Titel: Tryghedsnarkomaner. Forfatter: Vita Andersen. Sider: 318. Forlag: Samleren. Udgivelsesår: 1977. Anmeldt for: Litfix.dk. ★★★★
Kærlighed, knækprosa, kjolekriser og delt forældremyndighed. Vita Andersens populære digtsamling fra 1977 beskrev de almindelige menneskers problemstillinger, hvilket gjorde hende til et talsrør for den almene læser.
I 1977 udkom Vita Andersens digtsamling Tryghedsnarkomaner, som ’overnight’ gjorde hende berømt og blev til en bestseller (Handesten, s. 335). En af grundene til Vitas store succes med sin digtsamling er helt klart udgaven af den lyriske genre. Digtene er skrevet i knækprosa, en enkel digtning, som ikke flyder over i metriske mønstre og kringlede metaforer, der ellers mest egner sig til den mere lærde læser. Vitas digte var ligetil, forståelige og satte det private liv på tryk. Og digtsamlingen kom da også på det helt rigtige tidspunkt, midt i den ophedede debat om kvindefrigørelse, familiemønstre og fri abort, hvor den med sine temaer og form ramte et stort læserbehov. Det er dog vigtigt at påpege, at de kvinder, som læste Vitas digte, og som de talte til, ikke var en del af rødstrømpebevægelsen. Digtene var til alle de kvinder, der ligesom hende selv, stadig ikke havde frigjort sig komplet fra mandens dominans.
Begrebet Tryghedsnarkomaner bliver hos Vita Andersen brugt som en metafor for de kvinder, mænd og børn, som hun skildrer i sine digte. Det er menneskets følelsesmæssige problemer i det moderne velfærdsliv, som Vita sætter ord på. Knækprosadigtningen blev utroligt populær i 70’erne. Digtene er talesprogspræget, enkle, uden metriske mønstre, men med knæk mellem sætninger, som gør plads til en undren over det ufortalte, der ligger i disse knæk. Det er lavmælt, men det viser en autentisk smerte hos de mennesker, som vi møder i Vitas digte, om det er i fortællerjeget eller hos tredjepersonsfortælleren. De opremsende sætninger gør de tabubelagte og grænseoverskridende emner hos Vita mindre kritiske og pinlige. Sex, selvmord, bulimi, sårspisere, afføring, biseksualitet, og abort bliver remset op, som var det indkøbslister, og skaber den helt rette stemning, hvilket også er en af grundene til de mange solgte eksemplarer. Vita Andersen udtalte selv i 1977 til Else Sander i Ekstra Bladet, at bogen er et skrig – ikke bare hendes eget skrig men alle kvinders skrig.