Titel: Lavendelhaven. Forfatter: Lucinda Riley. Sider: 555. Forlag: Turbulenz. Udgivelsesår: 2015. Anmeldt for: Litfix.dk. ★★★★★
Lucinda Riley evner at kombinere nutid og fortid så flydende og let, at hendes historiske kærlighedsfortælling om den aristokratiske arving Emilie de la Martinière bliver levende, og læseren kan næsten selv dufte druerne og fornemme det smukke château i Sydfrankrig.
Den 30-årige dyrlæge Emilie de la Martinière arver familiens historiske og ældgamle château i den lille landsby Gassin i Sydfrankrig, da hendes følelseskolde mor dør, hvilket åbner op for en masse uafklarede følelser, der har ligget gemt hos Emilie, og ikke bare for sin mor, men også for sin aristokratiske baggrund. Der er meget som skal gøres som enearving, og Emilie skal beslutte om det smukke sydfranske slot og dets vinmarker skal sælges eller restaureres og beholdes. Det kan den charmerende kunsthandler Sebastian Carruthers til gengæld hjælpe Emilie med, da de tilfældigvis mødes på den lokale café i landsbyen. Sebastian introducerer sig for Emilie, og forklarer at deres familier har en fælles fortid. En der senere viser sig, at være mere kompliceret end som så.
Romanen er skrevet i et let og stemningsmættet sprog og med en alvidende fortæller, der hurtigt skifter medsyn i takt med de karakterer, der bliver introduceret. Handlingsmæssigt befinder vi os delvist i Sydfrankrig i 1988-1999 og Yorkshire i England med erindringer tilbage til 1943 og tiden under Anden Verdenskrig, hvor Emilie og Sebastians slægtninge mødes.
Karaktererne er fuldendte, men jeg havde fra starten en mærkelig fornemmelse omkring Sebastian, for også senere at finde ud af, at den ægte kærlighedshistorie udspiller sig mellem Emilie og Sebastians lamme men dog charmerende bror Alex, der sidder i kørestol efter en bilulykke. Det viser sig også, at der både i familiehistorien og i nutiden er stærke kampe mellem brødre, søskende og mødre og børn.
Slottet i Sydfrankrig og herregården Blackmoor Hall i Yorkshire, som Sebastian og Alex har arvet, er fyldt med familiehemmeligheder, der side for side bliver afsløret af Lucinda Riley. Hun skriver gode historier og i min yndlingsgenre, så det er bestemt ikke sidste gang jeg læser en af hendes historiske romaner med kvindelig hovedperson. En rigtig fin sommerroman til de sidste solstrejf i haven.
Jeg læste romanen over to dage i mine svigerforældres skønne sommerhus i Sverige.