Titel: Ting jeg ikke vil vide. Forfatter: Deborah Levy. Sider: 109. Forlag: Vinter Forlag. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Vinter Forlag ★★★☆☆
»Jeg var født i ét land og vokset op i et andet, men jeg var ikke sikker på, hvilket et af dem jeg hørte til i. Og en anden ting. Det var en ting, jeg ikke ville vide, men ikke desto mindre vidste jeg det. At putte et låg på var som at foregive, at vores mor og far var sammen igen, forbundet med hinanden frem for at være adskilt.«
I Deborah Levys barndomshjem i Johannesburg i Sydafrika under apartheid er der ikke låg på nogle af deres ting i køkkenet. Alt står uden låg. Alt er åbent og det er sådan, Deborah og broren Sam vokser op. En dag bliver deres far hentet og fængslet, senere vender han hjem igen, men så rejser familien sammen til England, hvor de lever i Eksil. Levy skriver bevidst Eksil med stort begyndelsesbogstav, som for at understrege, den nye begyndelse, det nye Land, de skal begå sig i, efter at være vokset op under er apartheidstyre. Englænderne er dog også mærkelige, synes unge Deborah. Alt dette, samt flere sider feministisk teori, tænker den ældre forfatter tilbage på, da hun i en livskrise er taget til et gammelt afsondret hotel på Mallorca for at skrive. Ting jeg ikke vil vide er første bind i en meget anmelderrost erindringstrilogi, hvoraf seneste skud Fast ejendom netop er udkommet på dansk. Flere sammenligner Levy med Orwell og kalder den er feministisk modsvar til essayet Why I write. Jeg nød bogen men mangler stadig at blive blæst fuldstændig bagover, måske det kommer, når jeg får læst resten af trilogien. Har du læst Levy, og hvad synes du?
P. S. Jeg skal dog 100% have læst Marguerite Duras’ Det materielle liv (1987) for der var godt nok mange gode citater derfra at finde hos Levy.