Månedsoverblikket er tilbage, og jeg har sådan glædet mig. I månedsoverblikket fortæller jeg lidt om måneden, der er gået. Hvilke bøger jeg har læst, hvilke var bedst, hvilke var mindre gode, hvilke anmeldereksemplarer er kommet på hylden, og hvad jeg ser frem mod at læse i den kommende måned. I kan læse alle mine tidligere månedsoverblikke lige HER. Håber I vil læse med, og kom endelig med feedback og forslag til ting, som I gerne vil læse om i næste månedsindlæg.
Genrer jeg har læst: Erindringer. Essay. Historisk time-slip novel. Realisme. Samfundskritisk litteratur. Dansk lyrik. Historisk fiktion.
Bøger læst i september:
Store Kongensgade 23 af Søren Ulrik Thomsen
Døtrene fra Foxcote Manor af Eve Chase (læseklub)
Grundtvig er død af Laura Ringo
City Slang af Søren Ulrik Thomsen
Margrete den første af Anne-Lise Marstrand Jørgensen
La Familia Grande af Camille Kouchner
Horatius af Niels Brunse
Antal sider læst: 1.934
Bedste oplevelse:
Store Kongensgade af Søren Ulrik Thomsen var helt fantastisk og det samme var Margrete Den første af Anne-Lise Marstrand Jørgensen. Jeg var også meget opslugt af La Familia Grande af Camilla Kouchner, som jeg læste i ét stræk nærmest.
Dårligste oplevelse: Der var ikke nogen decideret dårlig oplevelse, men jeg var lidt skuffet over Døtrene fra Foxcote Manor af Eve Chase, som vi læste i læseklubben i september. Den var ikke nær så god som hendes andre romaner, som jeg har nydt.
Nye anmeldereksemplarer på hylden
Skønne verden, hvor er du af Sally Rooney
Blå toner af Ann Cathrine Boman
Fri af E. L. James
Du kan alt af Christian Jungersen
Og så sagde vi at du var moren af Majbritt Maria Lundgaard
Så tog jeg hjem af Karin Smirnoff
Det skarlagenrøde bogstav af Nathaniel Hawthorne
Forventning af Anna Hope
I ruiner af Morten Pape
Generation Spice Girls af Elise Ligaard og Nynne Hein Møller
Noter til mig selv af Emilie Pine
Råb i støvregn af Yu Hua
Dronningeporten af Pia Tafdrup
Om at læse Dostojevskij af Carl Stief
Dostojevskij af Knud Hansen
City Slang af Søren Ulrik Thomsen
La Familia Grande af Camille Kouchner
Skydække af Andrea Abreau
Hostesaft for sjælen af Maise Njor og Mette Lisby
Byen i skyerne af Anthony Doerr
Giftmagersken af Sarah Penner
Stormvagt af Kristina Ohlsson
24 dage i december af Marie Fisker
Et øjebliks lykke af Gerd Laugesen
Mine film af Jørgen Leth
Nattens blomst af Nilou Zoey Johannsen
Barnets bibel af Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær
Sommeren på Oaktree Manor af Katrine Wessel
Mænd vi høstede af Jesmyn Ward
Havehistorier i en nøddeskal af Birgitte Krejsager
Horatius af Niels Brunse
Mørket under isen af Morten Hesseldahl
Bogens triumf #1 af L. Sherman
Bogens triumf #2 af L. Sherman
Det læser jeg lige nu
Jeg læser lige nu den sjette bog i serien Bridgerton. Den handler om Francesca Bridgerton og hedder En uimodståelig fristelse. Jeg er ret fanget og tror faktisk, det kan ende med at blive min nye yndlingsbog i serien. Jeg er over 100 sider inde, og de to unge mennesker, der selvfølgelig skal have hinanden, er heldigvis endnu ikke faldet i armene på hinanden. Jeg kan godt lidt en god gammeldags slow-burn-romance. Og så virker fortællingen lidt mere original og mindre forudsigelig end de andre i serien. Derudover læser jeg Dostojevskijs Idioten sammen med min læseklub.
Det ser jeg frem til i oktober
Jeg glæder mig meget til Morten Papes sidste bind i sin Amager-trilogi, I ruiner, der udkommer den 7. oktober. Du kan læse mine anmeldelser af Planen HER og Guds Bedste Børn HER. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at #litfixlæseklub starter igen og i oktober har vi Dostojevskij måned og skal læse Idioten. Kæmpe projekt.
Håber du har lyst til at læse med i næste måned også..