Boganmeldelse: Régine Deforges – Pigen med den blå cykel

Titel: Pigen med den blå cykel. Forfatter: Régine Deforges. Sider: 370. Forlag: FREMAD. Udgivelsesår: 1992/1982. Anmeldereksemplar: Litfix ★★★★★

“August gik på hæld. Léa, Pierre Delmas’ næstældste datter, som lige var fyldt sytten år, sad med halvt lukkede øjne på den lille stenmur rundt om Montillacs terrasse, der vendte ud mod det åbne land, hvorfra der visse dage steg en havagtig duft af fyrretræer op. Hun sad og balancerede med sine nøgne, solgyldne ben og med fødderne i stribede stofsko. Med hænderne støttet dels mod murværket og dels mod sin krop, lod hun sig helt gribe af den velbehagelige lykkefølelse ved at føle sin hud leve under den lette hvide lærredskjole. Hun sukkede af velvære og strakte sig ud i en langsom bølgebevægelse lige som sin kat Mona, når den vågnede i solskinnet.'”

En duft af Frankrig, en sublim fortælling om lidenskab, krig, kærlighed, ondskab, egoisme og patriotisme. Régine Deforges franske bestseller fra 1982 holder stadig i dag.

Det er næsten umuligt for mig at gengive min læseglæde, da jeg læste Pigen med den blå cykel for første gang. Sproget, stemningen, smagen, duften af Frankrig skinner igennem og kan mærkes fra første sætning i prologen. Men jeg vil forsøge.

I romanen følger vi den unge, lidenskabelige og modige Léa Delmas fra vinslottet Montillac i Bourdeaux og følger hende gennem årene 1939-1942, hvor Frankrig bliver besat. Pigen med den blå cykel er på én gang den ultimative feel-good-bog for frankofile, men den er også en slægtskrønike om familie, arv, gods og det gode ry, det er en barsk og skræmmende førstehåndsberetning om livet før, under og efter slaget om Frankrig, en kærlighedshistorie om ulykkelig, forbudt og passioneret lidenskab, og en politisk beretning om modstandskamp, besættelse og patriotisme. Léa er en nuanceret karakter, som jeg gennem bogen udviklede et had/kærlighedsforhold til. På mange måder er hun forud for sin tid, hun udnytter den opmærksomhed hun får fra landsbyens bejlere, hun er fuldt ud bevidst om sin seksualitet og tøver ikke med at udøve den, også selvom bomberne falder om hovedet på hende: “Hun elskede med en spontanitet og en glad vildskab, som hun ganske givet hverken havde arvet fra sin mor eller lært af damerne i Sacré-Coeur i Bordeaux“. Hun er kløgtig og modig, viljestærk og lader sig ikke kue, hun passer på sin familie og sætter sit eget liv på spil, da besættelsen for alvor kommer til landsbyen, og hun må hjælpe folk omkring sig. Men hun er samtidig også håbløst forelsket i Laurent d’Argilat, hun anerkender ikke Franqois Taverniers følelser for hende og misbruger ham verbalt og fysisk, hun taler før hun tænker, er ofte meget egoistisk og gider ikke snakke om den uundgåelig krig. Fx er hun uforstående overfor sin søsters ulykkelige kærlighed og siger bare: “Når man bliver så grim af at græde, skulle man hellere gå afsides“. Men Léa Delmas er så kompleks en karakter, at man bare ønsker mere. Og heldigvis har Deforges da også produceret yderligere seks bøger i serien om den sensuelle pige fra Bourdeaux.

Régine Deforges døde i 2014 og var ikke kun en succesfuld forfatter, hun var den første kvinde, der ejede og drev sit eget forlag i Frankrig. Pigen med den blå cykel udkom første gang i 1982, og skulle være første bind i en trilogi, der endte med at tælle syv yderligere bøger. De er solgt i millionvis af eksemplarer og i et så stort omfang, at Régine Deforges blev en af de bedst sælgende franske forfattere overhovedet. Pigen med den blå cykel er alene solgt i over 10 millioner eksemplarer! Jeg valgte at læse Pigen med den blå cykel, ikke kun pga. den lokkende bagsidetekst og den tiltrækkende forside fra FREMAD, men fordi jeg havde læst en del om Deforges inden. Jeg beundrer hende, fordi hun var så selvsikker og erotisk en forfatter. I løbet af hendes lange forfatterkarriere nåede hun både at blive censureret og modtage bøder for sine værker, fordi myndigheder fandt dem stødende og krænkende. Men hun fortsatte! Og tak for det. Der er nemlig høj litterær kvalitet i Deforges bøger. Pigen med den blå cykel er æstetisk smukt skrevet, den er gribende, sensuel, romantisk, humoristisk og barsk på samme tid, og så evner hun med sin alvidende fortæller at springe let fra den ene karakters tanker og følelser til den næste på et splitsekund, og uden at det bliver overfladisk. Præsident François Hollande har sagt i et mindeord om forfatterinden, at Deforges “var en oprører, der lidenskabeligt kæmpede feminismens sag og modarbejdede tabuer“. Jeg kan kun tilslutte mig. Régine Deforges forfører sin læser, og jeg planlægger allerede nu en ferie på et vinslot i Sydfrankrig, hvor jeg passende kan læse de sidste seks bind i serien. Til dig kære læser, kan du starte med Pigen med den blå cykel og vil IKKE blive skuffet!