“Jeg har skrevet fra morgen til aften og jeg længes allerede efter at komme tilbage til min tekst den knopskyder, lever og vokser med voldsom fart.”
Tine Høeg har med Tour de Chambre begået en fantastisk roman. Det er samtidslitteratur, som rammer lige midt i os selv. Jeg har aldrig boet på kollegie, men kan alligevel genkende det hele: fællesskabet, lugten, måden at kategorisere menneskerne på: 5C, statskundskab, 4F, det er noget med CBS, elkedel og neskaffe, køkkenmøde og klemmesystemer. Det er så genialt skrevet.
Tine Høeg kan virkelig noget med ord, sætninger og tegnsætning. Tour de Chambre er en roman men skrevet som et langt episk digt. Og Høeg er da også lyriker. Det gennemsyrer hele fortællingen. Sproget er en karakter, som har sit eget liv, som fortæller alt det mellem linjerne.
Asta er forfatter. Hun skriver på en roman om en polsk kunstner og swiper gennem Tinder dagligt. Hun er veninder med Mai hvis søn Bertram lugter af institution. En dag får Asta en invitation til en mindehøjtidelighed for deres ven August, der døde for 10 år siden. De boede alle på samme kollegium, hvor Mai og August var kærester. Mens Asta forsøger at skrive på sin roman, bliver hun hele tiden forstyrret af invitationen til mindehøjtideligheden, og pludselig skriver hun på noget helt andet end en polsk lysinstallationskunstner.
“Jeg vil være sammen med min tekst, det er det eneste der er vigtigt”.
Skrivestilen er konstant. Som en rytme der gør det umuligt at stoppe. Et musiknummer med et omkvæd, der bliver ved og ved, banker igennem. Det er umuligt ikke lige at bladre videre til næste side. Der ligger en tragikomik i hele romanen også. Intet er for småt eller for lille en detalje til at være med. Som da Astas mor spørger, om Asta vil have deres overskydende toilet: “Vi kan sikkert få Ib til at installere det, der er han gået på pension”. Og så er romanen den vildeste metatekst: da Asta også skriver på en roman, der handler om hende og Mai og August. Og som også er på 324 sider.
Dialoger mellem August og Asta er i øvrigt helt formidable, læs bare her:
skal vi spille det der
bogstavspil igen?
jeg er sammen med Mai
ok
hils
er du ensom
så vær det
jeg er ikke ensom
det er et citat, idiot
jeg synes du sagde
du læste digte
Og så er den fyldt med humor. Flere steder grinte jeg højlydt (og det gør jeg sjældent, når jeg læser), se bare her:
engang var de aldrig kommet videre fra Kims værelse
fordi han serverede absint og havde konstrueret
en rebusbaseret skattejagt om Heidegger
Hvem forelsker sig ikke i de to mennesker fra den her sætning? Hver gang jeg kigger på ham kigger han allerede på mig.
Tour de Chambre er som at læse et manus til SKAM. Den skriger på at blive filmatiseret. Læsere der nyder Stine Pilgaard og Helle Helle vil også være begejstret for Tine Høeg. Jeg selv læste Tour de Chambre på en formiddag, men den kommer til at sidde i mig længe. Sommerens helt store ungdoms-venskabs-kunstner- og kærlighedsroman. Bør blive undervisningsmateriale på gymnasierne.