Titel: Estrid Ulvfare #2 Norners løfte. Forfatter: Charlotte Mandrup Larsen. Sider: 265. Forlag: Forlaget Mandrup. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Forlaget Mandrup ★★★☆☆
“De sad i tavshed og lod Iver Sakses uhyrligheder sætte sig i krop og hjerte. Krager flaksede vrede og ophidsede over madlavningsbålene, som trællene nu havde fået godt gang i. Snart ville duften af stegt kød snige sig gennem skoven. Gunhild drejede sig og lagde en hånd på hendes bryst, lige under skindvestens udskæring. Estrids mærkede varmen selv gennem vestens kraftige læder. Noget kriblede i hendes skød. ‘Gå til Harald, Estrid Ulvfare, du trænger til en mand. Og han trænger til at blive mindet om, at han er mand, efter det han har set i dag'”.
Charlotte Mandrup er tilbage med andet bind i sin hæsblæsende og velskrevne vikinge-saga om den stærke Estrid Ulvfare, der nok er tilbage efter sidste togt og ran men igen må påtage sig krigsrollen, da én mand truer med at tillintetgøre hendes position i samfundet.
Jeg var meget begejstret for Charlotte Mandrup Larsens debut Estrid Ulvfare som du kan læse min anmeldelse af lige HER og derfor havde jeg også glædet mig til at læse videre i sagaen om Estrid her i andet bind. Heldigvis er der stadig både nordisk mytologi, stærke skjoldmøer, hævntogter og en masse drama i dette andet bind, hvor jeg også synes, at Mandrup har rykket sig endnu mere sprogligt. Det er imponerende, hvad hun ved om Vikinge-tiden, og hvor troværdigt alle hendes beskrivelser virker. Især finder jeg Mandrup pen skarp i miljøbeskrivelserne, der vitterligt føles som at stå i en vikingehal.
Der hvor jeg synes, at andet bind halter lidt er i selve meningen med fortællingen. Estrid drager ud på hævntogt, for at hævne sig over Ivar Sakse, som stjal Jarl-titlen af Erikshøj lige for næsen af Estrid. Det er ligesom plottets drive. Men undervejs bliver Estrid fanget af Kong Eadred af det angelsaksiske kongerige, og her synes jeg, at fortællingen går lidt i tomgang. Samtidig har Estrid giftet sig med Sorte Thorsten og fået datteren Sigrid, men sørger stadig over tabet af sine drengebørn, i en grad, hvor kærligheden til Sigrid bliver overskygget. Jeg mangler lidt en sammenhæng og noget større mening, men jeg har på fornemmelsen, at vi får et bind mere, så måske kommer det der.
Jeg glæder mig derimod over, at vi får endnu mere (hed) vikingesex i denne roman, som jeg synes Mandrup gik for let henover i forrige bind, og vi mærker virkelig intensiteten i vikingernes relationer med hinanden, på samme måde, som vi ser det i tv-serier som fx Vikings og The Last Kingdom.
Alt i alt er Nornernes løfte endnu en vellykket vikinge-saga fra Charlotte Mandrup Larsen, som vi i den grad bør holde øje med herhjemme. Og nå ja, hvis ikke vi er blevet for trætte af vikinge-serier, så skriger bøgerne her da også stadigvæk på en dansk filmatisering.