Titel: Pigen i violinen. Forfatter: Knud Romer. Sider: 141. Forlag: Lindhardt & Ringhof. Udgivelsesår: 2021. Anmeldereksemplar: Lindhardt & Ringhof ★★★☆☆
“Vi var alene med hinanden – mig og min violin, der spærrede mig inde – og jeg kunne ikke komme ud. Jeg kunne ikke dele det med nogen. Ikke engang med far. Jeg ryddede af bordet uden et ord og låste døren til værelset og fortsatte med at øve og tælle takter i mit fængsel.”
Knud Romer har med Pigen i violinen begået et stykke kunst om kunst, og dens yderste konsekvenser. Er man begejstret for Romers forfatterskab, skal man fortsætte her.
I Pigen i violinen følger vi en ung, navnløs pige, hvis far forærer hende en violin, da hun fylder fem. Det bliver starten på en lang rejse ind i musikken og kunstens verden. Pigen bliver ført gennem Mozarts Salzburg, Chopins Katowice og det klassiske Wien. Samtidig med at pigen vokser fra barn til voksen, vokser også violinen fra børnestørrelse til voksensstørrelse, og mens pigen forsøger at balancere bueteknik, glissandoer og strenge professorer, forsøger hun også at blive voksen.
“Byen var ikke bygget af mursten, men af musik. Den tonede fra brostenen og genlød i det hule klikklak fra hestevogne og bimlede klokker og butiksdørene, der gik, og floden flød gennem det hele og vuggede i walzertakt: “An der schönen blauen Donau”.
Som han også berørte i sin seneste roman Kort over Paradis er Pigen i violinen for Knud Romer et studie i kunsten vs. livet. Hvordan kunstneren lever i livet, hvordan livet er kunsten og hvordan de to skal sameksistere, og hvad det har af konsekvenser at udøve stor kunst. Vi kan mærke, føle og dufte Wien i Romers stilistisk sikre prosa, som er en lang nydelse, og nok romanens største aktiv.
Knud Romer har udtalt, at han har haft lyst til at skrive romanen, siden han faldt i søvn i sin mors skød under en opera i Franfurt og vi kan da også genkende Romers egen, altdominerende skabertrang, i romanens navnløse piges disciplin og besættelse af sin kunst. Violinen starter som frihed men ender som et kunstnerisk fængsel.
“Violinen lå i sin kasse og sov. Jeg tog den op. Så satte jeg buen ned – og den vækkede alting i mig til live og gav det udtryk. Den eneste takt var mit hjerteslag, og jeg åbnede mig i toner, der var varme som solen, og holdt min stemme i hånden. Den sang som en fugl – og jeg var lykkelig.”
Romer er knap så majestætisk og fænomenal som i sine tidligere værker, men Pigen i violinen er en fin lille roman, der giver et indblik i et elitært kunstnermiljø og et menneske, for hvem det at skabe og udøve kunst er alt.