Mofibo // det lytter jeg til lige nu

*indlægget er skrevet i samarbejde med Mofibo

Jeg elsker fysiske bøger og mit eget lille hjemmebibliotek, som vokser dag for dag. Men jeg elsker også Mofibo, som er fyldt med lydbøger og e-bøger, især når jeg skal på ferie og kun rejser med håndbagage. Og så elsker jeg Mofibo, når jeg liiige skal tjekke en bog ud, inden jeg køber den eller beder forlaget om et anmeldereksemplar. Mofibo har mere end 250.000 lyd- og e-bøger og der er altså noget for enhver smag, foruden deres Mofibo Originals som er helt unikke bøger, der er skrevet og produceret til Mofibo. Jeg øver mig på lydbøgerne, og er især blevet glade for dem her i min barsel, hvor jeg nemt kan lytte, mens jeg går lange ture med barnevognen. I er flere, der har spurgt nogle gange, så nu deler jeg lige min lytteliste med jer.

Senest er jeg lige blevet færdig med For barnets skyld af Tove Ditlevsen, et værk jeg bare følte, jeg skulle læse, men som jeg ikke lige havde tid til, og derfor var det oplagt, at det blev som lydbog under mine gåture. Derudover skiftevis læser og lytter jeg til After – Tvivlen af Anna Todd, jeg har læst den en gang før, men filmen udkommer til september, så jeg måtte lige genopfriske den. På min liste har jeg også noget af en lytteoplevelse, nemlig Written in my own hearts blood af Diana GabaldonDet er sidste bind i Outlander-serien, og jeg kan bare slet ikke komme igennem den på engelsk som fysisk bog, så det hjælper lidt at lytte til den i stedet. Jeg er også blevet ret begejstret for at lytte til Troels Kløvedals bøger og er glad for Torben Thune som oplæser på Kærligheden, kildevandet og det blå ocean af Troels Kløvedal som er den perfekte rejse- og eventyrsskildring. Den får mig virkelig til at forsvinde ud i verden og mod varmere himmelstrøg her midt i den danske sommer. Jeg lytter også lidt til Liv og Alexander 1-3 af Tine Bryld, som er en af de første bogserier jeg kan huske at have læst som barn. Jeg var vild med dem og drømte selv om at møde en lækker BZ’er jeg kunne forelske mig i. For nogle måneder siden var jeg i biografen og se den nye filmatisering af Louisa M. Alcotts klassiker Little women, og det gav mig sådan lyst til at læse videre i serien. Derfor lytter jeg også til Little men af Louisa M. Alcott lige nu, og den er bare så hyggelig. Den handler om Jo March, der nu er gift, og driver en skole for fattige forældreløse drenge på Plumfield. Og så begyndte jeg for nogle måneder siden også at læse Mit barn af Cecilie Lind, faktisk lige efter jeg selv havde født. Jeg kunne virkelig relatere til så mange af de ting, hun beskriver. En roman skrevet som ét langt episk digt om det at være gravid, føde og blive mor. Sidst men ikke mindst er jeg lige begyndt at lytte til The World of Downton Abbey af Jessica Fellowes. Jeg er mega Downton Abbey-fan og har lige genset alle sæsonerne, og så skulle jeg bare have mere.

Det var min lytte/læseliste på Mofibo. Hvad har du stående på din boghylde lige nu? 

Følg og like liftix

3 Replies to “Mofibo // det lytter jeg til lige nu”

  1. Hvilken E-reader bruger du?
    Eller hvilken vil du anbefale?

    1. Jeg bruger Storytel/Mofibos og er meget glad for den. Har dog ikke prøvet andre. Du kan læse min anmeldelse her: https://litfix.dk/2019/02/11/storytel-reader-tag-tusindvis-af-boeger-med-dig-overalt-vind-tre-maaneders-gratis-abonnement/

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.