Anmeldelse: Tvilling, Yndling, Grævling af Hella Joof

Titel: Tvilling, Yndling, Grævling. Forfatter: Hella Joof. Sider: 345. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★☆☆

Denne bog handler om barndom, ungdom og voksendom og begyndende alderdom. Om liv og død og alt det imellem. Tro og utro. Underliv, overliv, kønsliv. Om hudsult og kærlighedstørst. Latter og gråd. Næseblod og hæmorider, skilsmisser og shitstorme og andre kalamiteter og sten i skoen, som er trælse, mens man gennemlever dem, men dog alligevel ikke kan undværes i et menneskeliv”. 

Tvilling, Yndling, Grævling er som en god lang samtale med Hella over et glas rødvin og nogle krøllede lakridser. Den er som Hella selv humoristisk, men også livsklog og alvorlig sine steder. 

Vild med Hellas selvironi, indsigt og menneskekærlighed. Gode råd er der at finde, men det var ikke det der var det mest spændende for mig. Hellas tilbageblik på sin barndom og ungdom ramte mig, og var virkelig velskrevet og interessant. Læser man bogen for at få lidt oplagt selvhjælp, så er den også fin, men det var ikke det der trak mig til bogen.

Jeg kunne godt lide at læse om Hellas barndom og oplevelsen med sin egen mor, og hendes forhold til sin mor (Hellas mormor). Og Hellas eget forhold til sin datter. Mor-datter forholdet-generelt, som er så beskrevet i litteraturen, men som jeg some-how aldrig bliver træt af at læse om. Mit eget forhold til min mor er godt og uproblematisk, har haft det Hella vil kalde en middel og almindelig barndom. Vi var ikke rige, vi var heller ikke fattige, og konflikterne var nogenlunde harmløse og symptomatiske for de faser i livet jeg selv gik igennem (læs; teenager). Måske er det derfor, jeg godt kan lide at læse om de mere dysfunktionelle mor/datter-forhold.

Bogen er en potpourri af dagbogslignende fortællinger a la Bridget Jones i jeg-form, blandet med tegninger, MUS-samtaler, digte, højsange og mere episke tredjepersonsfortalte kapitler.

Og bare lige et eksempel på Hellas fede humor: “Det er under månedsblodet, at man kan lugte, at ens kæreste er helt, helt forkert. Han lugter af trøfler ud af munden og skal aldrig i livet være far til ens børn! Det er under menstruationen, at man får tanken om at skifte studie eller flytte eller springe ud som lesbisk. Menstruationen er et helligt rum. Men det finder man først ud af i en høj alder, når månedsblodet er tørret ud, og man får vemodige tårer i øjnene, bare man ser en Tampax på en yngre venindes toilet”. 

Bogen var meget medrivende. Pludselig havde jeg kværnet 200 sider. Og det kommer fra et menneske der ellers ikke havde læst i en uge. En hel uge! Godt gået Hella, og tak til Politikens Forlag for at sende mig den helt rette dosis litteratur til at få mig ud af min læsekrise.

“Nu er det jo meget skægt at tænke på, men dengang var det en skrækkelig skam at slæbe rundt på. Så derfor må der skrives om det”. 

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.