Titel: Blomstrende syrener. Forfatter: Martha Hall Kelly. Sider: 515. Forlag: Hr. Ferdinand. Oversætter: Kirsten Heltner og Christine Gasbjerg. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Hr. Ferdinand ★★★☆☆
“Èn ting er at læse om krig i aviser og afmærke fjendens linjer med nåle på et kort, men det var noget ganske andet at se Frankrig være flået i i stumper og stykker. Det var mere end syv måneder siden, de allierede styrker havde hjulpet med at befri Paris, men ødelæggelserne så stadig helt nye ud. Hele karreer var blevet udraderet, bygninger var styrtet sammen, og ydermuren på mange lejlighedskomplekser var blevet revet af og viste et tværsnit af stadig møblerede værelser.”
Blomstrende syrener er en velresearchet og stærk roman om Anden Verdenskrig og kvindeliv. Fortællemæssigt sat sammen som en spændingsroman, plot og drama er intakt, dialogerne flydende og siderne vender sig selv.
I Blomstrende syrener følger vi henholdsvis tre kvinder, der alle på hver sin måde bliver påvirket af Anden Verdenskrig.
Societypigen og den tidligere Broadway-skuespiller Caroline Ferriday har nok at se til med sin stilling ved det franske konsulat i New York og en ny spirende forelskelse. Men da Hitler i 1939 invaderer Polen og senere vender blikket mod Frankrig, ændrer Carolines liv sig drastisk.
På den anden side af Atlanterhavet mærker den kun sekstenårige Kasia Kuzmerick sin bekymringsløse ungdom forsvinde, mens hun trækkes længere og længere ind i den polske modstandsbevægelse. Hun er omringet af mistænksomme blikke og vagtsomme naboer, og en eneste forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser.
Samtidig søger den ambitiøse unge læge Herta Oberheuser en stilling i den tyske stat. Hun ser det som en vej til et andet liv, men bliver hurtigt fanget i en mandsdomineret verden af nazihemmeligheder og magt.
De tre kvinders veje antager kollisionskurs, da det ubærlige sker og Kasia interneres i Ravensbrück, den berygtede kvindekoncentrationslejr i det nordlige Tyskland. Fortællingen krydser kontinenterne, fra New York til Paris, Tyskland og Polen, mens Caroline og Kasia forsøger at bringe retfærdighed til de mange, som verdenshistorien har overset.
Blomstrende syrener er baseret på den virkelige historie om amerikanske Caroline Ferriday, der hjalp en gruppe polske kvinder fra koncentrationslejren Ravensbrück, hvor de var blevet udsat for medicinske forsøg under naziregimet, og er Martha Hall Kellys debutroman. I romanens efterord fortæller forfatteren om de mange timers research og rejsen rundt i verden, om materiale såsom Ferridays gamle franske dagbøger og breve, og om selv at overspise, imens hun skrev om kvindernes sult i Ravensbrück ud fra de skræmmende øjenvidenberetninger. En bog man virkelig kan mærke, at der ligger hjerteblod i fra forfatterens side, der har holdt sig tæt op af virkeligheden mange steder, men også har taget sig kunstneriske og digteriske friheder undervejs.
Kapitlerne følger karaktererne og skifter synsvinkler med dem. Dermed skildrer romanen Anden Verdenskrig som den oplevedes af flere parter. Vi følger skiftevis Caroline, Kasia og Herta der på hver sin måde oplever krigens rædsler. Caroline i New York, Kasia i Polen, hvor hun er gået ind i modstandsbevægelsen og Herta i Ravnsbruck, hvor hun er læge i en koncentrationslejr, og hvor hun alt for sent opdager, hvad hun er blevet rodet ud i.
Sproget er levende, som her, hvor Kasia bliver taget af tyskerne: “Ingen i togvognen græd. Skammen var tung at bære, og de fleste af os var tavse”, og Caroline bliver skilt fra sin elskede, da Hitler indtager Paris: “Pia og jeg stod på Rogers kontor og lyttede til reportager i radioen om nazisterne, der marcherede forbi Triumfbuen. Frankrig blev opdelt i to zoner, den nordlige, zone occupée, der var besat af tyske Wehrmacht-soldater, og den såkaldte frie zone mod syd.” Samtidig indser Herta, hvad der egentlig foregår i Ravensbrück: “Vi sender dem med ekspresbus til himlen, enten med gasvognen eller Evipan-indsprøjtninger. Eller benzin, hvis vi løber tør. Derefter trækker Hellinger betalingen til Det Tredje Rige ud. I dag bruger vi Evipan”.
Kasia og Herta er to kvindeskikkelser, placeret på hver sin side af krigen. Begge i naziregimets jerngreb, begge fanger, men på hver sin rædselsfulde måde. Herta forblændet af sit eget indre had, nu læge i en genopdragelseslejr, der slår kvinder ihjel på stribe, Kasia tilfangetaget i samme lejr, med frygten for døden hver dag i sit sind. Carolines historie var i starten unødvendig for mig mig, selvom det er hende, der har været drivkraften for forfatterens idé med at fortælle historien, men det var også her tydeligt, at der blev digtet ekstra på hendes fortælling, og der fandt jeg Kasia og Hertas historier langt mere troværdige og stærkere. Sidehistorien med Carolines forelskelse i den charmerende Paul Rodierre var forfatterens forsøg på at binde Carolines fortælling sammen med Frankrig, men jeg fandt det lidt for påtaget og selve kærlighedsvinklen lidt ligegyldig i romanens større perspektiv.
Kasias første møde med kz-lejren var til gengæld levende, barsk og kvalmende. Martha Hall Kelly har fået alle detaljerne med. Hvordan kvinderne blev kronraget, fik fjernet deres mødom og pisket som velkomsthilsen. Mødre skilt fra spædbørn. Grå uniformsskjorter og karantænebarakker. Kelly virkeliggjorte lejren for mig, så jeg næsten selv var tilbage i Theriesenstadt i Prag, som jeg besøgte i folkeskolen. eller hvad den hed den jeg så i Prag/Polen.
Martha Hall Kelly skriver troværdigt og med stærke billeder. Hun skildrer krigens hæslige konsekvenser på flere niveauer fra et kvindeligt synspunkt. Alle tre kvinder har det tilfælles, at de forsøger at lykkedes i en patriarkalsk verden i kaos. Romanen anbefales til læsere der elskede Pigen med den blå cykel, Kvinderne på slottet og andre historiske romaner med Anden verdenskrig som bagtæppe.