Anmeldelse: Tove – en lille digter af Line Jensen

Titel: Tove – en lille digter. Forfatter: Line Jensen. Sider: 42. Forlag: Grønningen 1. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Grønningen 1 ★★★★☆

Da Tove blev ti år, fik hun lov til at gå på biblioteket efter skoletid. Her kunne hun sidde og læse i fred, indtil biblioteket lukkede. Bibliotekaren hentede først nogle børnebøger til hende, men Tove ville hellere læse i bøgerne for voksne. Hun læste alle de bøger, hun kunne komme til”. 

Og således fødes en digter. Line Jensen har begået en fremragende illustreret børnebog om Tove Ditlevsen, så børn kan lære mere om en af Danmarks bedste digtere, set i børnehøjde.

I Tove – en lille digter, hører vi alt om Tove, der bor i baghuset på Vesterbro og deler lokum med alle de andre fattige familier, hvordan hun går til bageren efter gammelt brød og hvordan hun drømmer om at blive digter allerede i skolen, hvor hun er meget dygtig til at læse og skrive.

Line Jensen er en dygtig illustrator, og det viser hun da også i bogen her, der har helt unikke tegninger af vores allesammens Tove, som vi kender hende, og alligevel i en ny udgave. Det er ikke nemt, at formidle Tove Ditlevsen til børn, men det har Grønningen 1 og Line Jensen alligevel formået. Toves liv er overvejende dystert, der er mange nedture, psykisk sygdom, selvmord, narkomani og børn der ikke bliver taget hånd om, og det har man da også valgt ikke at fokusere så meget på. Heri denne fortælling, til børn, er det håbet, troen på, at man kan blive til noget, der fylder. Således er episoden, hvor Toves storebror finder hendes poesibog og griner af hende, også med, men også, hvordan han senere roser hende, og opmuntrer hende til at skrive videre.

En lille kritik kunne være, at man dvæler meget ved Toves barndom (nok fordi det er noget børn selv kan relatere til), men man springer meget hurtigt over hendes forfatterskab, når det først spirer, og slet intet om hendes død. Tove begik som bekendt selvmord, efter i mange år at have været narkoman, og ja, det er ikke noget at lære børn, men jeg ved ikke, måske man kunne have haft det med på en eller anden måde. Altså at Tove levede, og så døde hun. Døden er jo også med i fx Astrid Lindgrens bøger.

Alt i alt så nød jeg at læse om Tove Ditlevsen igen, og det gav mig lyst til at genlæse noget mere af Tove. Jeg har jo næsten læst helt forfatterskabet, på nær novellerne, så jeg bliver nok nødt til at genlæse noget, men det gør heller ikke spor. Tove er skøn, også anden og tredje gang. Hvis du vil i gang med at læse Tove Ditlevsen kan du passende bruge min guide til hendes forfatterskab. Den finder du HER.

Følg og like liftix

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.