Anmeldelse: Under magnoliatræerne af T.I Lowe

Titel: Under magnoliatræerne. Forfatter: T. I. Lowe. Sider: 350. Forlag: Lindhardt og Ringhof. Udgivelsesår: 2022. Anmeldereksemplar: Lindhardt og Ringhof ★★★★★

Tobakssæsonen, Papa, alle os Foster-børn.. alting var begyndt at gå i opløsning. Vi havde ikke bare nået grænsen for, hvad vi kunne holde til; vi havde allesammen overtaget nogle af Papas symptomer og gjort dem til vores egne. Boss talte sjældent. Raleigh græd hele tiden. Peg blev mere og mere gnaven, og hans vrede ramte som et lyn. Charlotte havde lagt afstand til os og var mere eller mindre flyttet ind hos miss Wise. Knox og Nash havde fået for vane at forsvinde, hvis vi ikke holdt øje med dem. Jeg kæmpede med en konstant, brændende smerte i min mave og sylespidse jag i mit bryst. Og hvad angik Papa, så blev hans tanker mere og mere mudrede. Hans tavshed voksede sig større. Hans skygger kraftigere.

Austin Foster vokser op i en religiøs familie på en tobaksfarm i South Carolina i 1980’erne. Da hendes mor dør i barselssengen efter fødslen af tvillingerne Nash og Knox, forværres hendes fars mentale helbred, og Ox, som Austen kaldes, tvinges nu til at blive voksen meget hurtigt og passe på sine seks søskende. Austin kæmper alt hvad hun har lært for at beskytte sig selv og sin familie, og ikke mindst skjule de hemmeligheder, der bevæger sig rundt om Nolia Farms. Men samtidig med, at Austin forsøger at holde hovedet højt og skabe en mur rundt om sig selv og sine følelser, må hun sande, at lykkens ungdom spirer, ikke mindst i form af borgmesterens smukke søn Vance Cumberland. Austins fars maniske episoder bliver værre og samtidig bliver det sværere for Austin at holde hemmelighederne skjult.

Under magnoliatræerne er mange ting. Det er en slægtsroman, en dannelsesroman, en kærlighedsroman, en sydstatsroman og en fortælling om et lille amerikansk samfund, om skam og sammenhold, om klasseskel og konflikter, om kærlighed og familie.

Forlaget kalder romanen ‘en hjerteskærende men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe’, og jeg er enig. Jeg var komplet opslugt fra første til sidste side, og elsker man romaner som Glasslottet, Oplyst, Anne fra Grønnebakken og Hvor flodkrebsene synger, så skal man læse med her.