Boganmeldelse: Stephanie Garber – Caraval

Titel: Caraval. Forfatter: Stephanie Garber. Sider: 413 sider. Forlag: TURBINE forlaget. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: TURBINE forlaget ★★★

“Velkommen, velkommen til Caraval! Den mægtige forestilling til lands og til vands. Her ser du flere forunderlige ting, end et menneske kan nå på et helt liv. Du kan sippe magi af en kop og købe drømme på flaske. Men før du træder ind i vores verden, må du huske på, at det hele er en del af spillet. Det, der sker bag disse porte, vil skræmme eller begejstre dig, men lad dig ikke narre. Vi stræber efter at bilde dig ind, at det er virkeligt, men det hele er rent skuespil. En verden af illusioner”.

Stephanie Garber skriver troværdigt og detaljeret omend til tider lidt klichépræget, men hendes karakterer bliver præsenteret med en tilpas blanding udlevering og mystik, så man som læser ikke kan undgå at blive draget af dem. En udmærket romance/fantasy fortælling om kærligheden mellem søstre.

På den erobrede Ø Trisda i Meridian-imperiet bor den ondskabsfulde Guvernør Dragna med sine to døtre Scarlett og Donnatella. Da Scarlett skal giftes til en rig og ukendt Greve – en forlovelse arrangeret af hendes brutale far – modtager hun endelig den invitation til Caraval, den årlige Forestilling, hvor publikum spiller med i en farlig blanding af fantasi og virkelighed, af selveste Caraval-mesteren Legend. Invitationen kommer til at ændre søstrene Dragnas liv.

Jeg fik bogen tilsendt af Turbine forlaget og blev glædeligt overraskede. Fantasy-genren er ikke min foretrukne, men her midt i mine Jon Snow – Game of Thrones abstinenser var Caraval en kærkommen bog. Og den tog også hurtigt fat om mig, da jeg først begyndte at læse.

Scarlett og Tella er vokset op med fortryllende fortlllinger om Caraval og Santos-familien, som Legend stammer fra. Familien var angiveligt alle skuespillere og kunstnere, men uden talent og kun succesfulde grundet deres guddommelig smukhed. Men efter de mistede deres mor Paloma, som forsvandt uden nogensinde at blive fundet, har Guvernør Dragna holdt sine døtre fanget på øen, som i et fængsel. Her afstraffer han dem katagorisk, slår Donnatella, når Scarlett skal straffes for sin ulydelighed og omvendt: “Hans regler gik fra at være strenge til direkte ondskabsfulde, og det samme gjorde straffen for ikke at adlyde. Alt havde være anderledes, hvis blot Paloma var blevet på Trisda”Da Donnatella hører om invitationen til Caraval er hun ikke langsom til at stikke af med den unge smukke sømand Julian, og Scarlett bliver ufrivilligt også gæst på rejsen væk fra øen Trida, som søstrene aldrig før har forladt og med kurs mod Isla de la Sueños – Drømmenes Ø er de på vej mod ukendt magi. Legenden siger, at den der vinder Caravals magiske spil kan få ét ønske opfyldt.

Grafisk og layout-mæssigt er Caraval virkelig en fornøjelse at bladre i. Udskårne skilte med mønster, gammeldags typografi og mønstre understøtter fortællingen om et magisk sted, og gør handlingen troværdig. Virkelig en smuk bog.

Scarlett er søgende men også tvivlende. Hun er i konstant ambivalens mellem sit yngre, naive jeg og sit voksne, skeptiske jeg, og må hele tiden overveje, hvor meget af Caraval og Mester Legends magi, som hun kan tro på, alt imens den smukke men barske Julian med sine brune øjne og brune krøller (hvem sagde lige Jon Snow her😜,) fascinerer hende mere og mere. Til sidst er det da også Scarletts verden, der bliver vendt på hovedet, da hun skal redde ikke bare én, men to hun elsker, outsmarte skurken, finde sandheden og gerne leve lykkeligt til sine dages ende. Garbers er ret god til at skrive intens romantik. Det er næsten i bedste Twilight-stil, da romanens to helte endelig kysser hinanden: “Han mumlede ord mod hendes læber, så lavt, hun ikke kunne høre dem, men hun forestillede sig, at hun fik en klar ide om, hvad han ville sige, da han lokkede hendes læber fra hinanden og lod hende smage køligheden fra sin tunge og mærke spidserne på sine tænder, da han bed i hendes underlæbe. For hver berøring så hun farver, hun aldrig før havde set. Fløjsbløde farver og gnistrende skarpe farver, der blev til stjerner“. Hold da op. That man can kiss! 😀 Lad os slutte anmeldelsen her.

Caraval minder i plot, stil og genre lidt om The Hunger Games, Harry Potter og Twilight og anbefales til læsere, der også nød disse universer.