Titel: Leonora Christina. Drejebog og iscenesættelse: Peter Langdal. Spilleperiode: 22. januar – 15. februar 2019. Billetter sponsoreret af: Odense Teater. Varighed: Ca. 3 timer (inkl. pause) ★★★★☆
Det musikalske bagtæppe, leveret af Odense Symfoniorkester, gør sammen med imponerende rekvisitter, kostumer samt overbevisende skuespil Leonora Christina til en storslået musical-oplevelse.
Jeg var så heldig at have fået pressebilletter til premieren den 22. januar og drog derfor spændt afsted med min veninde til Odeon, hvor muscialen skulle spilles. Allerede ved introen var det tydeligt, at her var brugt meget tid på det musikalske aspekt, og man blev som tilhører med det samme draget mod Christian den 4.s reformerede Danmark. En tid hvor bønderne blev mere og mere fattige, krige og besættelser udmarvede landet, og pest og plyndringer ramte befolkningen lige fra hytte til herregård. Christian 4. satte sig spor for eftertiden ved at opføre prægtige og monumentale bygninger i sine riger og lande, men krigene tærede hårdt på finanserne, og i løbet af 1600-tallet blev Danmark fattigere og mindre. Endnu en skæbnesvanger krig førte det tæt på udslettelsen. Katastrofen blev afværget, men Skåne, Halland og Blekinge blev for altid tabt til Sverige. Frederik 3. (Leonora Christinas halvbror) indførte enevælden i 1660, og et nyt, stort statsapparat blev skabt, skattebetalt af borger og bonde, mens gammel og ny adel fik glæde af den nye orden.
Det er i denne verden, at den selvstændige og modige kongedatter Leonora Christina lever, det er hende og ægtemanden Cofitz Ulfeldts hungren efter magt og indflydelse, som skaber den årelange splid mellem dem og Leonora Christinas halvbror, Frederik den 3. og hans kone Sophie Amalie, Frederik der efter farens død bliver konge og går i krig mod svensken. Xenia Lach-Nielsen leverede et troværdigt og imponerende portræt af Leonora Christina, mens Troels Lyby sørgede for en gedigen øretæveindbydende Corfitz Ulfeldt og flere andre som Joakim Lind Trandberg og Cecilie Gerberg spillede overbevisende biroller. Som altid strålede Stig Rossen i sit vante musikalske element, og hans stemme understøttede fint de nykomponerede sange, flot akkompagneret af Odense Symfoniorkester.
Odense Teater skriver selv om musicalen:
“LEONORA CHRISTINA slår ned i en af danmarkshistoriens allerstørste politiske intriger. Det er historien om kærlighed, magtkampe, højforræderi og ensomhed – et kongedrama af shakespeareske dimensioner.
Året er 1659, og foran den svenske konges højeste domstol står kongedatteren Leonora Christina. Hun skal forsvare sin syge mand, rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der er anklaget for højforræderi mod den svenske konge. Parret Ulfeldt har længe spillet et diplomatisk dobbeltspil og skaffet sig allierede i både Sverige, Frankrig og Holland for at fremprovokere en krig i Danmark i forsøget på at tilkæmpe sig magten over landet. Men ikke alt går som forventet. Leonora Christina må opgive alt, hvad hun elsker og kun gennem et sidste listigt forræderi kan hun frelse sit eget liv. LEONORA CHRISTINA er en komplet nyskrevet musical, som fortæller historien om kongedatteren Leonora Christina, der gik målrettet efter magten men endte med at tilbringe næsten 22 ensomme år i fangenskab i Blåtårn.
Den storslåede, nykomponerede musik leveres af et 70 mand stort symfoniorkester, som bakkes op af et stærkt og musikalsk hold af både nye og rutinerede musicalkræfter. Xenia Lach-Nielsen og Troels Lyby træder i karakter som danmarkshistoriens farligste ægtepar, Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt, og på rollelisten er desuden Stig Rossen, Lars Simonsen, Joakim Lind Tranberg, Cecilie Gerberg og Anders Gjellerup Koch.
LEONORA CHRISTINA er et tværkunstnerisk samarbejde imellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester. Musicalen er udviklet i samarbejde med Uterus – Danmarks Musicalrugekasse.”
Jeg giver musicalen fire stjerner – det var en underholdende aften – jeg havde dog nok sneget mig op på fem stjerner, hvis ikke jeg havde siddet på balkonen med begrænset udsyn til scenen, der bestod af bred bagscene og en forscene der indrammede orkesteret, der var placeret nede i “kælderen”. Alt i alt fantastiske nye sange, imponerende lyd, overbevisende kostumer og rekvisitter – flot iscenesættelse.