Titel: Løb som floden. Forfatter: Shelley Read. Sider: 360. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2023. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★☆
»Forestil dig en by uden lyde, glemt, på vej til at gå i opløsning på søens bund, hvor der engang løb en flod. Hvis det får dig til at overveje, om glæder og sorger knyttet til et sted bare forsvinder, fordi vandstanden stiger, og floden flyder over sine bredder, så kan jeg fortælle dig, at det gør de ikke. Det landskab, vi vokser op i, former os, og vi bærer alt, hvad det gav og tog, med videre, og det bliver en uadskillelig del af det, vi er.«
The Notebook møder Hvor flodkrebsene synger.
Shelley Read har skrevet en medrivende og fantastisk roman om den standhaftige Victoria Nash, om familiens ferskenfarm, om familiestridigheder, om den første store kærlighed og om Colorados bjerge. Jeg var fanget fra første side og elskede især Tories møde med den unge landevejsstryger Will Moon, deres kærlighed er så uskyldig og stormende på samme tid.
Bogen tog en lidt anden drejning, end jeg havde håbet, men alt i alt en skøn sommer-bog at pakke med i kufferten eller åbne op på terrassen. Forlaget kalder romanen en ‘episk fortælling om kærlighed og svigt, moderskab og søsterskab, og i særdeleshed en storslået historisk roman’ – og jeg tilslutter mig.