Titel: Voldsomme bånd. Forfatter: Vivian Gornick. Oversætter: Niels Lyngsø. Sider: 240. Forlag: Den Franske Bogcafés Forlag. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Den Franske Bogcafés Forlag ★★★★★
“Den duft jeg indåndede, var gennemblødt af hendes desperation, som havde gjort den tyk og berusende, ophidsende og farlig. Hendes smerte blev mit element, det land jeg boede i, det styre jeg bøjede mig for. Den beherskede mig, fik mig til at reagere mod min vilje. Jeg længtes i det uendelige efter at slippe væk fra hende, men jeg kunne ikke forlade lokalet når hun var der”.
I den selvbiografiske roman Voldsomme bånd, tager forfatteren Vivian Gornick læseren med tilbage til et arbejderkvarter i Bronx, New York omkring 1940’erne og til et løbende handlingsspor omkring 80’erne, hvor mor og datter går rundt i Manhattans gader og snakker om fortiden.
Leonora Christina Skov skriver i forordet: »Voldsomme bånd er memoirerskrivning i verdensklasse. En perfekt økonomiseret erindringsbog, der kombinerer en troværdig fortællerstemme med en stærk coming of age-historie og et modigt portræt af en dominerende, charmerende og uudholdelig mor og en datter under the influence«. Jeg får både Patti Smith, Delphine de Vigan og Elena Ferrante-vibes, når jeg læser den, så jeg er meget enig med Leonora Christina Skov. Niels Lyngsø har i øvrigt oversat den fra engelsk, og gør som sædvanlig et fantastisk job.
Sproget er fremragende, karaktererne er troværdige, og Gornick har en evne til at suge sin læser ind. Det er synd, at Gornick først nu får et dansk gennembrud, da der er masser af litterær kvalitet i hendes tekster. Voldsomme bånd skriver sig også ind i en længere nuværende tradition for mor-datter-skildringer i litteraturen. Vi har set det på dansk senest med Leonora Christina Skovs kæmpe succes med bogen Den, der lever stille om hendes komplicerede forhold til sin mor. Elena Ferrante, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og andre store forfattere gør det også. Og gør det eminent.
“Jeg boede i en udlejningsejendom fra jeg var seks til jeg var enogtyve. Der var tyve lejligheder på hver etage, og det eneste jeg kan huske, er en ejendom fuld af kvinder. Mændene kan jeg næsten ikke huske. De var selvfølgelig overalt – ægtemænd, fædre, brødre – men jeg kan kun huske kvinderne”.
Jeg var med det samme betaget af Voldsomme bånd. Den skildrer et slidt arbejderkvarter i Bronx med irske, russiske og jødiske immigranter og minder i stil og tema om Betty Smiths Der vokser et træ i Brooklyn. Spændingen mellem Vivian og hendes mor sitrer ud gennem siderne. Vivian skiftevis væmmes og fascineres af sin mors evne til at intellektualisere den ellers proletariske sladdersnak der flyver hen over tøjsnorene blandt kvarterets kvinder. “Hun var passiv om formiddagen, oprørsk om eftermiddagen, blev bygget op og revet ned hver eneste dag. Hun hagede sig grådigt fast i det eneste stof hun havde til rådighed, forelskede sig i sin egen livlighed og kom så til at føle sig som en forræder”.
Romanens helt store omdrejningspunkt er det skrøbelige og skræmmende bånd, der kan være mellem mor og datter. Vivian er startet på college og er blevet kulturelt og intellektuelt begavet. Nu kan hun hamle op med sin mor. Måske endda overgå hende. Det resulterer i en frygtelig verbal ballade, og Vivians mor der jagter hende gennem lejligheden, for til sidst at slå sin hånd ind igennem det matterede glas på den badeværelsesdør, Vivian har gemt sig bag: “Den eftermiddag tænkte jeg, en af os kommer til at dø af det her bånd.”
“Jeg har ikke noget godt forhold til min mor, og efterhånden som vores livserfaringer hober sig op, er det tit som om det bliver værre. Vi sidder fast i et intenst og bidende bekendtskab, som i en smal sejlrende. I flere år i træk er der en udmattelse, en slags opblødning, mellem os. Så dukker raseriet op igen, glødende og klart, erotisk i sit krav om opmærksomhed”.
Voldsomme bånd er uden tvivl en af dette års bedste læseoplevelser!! Den burde filmatiseres og har i min optik klassiker-potentiale. Den fortjener al den opmærksomhed, den overhovedet kan få! Læs den med det samme.
Uh, den må jeg læse! Tak for anbefalingen!
Selv tak. Den er virkelig helt fantastisk!