Anmeldelse: Kim Larsen Mine unge år af Jens Andersen

Titel: Kim Larsen Mine unge år. Forfatter: Jens Andersen. Sider: 326. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Dagens Bog ★★★★★

Kim Larsen Mine unge år er ikke en klassisk biografi. Det er ét velsmurt lydspor fra hele Danmarks spillemand, som her har fået lov at få ordet af en ellers også velformuleret biografist.

At Jens har ladet Kim fortælle i jeg-person gør bare bogen endnu mere nærværende og autentisk. Det er som at have et langt Kim Larsen nummer i ørene. De 326 sider er én lang monolog med en gudsbenådet fortæller, der gavmildt deler ud af anekdoter fra sin barndom og ungdom.

Årene alene med mor og storebror Tore på Mågevej, tiden på Askov Højskole, hvor Tage Skou-Hansen puster til Kims forfatterdrømme, de udfordrende år som lærerstuderende på Frederiksberg Seminarium, ægteskabet med Mariann og sønnen Pelle, mødet med Gerbrandbrødrene og stiftelsen af Gasolin midt i hippie-tidens København og de udfordringer bandet havde meget tidligt.

Bogen emmer af en sprudlende fortælleglæde, som desværre blev slukket, da Kim Larsen dør midt i arbejdet med bogen. Vi kan kun håbe, at Jens Andersen har samlet nok materiale til at skrive andet bind færdigt, og at det stadig kan blive med Kim som jeg-fortællerens troværdige stemme.

“Kim Larsen er en fremragende fortæller med en egen sprogtone, der henter sine træk fra såvel ældre dansk litteratur som københavnsk gadesprog fra barndommen, hippieslang og engelsk populærkultur. Så det flyder som honning fra første færd”, skriver Politikens anmelder Henrik Palle, og jeg er enig.

Årets julegave er ankommet. Køb den, læs den, lån den, giv den videre. Det er en kold tid, som vi lever i. Varm dig på denne❤️