Titel: Det fjerde menneske. Forfatter: David Garmark. Sider: 350. Forlag: Turbine Forlaget. Udgivelsesdato: 2015. Anmeldereksemplar fra TURBINE forlaget. ★★★
David Garmark har begået en moderne og samtidskritisk thriller om problemløseren Ditlev Martins i Det fjerde menneske, der er første bind i en planlagt serie. Romanen kræver dog en tålmodig læser med sine lange videnskabelige passager.
“I samme øjeblik, mens hans syn sløredes af smerte og kvalme, så han en skikkelse gå forbi vinduet udenfor. Han væltede instinktivt ud af kisten, landede hårdt på det støvede stengulv og måtte bide tænderne sammen på grund af smerten i brystet. Med frygt rislende ned ad rygraden kravlede han, så hurtigt han kunne, hen over gulvet over til dobbeltdørene.”
Forestil dig, at du vågner op og ikke ved hvem du er, og hvorfor nogle forsøger at myrde dig? Det er netop hvad der hænder for Ditlev Martins, da han vågner op med et skudsår i en kiste i Slovenien med hukommelsestab. Ditlev Martins væmmes og føler sig fremmed i sin egen krop, da det endelig går op for ham, hvem han egentlig er og hvad hans rolle i det blodige magtspil består i, og kan slet ikke forene sig med den person. Med en meget lille viden begiver han sig ud på en jagt gennem Europa for at finde en aluminiumskuffert, der indeholder en virus, som truer med at udslette menneskeheden.
Romanen starter in medias res og med en detaljeret beskrivelse af tid, sted og tilstand. Der er dog i det første kapitel mange korte sætninger med en del punktummer, hvilket bryder læserytmen lidt, men det forsvandt heldigvis igen, og derfra kunne bogen læses i et behageligt tempo. Der er mange skiftende synsvinkler og handlingstråde, som dog vikles sammen til sidst og giver også romanen dybde, men det kræver en opmærksom og tålmodig læser. Sproget er til tider også meget blodigt og barskt, et sted fik jeg næsten helt kvalme (det var noget med at rakke rundt under fingerneglene med en kniv – får sørme næsten kvalme igen af at skrive det), men det passer til genrens vilkår, og fungerer egentlig fint.
Det er en moderne og samtidskritisk roman, der løbende kommenterer på den aktuelle klima-udfordring. Allerede i et af de første kapitler bliver der kommenteret på den stigende negative udvikling i vores klima: “Men på denne tur var det tydeligt, at noget havde ændret sig. Og det til trods for at FN’s seneste rapport over klimaændringer havde fastslået, at ismasserne omkring Antarktisk var tiltagende”. Og også her: “Mange gange gennem de seneste år havde vejret opført sig underligt og uforudsigeligt. Hyppigheden af tyfoner og orkaner var taget til.” Det gør romanen nutidig og er et velkendt element i thriller/krimi-genren, hvori der ofte er samtidskritiske træk. Derudover er der også en skarp kritik og ikke mindst øjenåbner ang. hele overvågningsproblematikken, som vi i den grad også mærker for tiden med whistleblowers og gps’er i al vores elektronik.
Der er mange personer og steder at holde styr på, og flere tunge videnskabelige passager især i romanens andet kapitel, hvor vi følger den grønlandske forsker og mikrobiolog Pavia Olsen og de mystiske omstændigheder ved en base på Antarktisk. Det er nok en en, der især egner sig til læser, der har interesse og forstand på kemi og fysik, men også en lærerig bog, for dem der ikke har. Et eksempel ses blandt andet her i en af de længere videnskabelige forklaringer: “At hun havde fundet Negrilegemer i cytoplasmaet på hjernecellerne på atlas-fragmentet, hvor lillehjernen sad nedenunder, betød, at hun nu kendte til fortidskvindens skæbne.” Dette er endda en af de mindre nørdede sætninger. Der var (mange desværrre) andre steder, hvor jeg følte mig forvirret og fortabt, måske fordi det også er uden for mit eget felt, men det var en udfordring at læse og satte desværre den øvrige handling lidt i stå.
Men alt i alt er det en god og velkomponeret thriller, der trækker tråde til Dan Browns Inferno og X-Files afsnittet Ice, der også begge omhandler en virus og dets konsekvenser for menneskeheden. Ikke en roman jeg selv ville have taget ned fra hylderne, men en god læseoplevelse, som jeg er glad for TURBINE forlaget gav mig.