Lindhardt og Ringhof var så søde at invitere mig og en række bogbloggere til et eftermiddagsevent søndag til BogForum, hvor vi fik mulighed for helt eksklusivt at møde bestseller-forfatteren, britiske Jeffrey Archer, til en snak om hans populære historiske romaner. Jeffrey Archer har skrevet flere bøger, heriblandt den storsælgende Kane and Abel, men har fået sit virkelige store internationale og også danske gennembrud med Clifton-krøniken, en serie om Harry Cliftons liv gennem det 20. århundrede, hvoraf de tre første Hvor der er vilje, Faderens synder og senest En velbevaret hemmelighed er udkommet på dansk. Serien indeholder i alt syv bind, og Jeffrey Archer fortalte til eventet, hvordan hovedpersonen Harry og hans kone Emma er baseret på ham selv og sin kone Mary. På verdensplan har han solgt 250 millioner bøger og bor i London i en dyr lejlighed med udsigt over byen og Themsen.
Forinden eventet her om eftermiddagen nåede jeg lige at høre Jeffrey Archer “blive interviewet” på Hvid Scene inde til messen. Blive interviewet er vist så meget sagt. Han indtog indeed scenen, stod op, bad bordet bag ham flyttet, og gjorde ikke meget ud af at inkludere den stakkels kvindelige interviewer, der mest blev refereret til som “the erotic author”, sagt med tilpas nedladenhed til, at jeg med det samme var ambivalent om Mr. Archers personkarakter. Han er en levende, rutineret formidler, tydeligvis vant til at færdes på scener foran store forsamlinger med alt hvad det indebærer af patos, højtråbenhed og fægtende arme. Og det trak op. Han brænder uden tvivl for forfattergerningen, gjorde meget ud af at inddrage publikum aktivt, stille spørgsmål og give gode råd til det at blive forfatter. Men han var samtidig også dominerende, tenderende til mandschauvanistisk, og så har det muligvis steget ham lidt til hovedet, at han har solgt så mange bøger, og tjent så mange penge. Det vil han i hvert fald meget gerne fortælle om i detaljer, hvorimod fængselsdom og offentlig utroskab er noget han svinger elegant udenom, som enhver anden hjemmevant britisk politiker. Det var derfor med en art angst og frygt for ikke at kunne stille gode nok spørgsmål, let alone tilkendegive, at jeg faktisk ikke har læst hans bøger, at jeg gik med Lindhardt og Ringhof til deres event, som jeg vel at mærke havde sagt ja til, inden jeg havde mødt Jeffrey Archer. Jeg var simpelthen ikke klar over, hvad der ventede mig – før Hvid Scene.
Meeeeen… efter jeg lige havde advaret og var blevet bekræftet af de andre bogbloggere, der også havde hørt “foredraget”, i, at Mr. Archer var en smule excentrisk, gik jeg med god ro op til eventet. Og det var da også en helt anden mastodont jeg mødte, da vi havde Jeffrey Archer på “ti mands hånd”. Her var han mere nede på jorden, og, omend han kom for sent og virkede lidt til at have glemt arrangementet, gav sig god tid til at svare på vores spørgsmål og efterfølgende signere.
“I’m never satisfied. I want the next book to be better”.
Jeffrey Archer besidder en beundrelsesværdig standhaftighed. Han skriver fra morgen til aften, kun afbrudt af små pauser, og går i den grad i detaljen med hvert enkelt ord i sine bøger. Det viser en høj arbejdsetik. Han fortalte blandt andet, at han kan gå i seng, men så ligge vågen og bekymre sig over et enkelt ord, hvis det ikke er godt nok. Han går altså helt ned på sætningsniveau og redigerer, indtil han er fuldstændig tilfreds med det sproglige. Og så “typer” han ikke. Han skriver i hånden! Ja, du hørte rigtigt! Selvom han har flere millioner, skrivehus i Spanien, stuepige og egen kok, så skriver han altid med pen og papir, og ikke på en fancy, dyr computer. “I like to see the pen move”, som Archer beskriver det. Og det er ikke bare selve skriveprocessen, der tager lang tid. Det gør redigeringsfasen også. Et manuskript til en bog kan nemt blive gennemskrevet flere gange, og ofte har Archer 14 udkast, inden han sender det til sin redaktør. Om forskellen på at være en god forfatter og en god redaktør, og hvad der er udslagsgivende, slår Archer fast: “The first draft”.
Og selvom Jeffrey Archer rider på en bølge af succes og millioner af solgte eksemplarer verden over med Clifton-krøniken, så er han (i sin egen optik) stadig meget ydmyg og taknemmelig, og takker herren hver dag for, at han får lov at skrive og sælge bøger. Ifølge Archer er kunsten at sælge mange bøger, at få folk til at snakke om dem og anbefale dem til hinanden.
“Worth of mouth is what sells books” siger han.
Og her vandt Archer da også lige et par blogger-hjerter, da det jo er hele fundamentet for os bogbloggeres tilstedeværelse – at vi anbefaler gode bøger til hinanden og andre læsere. Samtidig fik Archer sig endnu mere indyndt hos de kvindelige bloggere, da han bekendtgjorde, at kvinder vil styre verden. “Women are gonna rule the world, I have a wife to prove it“, slog Archer fast, med reference til sin succesrige kone Baronesse Mary Archer, der er forsker i solenergi, ordineret af Dronningen, og bestyrelsesformand for flere store organisationer i England.
Alt i alt en spændende og oplevelsesrig eftermiddag, og igen tusind tak til Lindhardt og Ringhof for at invitere og ikke mindst sponsorere de tre første Clifton-bøger, som jeg også fik signeret.