Titel: Min muse. Forfatter: Jessie Burton. Oversætter: Nanna Lund. Sider: 416. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★☆☆
“Olive faldt i søvn ved siden af billedet klokken fire om morgenen. Dagen efter stod hun foran det igen, allerede da solen brød gennem en smal sprække i skyerne nederst i horisonten. Hun havde ikke haft nogen anelse om, at hun var i stand til at skabe den slags. For første gang i sit liv havde hun malet et billede, der var så fuld af bevægelse, og overskud og frodighed, at hun næsten havde chokeret sig selv”.
Jessie Burton har skrevet en klassisk time-slip-novel, historisk fiktion vævet sammen af to spor, et nutidsspor i 1960’ernes London og et datidsspor i 1930’ernes Spanien og med tre stærke kvindelige personer, som vi skiftevis følger som handlingen skrider frem. Jessie Burton er især kendt for sin roman Dukkemageren, der har slået selveste J. K. Rowling af bestsellerlisterne, da den udkom i 2014. Selv har jeg ikke læst noget af Burton før, men havde store forventinger til Min muse, da det den historiske fiktion er en genre, jeg holder særligt meget af.
På en varm julidag i 1967 besøger Odelle Bastien det fornemme Skelton-galleri i London med en viden om, at hendes liv om lidt vil ændre sig for altid. Siden sin ankomst fra Trinidad for fem år siden har hun kæmpet for at finde fodfæste i byen, men nu er hun endelig blevet tilbudt arbejde som stenograf under den glamourøse, enigmatiske gallerist Marjorie Quick. Men skønt Quick gør Odelle til sin fortrolige og hjælper hende med at forløse et potentiale, hun ikke anede at hun havde, forbliver hun et mysterium, hvilket kun understreges af et gådefuldt mesterværk, der pludselig dukker op på galleriet.
Sandheden om maleriet ligger skjult i fortiden, nærmere betegnet på et stort spansk landsted i 1936, hvor Olive Schloss, datter af en anerkendt kunsthandler, gemmer på egne ambitioner om at blive til noget. Dette sarte paradis forstyrres af den revolutionært anlagte kunstner Isaac Robles og hans halvsøster Teresa, og deres ankomst til Schloss-familiens landsted får altafgørende, ødelæggende konsekvenser.
Odelle Bastien og Olive Schloss lever på hver sin tid, men deres historier hænger sammen og udfoldes i takt med, at vi som læsere får mere indblik i de to sideløbende handlingsspor. Odelles søgen efter det mystiske maleri i 1960’ernes London og Olives ambitioner om at male i 1930’ernes Sydspanien væves troværdigt sammen.
Min muse en underholdende roman om kunst, kærlighed og kvindeskæbner, og en udemærket læseoplevelse med fremdrift. Der er små snert af detektivroman over den og lidt mystik, men det er uden at blive sådan rigtig spændende. Sproget er som de fleste gange i denne genre, ikke noget bemærkelsesværdigt, men udemærket og med en fortælleglæde, der har handling hele tiden. Hurtigt læst men med autentiske miljøskildringer og flydende dialoger. siderne vender sig selv i en underholdende roman, hvor læseren ikke bliver alt for udfordret.
En roman om kunsten og hvor den stammer fra. Hvad der inspirerer en kunstner, og hvordan en muse kan vise sig, når man mest har brug for det. Anbefales til læsere af titler som Vi er efterkommere af de hekse, der ikke blev brændt, Jordbærpigen, De syv søstre, Det bedste af alting, Huset Riverton og andre time-slip-novels.
Min muse endte også med at overraske mig. Netop som jeg troede, jeg havde regnet plottet ud, tog det en helt uventet drejning. Derfor får den tre stjerner.