Titel: Annas sang. Forfatter: Benjamin Koppel. Sider: 509. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★☆
“Men hun øvede sig meget mere end det. For det var Hannahs klaver. Alle de tangenter, der lå lige der, på rad og række. Alle de muligheder, kombinationer, alle de klange, melodier, alle de stemninger, følelser. Det hele lå lige for. Det var bare at sætte fingrene til klaviaturet, så åbnede dørene sig til en uendelig verden, hvor kun musikken bestemte, hvor følelser, tanker og drømme kunne sno sig ubesværet omkring, ind og ud af hinanden. “
Brahms, Beethoven og Bach. Benjamin Koppel debuterer med en omfangsrig og fyldig dannelsesroman om den unge Hannah, der vokser op i en jødisk familie i 1900-tallets København, og som vi følger helt til hendes 100 års fødselsdag med alt hvad levet liv indebærer: smerte, glæde, fortrydelse og umulig kærlighed.
Hannah vokser op i København i en jødisk emigrantfamilie. Hun er den yngste af fem børn i Koppelman-familien med fire ældre brødre. Hannah vil være musiker som alle sine brødre, og da hun endelig bliver optaget på konsevatoriet, forelsker hun sig i den unge idealist Aksel. Nu er friheden og lykken måske nær. Men de jødiske traditioner vægter højt i familien Koppelmann. Børnene skal gifte sig ind i velansete jødiske familier. Brødrene gifter sig dog, mod deres viljestærke mors ønsker, alle med danske kvinder, så nu er det op til Hannah at redde familien fra skandale. Men nye, dystre tider er på vej. Og mens Hannah spiller Brahms og hendes elskede Aksel kæmper for ligestilling og retfærdighed, marcherer Hitlers tropper og jødehad sig tættere og tættere på Danmark. Annas sang er dermed også et stærk og skræmmende portræt af antisemitisme og jødeforfølgelser i Danmark under Anden Verdenskrig.
Mor Bruche er næsten ligeså forfærdelig som moren i Austens Stolthed og fordom; det vigtigste i hendes liv er at få sine børn godt gift og hun bliver fuldstændig hysterisk; når de ikke gifter sig, som hun beordrer. Samtidig er Anna og veninden Elisabeths færden rundt i København i 1930’erne som at se Esther og Ruth i Barndommens gade. Det er virkelig godt skrevet og fantastiske karakterer, som Koppel har fået portrætteret. Romanen emmer af troværdige tids- og miljøskildringer, hvor læseren virkelig kan forestille sig de steder og perioder, som Koppel beretter om.
Annas sang er en medrivende roman, som jeg havde svært ved at lægge fra mig. Det er klassisk musik, kunst, kultur og kærlighed. Det er jødiske traditioner og et troværdigt indblik i en religion og kultur, de færreste af os kender til.
Uden at afsløre for meget, er det tydeligt, at Benjamin Koppel har taget fra hovedstolen og skrevet om sin egen, store familie. Familien Koppels stamtræ er imidlertid så stort og omfattende, at jeg har opgivet at finde ud af, hvordan Koppel er i relation til Hannah Koppelman / Anna Koppel, men det er helt sikkert, at det er familiære fortællinger der er gået i arv til Benjamin Koppel og som han har fået omsat til et flot stykke litteratur.
Hvis man elsker romaner af Jesper Wung Sung som Kvinde set fra ryggen, Hørslevs Halvt i himlen og Malene Ravns slægtsromaner, så vil man også holde af Annas sang. Koppel skriver imponerende stilbevidst og sikkert for en debutant. Annas sang er et imponerende første værk, og jeg glæder mig til at læse mere af Koppel.