flot jakkesæt, blev overdynget med litteraturpriser og deltog i alverdens radio- og tv-programmer. Han nåede endda at gøre kort politisk karriere. Men succesen kostede Yahya dyrt. Han blev jagtet, banket og truet på livet. Han havde PET-agenter med sig, hvor end han færdedes. JEG ER VED AT BLIVE MAST MELLEM TO MAGTSTRUKTURER / EN DER FUNGERER OPPEFRA OG NED / OG EN DER FUNGERER NEDERE FRA OG OP, skriver Yahya i digtet KRYDSPRES. Til sidst blev det nok for ham. Efter et voldsomt overfald tog Yahya sagen i egen hånd og skød sin modstander i foden. Det røg han i fængsel for, og nu er han altså på psyk.
Det er herfra, fra fængselscellen og spændetrøjen, at Yahya har skrevet sine nye digte. Og de er muligvis endnu vredere end de foregående. For selvom der var vrede og indignation, kritik af islam og samfundet i de første digte, så indeholdt de også håb. Det gør de nye ikke. De er dystre. Sådan helt ind til kernen. I et menneske, som er ødelagt. Som der ikke er blevet passet på. Hverken af samfundet eller sig selv.
Yahya har også givet plads til tre digte af sin bror Abdullah, som står på flappen. Da Yayha en dag stod og truede broren med en køkkenkniv gik det op for ham, at han ikke var rask. Han ringede selv til psykiatrisk og sagde: “kom og hent mig”. Yahya er også begyndt at rime i sin nye digtsamling. Hvor hans tidligere digte ellers har været kendetegnet ved en mere messende, og ikke nødvendigvis rimende, opremsning af ord, er der flere med i den nye. Som Krasnik skriver i Weekendavisen: “Der er noget Halfdan Rasmussen møder Tarantino over de rimende digte i Yahyas nye samling”. Og så er der de lange, episke digte som DEMOKRATUR og GERNINGSSTEDER. Digtsamlingen er inddelt i fire kapitler: Præmieperker, Jagtsæson, Fængsler og fanger og Psykoseperker. De følger næsten kronologisk Yahyas liv, siden hans succes i 2013 og giver os et indblik i, hvordan han har haft det siden. Ikke kun den hårde, voldelige side, men også den sårbare og kærlige. Og selvom han er ødelagt, så kan Yahya stadig noget med sprog.
Digtsamlingen er en vekslen mellem stærke digte som STATSBESØG, PØBEL, GAL og GERNINGSTEDER og svagere digte som fx SKUDT, der mest af alt lyder som et voldeligt børnerim: “JEG SAGDE SMUT / MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT / OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT / DET HAR JEG IKKE FORTRUDT / SELVOM DET ER FORBUDT / AT PRUTTE MED KRUDT. Nogle steder slipper Yahya rimeligt afsted med sine rim, men han er stadig bedst uden. Alt i alt er Yahya Hassan sluppet udmærket afsted med den svære 2’er, som er sprunget som en molotovcocktail blandet med vrede men også kærlighed.
I Weekendavisens interview siger Yahya til Krasnik, at han vil dø for sine digte. I digtene skriver han: JEG HAR TABT NOGET / MEN I DET MINDSTE HAR JEG HAFT NOGET: