Titel: Døtreskole. Forfatter: Benedicte Huang. Sider: 216. Forlag: Gads Forlag. Udgivelsesår: 2023. Anmeldereksemplar: Gads Forlag ★★★☆☆
»I ottende klasse begynder jeg på Edel Berthelsens Døtreskole. Det er her, min ungdom skal udspille sig. Det er der ikke noget galt i. Et eller andet sted skal den trods alt foregå.«
Åh, kender I det, når man får en vibe fra en bog og forestiller sig noget, og så er det noget helt andet? Da jeg så forsiden og titlen på Benedicte Huangs debutroman Døtreskole, tænkte jeg straks at den foregik engang i 1900-tallet og var en art Den kroniske uskyld. En dannelsesroman. En vokse-op roman. En fortælling om en ung piges ungdom. Det er den sådan set også. Men der er også telefoner, Søstrene Grene og Body Butter fra BodyShop, så vi kan vist roligt konkludere, at handlingen udspiller sig et sted i 00’erne. Dét kom jeg mig aldrig rigtig over, så selvom jeg elskede sproget (flot af en debu- men Huang er jo vant til at skrive godt – kritiker og skribent ved Politiken) så slap jeg aldrig rigtig følelsen af, at den ikke var hvad jeg forventede jvf. forside og titel. Edel Berthelsens Døtreskole det lyder bare så oldschool.
I romanen følger vi en navnløs fortæller og hendes veninde Johanne. De går på Edel Berthelsens sammen. Det er en stærk fortælling om (pige)venskaber, og som en der selv formede sine venskaber i slut 90’erne og start 00’erne kunne jeg genkende så meget. Synergierne, fortryllelsen, misundelsen, det hele.
Døtreskole er en fortælling om at blive til, om at være pige, om at vokse op. Er glad for at have læst den, selvom jeg aldrig blev sådan über begejstret. Jeg glæder mig dog til at følge og læse mere fra B. Huang.