Boganmeldelse: Delphine de Vigan – Alt må vige for natten

Titel: Alt må vige for natten. Forfatter: Delphine de Vigan. Sider: 336. Forlag: Peoples’s Press. Udgivelsesår: 2015. Anmeldereksemplar: Peoples’s Press ★★★★★

“Luciles smerte indgik som en fast bestanddel af vores barndom og senere vores voksenliv. Luciles smerte har været med til at forme os. Den er en del af min søster og mig. Men ethvert forsøg på forklaring er på forhånd dømt til at mislykkes. Derfor må jeg nøjes med at skrive små stumper, fragmenter og hypoteser. Det at skrive kan højst give en mulighed for at stille spørgsmål og udforske erindringen“.

Fragile et belle! Delphine de Vigan har skrevet en hudløst ærlig, rørende og personlig fortælling om sin mor Lucile Poirriers liv og selvmord. Bogen var umulig at slippe!

I sin bog Alt må vige for natten har den franske forfatter Delphine de Vigan gjort det til sit livs litterære projekt at forsøge at nå sin afdøde mor der begik selvmord, gennem en skildring, en slags dannelsesroman over morens liv fra barn til voksen. Det spændende ved udgivelsen er imidlertid, at den veksler mellem romanlignende og narrative beskrivelser af en fransk families glæder og tragedier fra 1940’erne og frem til morens selvmord i 2008, samtidig med at den springer direkte ind i forfatterens personlige udfordringer ved at søge denne viden. Hvordan hun arbejder med sit materiale, hvordan hun undersøger og interviewer morens søskende og andre familiemedlemmer og hele tiden stiller sig selv etiske spørgsmål: Kan jeg tillade mig at skrive det her, hvad skal jeg udelade, hvad må jeg ikke udelade, hvordan skal jeg skildre min mor bedst, skal jeg springe i begivenhederne eller følge dem kronologisk, hvilke versioner af samme tragiske hændelse, skal jeg bruge i min bog, og kan jeg stole på gamle dagbogsoptegnelser med altødelæggende hemmeligheder?

Jeg var fuldstændigt fortabt i de Vigans skrivestil, hendes litterære projekt, og de smukke fortællinger om morens liv helt fra barndommen i 1940’erne og frem til hendes selvmord. Jeg startede på den lidt tilfældigt og læste den endda som e-bog på min iPhone 6. Værst mulige forhold – men jeg kunne slet ikke slippe den og tog mig selv i at læse ALLE steder, hvor jeg kunne komme til det. Jeg har jo altid min mobil på mig, så det var nemt at åbne iBooks og forsvinde ind i de Vigans barske verden. Og jeg er ikke den eneste, flere har tilkendegivet, at de også var helt betaget af bogen, og at jeg straks måtte læse opfølgeren Baseret på en sand historie fra 2016. Forlaget har været så søde at sende mig begge bøger som e-bog, og jeg gik derfor i gang med Baseret på en sand historie med det samme. Kan godt allerede afsløre, at min begejstring ikke er mindsket, jeg sad faktisk og læste i min frokostpause i dag på arbejdet også. Baseret på en sand historie har uhyggelige undertoner, og de Vigan har hentet inspiration fra Stephen Kings roman Misery, hvilket konstant gør læseren urolig, og det er noget nært umuligt ikke at swipe videre og læse næste side. Anmeldelse følger..

Har I læst Delphine de Vigan, og hvad synes I om hendes blanding af fiktion og virkelighed?