Bogblogger anbefaling: tre uundværlige apps som jeg bruger dagligt

Jeg bliver ofte spurgt, hvilke apps jeg bruger til at redigere billeder, lave stories og sammenhængende feed med. Så nu tænkte jeg, at det var på tide at fortælle om tre uundværlige apps, som jeg bruger dagligt i mit arbejde for at få Litfix’ Instagram-konto til at se æstetisk ud og tiltrække følgere.

FOTOGRAFERING: Første vigtige step er selvfølgelig altid det gode udgangspunkt; altså det flotte billede med det fine motiv i den bedst mulige kvalitet og opløsning. Jeg bruger lige nu min iPhone 8 Plus til at fotografere med, og i dagslys fungerer den udemærket. Jeg drømmer dog om et brunt retro kamera fra CANON eller Oplympus. Når jeg har fået taget mine billeder, begynder resten af arbejdet og her bruger jeg:

VSCO til billedredigering

Jeg starter altid med at redigere mine billeder i VSCO-appen. Der kan jeg både gemme presets, vælge mellem en masse filtre og skrue op og ned for contrast, exposure, clarity, saturation og HSL. Den app er guld værd og maskinen bag mit feeds toner.
Læs mere om appen HER.

UNFOLD til stories

Jeg går meget op i at have et pænt feed, men jeg er også meget optaget af, at mine stories er flotte, og at de minder om hinanden i stil. Derfor anvender jeg ofte de samme skabeloner og skrifttyper. I Unfold kan du vælge mellem en masse forskellige skabeloner, hvor du kan indsætte billeder og videoer. Nogle koster penge, men ofte er det kun 19 kr. for en pakke skabeloner.
Læs mere om appen HER.

PLANN til visuelt sammenhængende feed

Jeg har prøvet flere forskellige apps, der kan hjælpe med at lave sammenhængende feed, hvor billederne matcher hinanden i farvetoner, og hvor de er placeret. Jeg prøvede en årgang Later, men den havde begrænsning på, hvor mange billeder jeg kunne uploade om måneden. Så nu bruger jeg Plann, som virker virkelig godt. Det er ubegrænset, og nemt at uploade billeder, hvorefter jeg kan flytte rundt på dem i mit feed og se, hvordan det ser ud, inden jeg poster. Man kan også skrive direkte i billederne, så man kan planlægge posts forud og bare kopiere teksten, når man er klar til at publicere.
Læs mere om appen HER.

Håber I kunne bruge indlægget til noget.

Hvilke apps bruger du for at tiltrække følgere til din Instagram-konto?