Kvindernes kampdag: Skønlitteraturens stærke kvindestemmer

Hvilken bedre anledning end Kvindernes internationale kampdag til her på bloggen at fokusere lidt på nogle af de stærke kvindelige stemmer, litteraturen har haft glæde af gennem tiderne.

Amalie Skram står for mig, med sin debutroman Constance Ring (1885), som en af de stærkeste kvindelige stemmer i litteraturen. Romanen er selvbiografisk og er en kritik af den borgerlige pigeopdragelse og ægteskabet, der gør kvinden til offer. Jeg skrev mit bachelorprojekt om Amalie Skram og intentionen med bachelorprojektet var at undersøge kvinders vilkår i samfundet og ægteskabet i 1880’erne. Til det var Amalie Skrams Constance Ring oplagt, fordi den skildrer den seksuelle dobbeltmoral, der også var en del af den Sædelighedsfejde, som opstod i slutningen af det 19. århundrede. I Constance Ring er der store eksistentielle temaer på spil; den omhandler kvinders vilkår i ægteskabet, Sædelighedsfejden, udviklingen i Constances seksualitet, forholdet mellem kvinder dengang, særligt mødre og døtre, mislykkede forhold til mænd, og afslutningsvis også den frigørelse Constance (og Amalie Skram selv) gennemgik, men som desværre endte med selvmord. For selvom hendes historie endte tragisk, så var romanen revolutionerende. Gyldendal ville i sin tid ikke udgive den, mange steder blev den bandlyst, men nu her, flere årtier senere står den som et af de største feministiske værker. Romanen portrætterer en forfatter med mandsmod og kvindelist, der trodsede alle advarsler fra sine omgivelser og valgte at udgive en af tidens mest modige romaner. Amalie Skram var et mandligt talent med kvindelige erfaringer, som gjorde Constance Ring forud for sin tid og i sidste ende også til gavn for efterfølgende kvindelige forfattere.

I dag har Information en to siders artikel, de kalder for “Kvinde, kend din skønlitteratur!” Kender du din? For ellers har jeg her lavet mit eget bud på en feministisk kanon.

Amalie Skram – Constance Ring (1885)
Constance Ring, 1885, er Amalie Skrams debutroman om en beskyttet ung pige, der oplever tidens ophedede debat om seksualmoralen på sin egen krop. Hun vender sig bort fra sin første mand i afsky da han besvangrer hendes tjenestepige, men det går hende ikke bedre ved det andet og tredje forsøg, mens det hyklerske gode selskab stiltiende godtager dobbeltmoralen. Bogen blev afvist af Gyldendal fordi den blev anset for uanstændig, og forfatteren måtte selv betale for udgivelsen.

Erica Jong – Fanny (1980)
Længe nok har Fanny Hill måttet finde sig i den version af sin livshistorie, som John Cleland skrev i 1749 og siden da har givet verden røde ører og kinder med. Erica Jong giver selv Fanny ordet i romanen her, og det er blevet en ganske anden historie. Ikke fordi det dristige er forsvundet, tværtimod, her overlades intet unødigt til fantasien. Men foretegnet er ændret. Fanny var en dame, der var et godt stykke forud for sin tid, og i lyset af hendes feministiske holdning kommer Clelands mandlige ønskedrømme om kvinden og kvindens brug og væsen til at tage sig ikke bare endnu mere tvivlsomme ud end før, men også ganske uopfindsomme. Fanny er lige på og hårdt, en røverromane, et provokerende manifest, en hyldest til heksene, en feministisk fanfare. Festligt og saftigt er det i alle leder og kanter, ind imellem lige til at brække sig over, og hele tiden forbandet god underholdning.

Suzanne Brøgger – Creme Fraiche (1978)
I Creme fraiche fremstiller Suzanne Brøgger sig selv som en eksperimentator, der lever uden for de vedtagne idéer om en bestemt kvindelig livspraksis. Bogen fortæller bl.a. om hendes tidlige ungdom i Bangkok med elskeren og læremesteren Max som inspirator til den oprørske kærlighedsfilosofi, hun lagde krop og pen til. Hendes private projekt “at forme livet efter sin egen vilje” afspejlede lignende bestræbelser i tiden, affødt af ungdomsoprøret og den nye kvindebevægelse. Men hvor andre kvinder undersøgte kvindeundertrykkelsens karakter og historie, pegede Suzanne Brøgger med oprømt optimisme på, at man da bare kunne gøre noget andet, frigørelse var et spørgsmål om at ville.

