Anmeldelse: Pagten – Mit venskab med Karen Blixen af Thorkild Bjørnvig

Titel: Pagten – Mit venskab med Karen Blixen. Forfatter: Thorkild Bjørnvig. Sider: 226. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★☆☆

Således var hun på den ene side en ubøjelig og drilagtig opdragerske – og på den anden side, efter pagten, fuldstændig åben i en ligesom grundende venskabelig fortrolighed”.

Thorkild Bjørnvig havde lovet Karen Blixen ikke at skrive om hende, før hun var død. Det løfte holdt han. Hvilket også er meget belejligt, når man tænker på den fremstilling af den kendte storyteller, som Bjørnvig tegner i Pagten. Den er et skræmmende stykke erindring om mødet og venskabet Karen Blixen, der ifølge Bjørnvig fremstod magtsyg, som et rovdyr, tenderende til forføreske men samtidig et menneske af stor karakter og format: “En mægtigere impuls til at skabe, en mere produktiv forførelse har jeg dog ikke mødt i mit liv”. 

Det er efterkrigstid i Danmark. Den verdensberømte forfatter Karen Blixen lever et tilbagetrukket liv på det smukke Rungstedlund. Hun er syg af den behandling hun fik for syfilis da hun var ung, og hun er alene. Der er ikke mange jævnaldrende i Danmark, og derfor får hun i slutningen af 40’erne kontakt til en kreds af unge litterater omkring tidsskriftet Heretica, heriblandt digteren Thorkild Bjørnvig. Han er hendes lærling, hun er hans mester, og det bliver en skæbnesvanger forbindelse: litterær te konversation, forførelse, skyld, uskyld, Tjaikovskij på Denys Finch-Hattons gamle rejsegrammafonen og en hemmelig pagt.

Hun kunne springe fra én ekstrem til en anden, og gerne når jeg mindst ventede det”. Thorkild Bjørnvig bliver i 1948 inviteret til Rungstedlund, og deres bekendtskab, siden spirende venskab, resulterer i en pagt, som kræver ufravigelig troskab fra Bjørnvigs side, mod at geniet Karen Blixen til gengæld tager ham under sine vinger. Thorkild Bjørnvig har kone og barn, men bruger det meste af sin tid, særlig da han rekonvalescerer efter en hjernerystelse, på Rungstedlund i Vinterstuen, hvor han kan skrive uforstyrret og diskutere litteratur og filosofi med den livserfarne Baronesse.

Udover Denys Finch-Hatton tror jeg ikke, hun har anerkendt ét levende menneske som sin lige”. 

Jeg havde ikke læst Pagten før, men kunne meget passende kaste mig over den, da den landede i sin nye udgave her forud for Bille Augusts’ filmatisering. Jeg har, som danskstuderende, naturligvis altid haft Baronesse Blixen siddende på en piedestal. Elsket og forgudet hendes prosa, været tryllebundet af hendes storytelling og betaget af hendes tid på farmen i Afrika og den stormfulde forelskelse i Denys Finch-Hatton, perfekt portrætteret af Robert Redford og Meryl Streep i Sydney Pollacks filmatisering fra 1986. Men efter at have læst Pagten må jeg indrømme, at mit syn på Karen Blixen har ændret sig. Der tegner sig et billede af en stærk og dominerende Blixen, der får alle (unge) mænd omkring sig til at spille efter sin harpe. Hun er dominerende, tenderende til psykotisk, eller er hun bare præget af sin tid, sin sygdom, sin fortid? Er det de unge mænd, der skulle have bakket ud, trådt væk fra hende, sagt nej? Det er svært at bedømme som udefrakommende tredjepart. Hvad der i virleigheden hændte har vi kun Thorkild Bjørnvig (og professor Aage Heniksens) ord for. Ingen af dem lever længere, så det der står tilbage er skriftens videsbyrd. Uanset hvor meget sandhed og fiktion der er i Bjørnvigs erindringer, så er det en fascinerende historie.

Jeg glæder mig meget til at se Pagten af Bille August med Birthe Neumann i hovedrollen som Karen Blixen. Filmen får premiere til foråret.

Jeg kan varmt anbefale at man ser Mogens Henriksens film om sin far, professor Aage Henriksen, og dennes forhold til Karen Blixen. Den kan ses gratis på Filmstriben lige her: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000000609/bag-blixens-maske

Podcast om alle Karen Blixens kavalerer på Rungstedlund, hvor både Thorkild Bjørnvig og Aage Henriksen medvirker: https://thirdear.dk/kavalererne/