Da jeg forleden gjorde status over mit læseår i 2016, og anbefalede de 10 bedste bøger jeg har læst, kom jeg til at tænke på de mange lovende debutanter, der trådte ind på den litterære scene og gjorde sig bemærket i år. 2016 bød på mange flotte bogudgivelser, genudgivelser såvel som debutanter, og jeg vil derfor gerne slå ned på et par af dem, som jeg ser potentiale i. Det er debutanter, som har det tilfælles, at der er blevet gjort plads til i dem på et bogmarked, der ellers nyder godt af at udgive gamle klassikere og velkendte, sikre forfatterskaber. De fire udvalgte debutanter, som jeg har læst i år, er genremæssigt meget forskellige, men de har alle det tilfælles, at de sætter stærke, tabubelagte, moralske og vigtige problemstillinger til debat i bedste Brandesianske tradition.
Nils Henning Falk Jensby – Techno
Niels Henning Falk Jensby debuterede i 2016 med sin rå, voldsomme og væskende dannelsesroman om et selvdestruktivt jeg, der forsøger at finde sig selv i det homoerotiske miljø i København, omgivet af en bankende technolarmende rytme og en narkotisk kærlighedsrelation. Og hvilken debut! Niels Henning Falk Jensby vandt desuden også dette års Debutantpris for den brutale og dyriske roman. Det er en stærk, intim fortælling, der ikke er for sarte sjæle. Oralt, analt, udvidelse af ringmuskle, penetrerering, you name it. Alle detaljer ved sexakten er med. Og dem er der ganske mange af. Nogle passager tenderer til det kvalmende, mens andre er fyldt med lidenskab og erektion! Jeg oplevede Techno som en gribende roman, der i den grad har potentiale til at være pensummateriale på de danske gymnasier! Og så kan vi ganske passende sætte os tilbage og forvente endnu mere eksplosivitet fra Jensby fremadrettet.
Linda Victoria – Rør mig
Rør mig er Linda Victorias første roman i en planlagt trilogi om Martin Blachwood, og hvor mange erotiske romaner ofte koncentrerer sig om to hovedpersoner; den rige charmerende mand og den yngre uskyldige kvinde, er der i Linda Victorias Rør mig et større og mere nuanceret persongalleri, de værste klichéer bliver brudt, og den er ofte helt uforudsigelig. Noget der virkelig klæder genren, og som jeg nød, da jeg først begyndte at læse den. Mange vil nok sammenligne Rør mig med Fifty Shades, men lad ikke titlen eller bagsideteksten skræmme dig! For ja, der er erotiske scener i bogen, men også mystik, spænding, realisme, kriminalitet, misbrug, familiefejder og psykologiske spil. I de sårbare passager, hvor hovedpersonen Martin Blackwoods mørke hemmeligheder afsløres mindede bogen mig faktsik lidt om Hanya Yanagiharas mesterværk Et lille liv. Ikke en følelse jeg havde regnet med, da jeg læste bagsideteksten, men en helt fantastisk velkommen overraskelse. Det lover godt for Linda Victorias planlagte saga om det homoerotiske forhold mellem Martin Blackwood og milliardæren Marcelis. Gad vide, om hun kan formå at skabe endnu en pageturner? Jeg læste næsten Rør mig på en dag!
Elvira Fragola – Et eventyrligt efterår i Mumleby og En vidunderlig vinter i Mumleby
Elvira Fragola debuterede i 2016 med Et eventyrligt efterår i Mumleby, som er første bog i en planlagt årstidsserie oVera og Astrid fra Mumleby. Allerede fra første side viser Elvira Fragola med de smukke illustrationer og den hyggelige fortælling sin store kreativitet og fantasi og har med den skabt et helt eventyrligt univers. Som i første bog er også En vidunderlig vinter i Mumleby fyldt med hjertevarme, hyggelige fortællinger om juletræsfældning, den blinde Lucia fra Italien, snevejr, jule-bag og gaver, men vi følger også Vera og Astrid, når de holder nytår, fejrer fastelavn og når Frøken Forår byder Vinterheksen op til dans. Bøgerne har simpelthen de fineste sort/hvid illustrationer og opskrifter, der passer til kapitlernes historie, og Elvira Fragola holder sin høje standard fra debuten med Efterår i Mumleby. Astrid er stadig fyldt med fantasi og nogle gange lidt for utrolige historier, som Vera ikke helt tror på, men alligevel lytter til. Og er det ikke også netop det mest fantastiske ved børn? At de aldrig mister deres livlige fantasi. Jeg kan ikke andet end at have meget høje forventninger til de to næste bøger i Mumleby-serien. Og jeg er helt sikker på, at Elvira Fragola kan leve op til dem.
David Garmark – Det fjerde menneske
Selvom Det fjerde menneske ikke helt er Garmarks debutroman, tidligere har han skrevet Drengen, der aldrig kom hjem, så er Det fjerde menneske dog første roman i en planlagt serie om den tidligere problemløser Ditlev Martins. Og det lover godt for Garmark. Forestil dig, at du vågner op og ikke ved hvem du er, og hvorfor nogle forsøger at myrde dig? Det er netop hvad der hænder for Ditlev Martins, da han vågner op med et skudsår i en kiste i Slovenien med hukommelsestab. Ditlev Martins væmmes og føler sig fremmed i sin egen krop, da det endelig går op for ham, hvem han egentlig er og hvad hans rolle i det blodige magtspil består i, og kan slet ikke forene sig med den person. Med en meget lille viden begiver han sig ud på en jagt gennem Europa for at finde en aluminiumskuffert, der indeholder en virus, som truer med at udslette menneskeheden. David Garmark har begået en moderne, samtidskritisk og velkomponeret thriller, som trækker tråde til Dan Browns Inferno og X-Files afsnittet Ice, der også begge omhandler en virus og dets konsekvenser for menneskeheden. Det bliver spændende at se, hvor Garmark tager Ditlev Martins hen i de næste bøger.
Hvilke debutanter har du læst i 2016?
Jeg vil frygtelig gerne læse Techno! Rigtig godt nytår til dig 🙂
Det kan du roligt gøre. Vild læseoplevelse! Også forsinket godt nytår til dig 🙂