Adda Ravnkilde – To fortællinger (1884)
To fortællinger er udgivet efter Adda Ravnkildes selvmord som 21-årig. En Pyrrhussejr (To fortællinger) handler om de to søstre Astrid og Elisabeth, der stækkes i deres ægteskab – Astrid med August, er et skvat, og Elisabeth med den meget ældre dr. Berg, der udøver sit blide tyranni. “Tantaluskvaler” handler om den unge lærerinde Elisabeth Due, der har forfatterdrømme og møder kærligheden i skikkelse af den erfarne grev Høeg. Hun giver afkald på kærligheden til ham og kan derigennem udvikle sig som kunstner.

Chris Krause – I love Dick (1997)
Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt  med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat.

Elsa Gress – Det uopdagede køn (1964)
I 1964 skrev Elsa Gress (1919-88) bogen Det uopdagede køn, blandt andet inspireret af den franske feminist Simone de Beauvoirs skrifter, og ærindet var en frigørelse af mennesket, ikke bare mere magt til flere kvinder. Som hos mange andre kvindelige forfattere er der hos Elsa Gress en nær forbindelse mellem liv og digtning. Et særkende er, hvordan de fiktive fortællinger åbenlyst indoptager tildragelser og figurer fra forfatterens eget liv, mens selvbiografierne, snarere end at fortælle om en vedvarende personlig udvikling, tenderer mod at blive skildringer af de mennesker, forfatteren har mødt. Imod sædvane bruger Elsa Gress ikke selvbiografien til at nå en personlig afklaring. Den har hun nemlig opnået for længst.

Virginia Woolf – A Room of One’s Own (1929)
Virginia Woolfs essay Sit eget værelse blev til på baggrund af to forelæsninger om kvinder og litteratur og er i dag et centralt værk i feministisk tænkning og litteraturkritik. I 1928 holdt Virginia Woolf to forelæsninger på Cambridge University, hvor hun talte om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden. De to forelæsninger blev efterfølgende omarbejdet skriftligt og udgivet under titlen A Room of Ones Own (1929). I essayets undersøgelse af forholdet mellem kvinder og litteratur understreger hun det umulige i at adskille økonomisk og kunstnerisk uafhængighed: Kvinder skal være økonomisk selvstændige og for at kunne skrive skal de have ‘deres eget værelse’ i konkret såvel som symbolsk forstand. Sit eget værelse rummer samtidig en række fine og kloge tanker om litteraturens væsen.

Tove Ditlevsen – Gift (1975)
Selvom Tove Ditlevsen aldrig rigtig gik rødstrømperne og feministernes arbejde, så skildrede hun alligevel, især i erindringsbogen Gift sine fire ægteskaber med en kvindelighed, kødelighed og et mod, der gør hende værdig til at fremgå på denne liste. Hun turde bruge sig selv og sin krop til at opnår de ting i livet, som hun ønskede. Fx en digterkarriere, der fint blev sat i gang ved at indgå ægteskab med den langt ældre redaktør på Vild Hvede Viggo F. Møller. I “Gift” fortæller Tove Ditlevsen om sin ungdom, sit ægteskab med Viggo F., som hun ikke elskede, Ebbe, som hun forelskede sig lidenskabeligt i og fik et barn med og ikke mindst om sit ægteskab med Carl. det er en historie om at være gift og om enten at elske eller ikke at elske. Det er en rå for usødet fortælling, der også fortæller om Ditlevesens misbrug og livets slagsider.

Billedet øverst i indlægget er fra Kvindelig Læseforening i 1872. Da kvinder ikke havde adgang til byens læseforeninger, stiftede Sophie Petersen i 1872 Kvindelig Læseforening. Foreningen indkøbte både klassisk og ny litteratur – herunder mange internationale bøger om kvinders frigørelse – og dannede rammer om foredrag og diskussioner, restaurant og hotel for kvinder. I årene 1888-1900 havde foreningen lokaler på Amagertorv 10, 2. sal, hvor billedet er taget.

Advertisements

One thought on “Kvindernes kampdag: Skønlitteraturens stærke kvindestemmer

Kommenter

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s