Titel: Kvinde set fra ryggen. Forfatter: Jesper Wung-Sung. Sider: 464. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★★
“Tiden går, Ida står. Det er det, hun gør. Med ryggen til og blottet nakke. Hun vasker sig, tager sin sorte kjole på og samler håret i en knold på baghovedet. Kridtstregerne på gulvet bestemmer, hvor hun skal være. Der er ikke engang halvtreds skridt fra sengen. Dag ind og dag ud. De lejrer sig. Billede efter billede. Hun kunne give dem allesammen navne, hvis hun havde lyst. Støvkornene i sollyset. Hun lever sammen med dem. Hun er en artsfælle. Hun er en krukke. Hun er en bog. Hun er et kobberstik. Der er ingen forskel på en stol, en dør eller Ida. Hun er en yndefuld stumtjener.”
Kvinde set fra ryggen er en stor kunstnerroman. Ikke kun fordi den handler om kunstmaleren Vilhelm Hammershøi, men fordi den er skrevet af kunstneren og forfatteren, Jesper Wung-Sung, som forventeligt og glædeligt er storskrivende.
Wung-Sung er som forventet, stadigvæk og heldigvis, storskrivende. Fængende, vedkommende, insisterende. Men alt er underliggende. Lige under overfladen. Dér, hvor læseren skal finde det selv. Det er der, de virkelig dramaer ligger og venter på at udfolde sig. Som i Idas mange, men små, diskrete tanker om graviditet og fødsel. Det står ikke ordret noget sted, at Ida inderligt ønsker sig et barn, det er op til læseren selv at tolke, længe før det går op for Ida. Det er dét Wung-Sungs skrivestil kan. Den er langsom og sansemættet. Der er tid til detaljerne og ikke travlt med at jagte spænding og dramatik. Det er underliggende.
“Med rette er Jesper Wung-Sung blev kendt som en af Danmarks mest udsøgte litterære mandeforskere. I sit forfatterskab dissekerer han de forskellige faser af den mandlige tilværelse med humor og fintfølende realisme – fra drengeverdens magiske lege, over ungdommens drengerøve med druk og hærgende hormoner til voksenlivet med genvordighederne i parforhold og en lurende afmagt.” Således er Wung-Sung beskrevet på forfatterweb.dk, og jeg giver dem delvist ret. Wung-Sung skriver fantastisk ud fra et mandligt perspektiv, det så vi senest i En anden gren, men med Kvinde set fra ryggen cementerer Wung-Sung vist også endegyldigt fast, at han som en ren Pontoppidan eminent og detaljeret beskriver kvindeliv. Og hvis man ser godt efter, så var der også en helt fantastisk Ingeborg-karakter i En anden gren.
Forlaget skriver om bogen: Ida møder kunstmaleren Vilhelm Hammershøi i 1890, da hendes bror introducerer dem for hinanden under et sommervisit i deres hjemby Stubbekøbing. Ida og Vilhelm bliver hurtigt forlovet, men forlovelsen skaber kontroverser i begges familier: Idas psykotiske mor vil ikke give slip på sin datter, og Vilhelms fornemme og velhavende mor vil ikke lade Ida stå i vejen for Vilhelms enestående malertalent. Forlovelsen vækker også opsigt i Københavns kunstnerkredse, som ikke forstår Vilhelms valg. Ida følger sin mand på hans jagt efter det helt rigtige lys på rejser rundt i Europa og i København fra lejlighed til lejlighed, hvor hun i årevis poserer tålmodigt med blottet nakke og med ansigtet mod væggen. Vilhelms malerier vinder kun langsomt anerkendelse og berømmelse, og Ida føler sig til tider fanget i sin mands besættelse af at male. Indimellem brister hun af ensomhed og frustration over sin skæbne, men inden længe er hun igen en del af rummets inventar og maleriets motiv.
Kvinde set fra ryggen er ikke kun en roman om et langt ægteskab, det er en fortælling om et stykke Danmarkshistorie, om kunst, samfund og historie. Som altid skildrer Wung-Sung den tid, karaktererne lever i, så det føles som om læseren selv er med. Vi kan dufte petroliumslampen og se vaskeservanten, vi kan fornemme halmbunkerne og høre hestevognen på brostenene. Hvis man interesserer sig for kunst, historie og kendte danskere, og hvis man i øvrigt var begejstret for romaner som Henrik Pontoppidans Lykke-Per, Hanne-Vibeke Holsts Knud, den store og Malene Ravns Hvor lyset er, vil man også elske Kvinde set fra ryggen.
Kvinde set fra ryggen er som Hammershøis billeder. Stille, beskedne og fænomenale i al sin kraft. Det er i detaljen, at lyset ligger.