Titel: SULT. Forfatter: Tine Høeg. Sider: 430. Forlag: Gutkind. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Gutkind ★★★★★
“jeg kan ikke vende mig mod skønlitteraturen som jeg plejer. der er skrevet så lidt om det her. jeg længes efter kunstværker at gå ind i. et sted at hvile mig lidt. Jeg vil gerne forære andre det sted. kom og sæt jer her hos mig, barnløse kvinder, bonusmødre, gå i stykker med mig hvis I vil.”
Tine Høeg er endnu engang bogaktuel og tak for det. SULT er noget af det mest ægte og rå jeg har læst om det at ønske at blive mor. En stærk, kropslig og insisterende fortælling om moderskab, parforhold og kunstnerliv.
“jeg vil skrive en okkult bonusmorgyser
jeg vil slet ikke skrive dagbog eller hvad det her er” skriver Høegs alterego, jeg-fortælleren, Mie. Men det er nøjagtig, hvad det ender med. Skriften presser sig på. Dagbogsformen føles nødvendig. Livsvigtig for at overleve det mareridt det er, at være i fertilitetsbehandling. Som betyder alt og forandrer alt og som også gør kvinden til et sexgalt, skemalagt hormonmonster.
“at blive gravid
at betvinge biologien
at voldtage hinandens hjerter
at blive gennemkneppet af længsel”
Høeg skriver som vi kender hende. Staccato. Kort og præcist i næsten lyriske sætninger. Nogle gange få sætninger på én side.
“jeg føler en sult
som jeg ikke ved om nogensinde bliver stillet”
SULT er ikke kun en personlig beretning om det at ønske sig at blive nogens mor. Det er også et universelt studie i hele forplantningsprocessen og retten til børn. Bør vi hjælpe de, der ikke kan selv eller ej? Bør kvinder fx få børn uden, at de har en mand? Samtidig er det en realistisk og sårbar fortælling om, hvad det gør for et parforhold at være i fertilitetsbehandling. Hvordan overlever man, sammen? Hvordan undgår man at hade sin mand for, at han har glemt, hvornår man skal teste næste gang, mens man selv er dopet op på hormoner, stikker sig selv i maven og tager klistrende skedepiller og holder styr på datoer og tror, man er gravid og får hjernen til at fortælle kroppen det, så kroppen skaber uægte graviditetstegn?
“hvor går man hen med den her følelse?
hvad findes der af sprog for den?” skriver Tine Høeg og dét er netop svaret. Man åbner SULT og går til Høegs stilsikre og lyriske prosa. Dér er der sprog. Dér er der følelser. Og dér findes dét, der burde være en udvidet pamflet på fertilitetsklinikkerne.
SULT er et fremragende litterært vidnesbyrd om kvindeliv og kvindekrop, om kvindefrigørelse og kvindehad og kvindeskam. Kort sagt et fænomenalt litterær studie udi kvinden og alt hendes væsen. P.S. jeg læste den på én enkelt dag.