Titel: Nora. Forfatter: Merete Pryds Helle. Sider: 272. Forlag: Rosinante. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Rosinante ★★★★★
“Nora står ved køkkenvinduet og ser over Lysgårdens gårdsplads. Trækurven står åben på bordet, mens hun er gået i stå med sukkerdryssen i hånden. Sneen ligger som et hvidt dækken, StorePetter har kastet ud over jordens hesteryg. Fjeldvæggen kaster en gråblå skygge over de stivnede enge bag gården, og bag fjeldet rejser de større højder sig som hvide stenfugle stivnet i flugt.”
Merete Pryds Helle har med Henrik Ibsens klassiker Et dukkehjem gjort Nora til en stilistisk uforglemmelig romanoplevelse. Sandsynligvis det bedste prosa, hun har begået og en af de mest poetiske romaner jeg har læst i år.
En kvinde der står som en skygge bag sin syge mand. Nora er selvstændig men der er ikke plads til hende i den verden, hun lever i. Ingen ved, hvor meget hun faktisk ofrer sig.
Til de, der måske ikke kender Ibsens Et dukkehjem er det et et drama af den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen. Stykket udkom d. 4. december 1879 på Gyldendalske Boghandels Forlag i København og havde premiere d. 21. december samme år på Det Kongelige Teater. Handlingen udspiller sig i et velstillet, borgerligt hjem, nærmere bestemt hos ægteparret Torvald Helmer og hans kone Nora. Sammen har de tre små børn. Ambitiøst vælger Helmer at blive selvstændig sagfører, men overanstrenger sig livsfarligt. Lægen tilråder et kurophold, noget det unge par slet ikke har midler til. Helmer ville heller aldrig drømme om at optage et lån. Nora optager et hemmeligt lån, men det viser sig, at have konsekvenser.
Merete Pryds Helle overgår sig selv stilistisk med Nora, som er så poetisk skrevet, at man som læser får lyst til at understrege alle sætninger og ord og lave æselører på hver anden side. De første par kapitler om vintertiden i de norske fjelde minder mig om en blanding af Astrid Lindgren, Pigebørn og Anne fra Grønnebakken eller måske endda Elvira Fragolas Mumleby-bøger.
Merete Pryds Helle har skrevet Nora med Henrik Ibsens klassiske stykke Et dukkehjem som forlæg. Således følger vi altså Nora, inden vi møder hende i ægteskabet med Thorvald Helmer hos Ibsen. Nora er vel nok en af teaterhistoriens største kvindeportrætter, men med Merete Pryds Helles fortolkning her er hun tæt på en Pontoppidansk Jakobe. Det er stor romankunst og bestemt en bog, som er værd at genlæse. Måske hvert år til jul?
Nora bliver behandlet som et barn. Først af faren, siden af sin mand, men Nora gemmer på noget i sig. Hun har nemlig appetit på livet, hun er modig, selvstændig, og hun vil noget mere. Da hun først bliver gift med studenten Thorvald Helmer synes alt at være lykke, men efterhånden ændrer Thorvald karakter og bliver psykisk syg. Det sætter Nora i gæld og forfalskneri, da hun er nødt til at gøre alt for at de kan rejse til Italien, hvor Thorvald ifølge lægens anvisninger kan blive rask. Rejsen gør Thorvald godt, men den forandrer også Nora, der, tilbage i Molde og Kristiania i Norge, ikke længere er den samme. Og det får konsekvenser.
“Du ved udmærket, at kvinden er, siger han derindefra, det reproducerende køn. Hun er skabt til at gentage livets vidunder. Den skønne gentagelse i musik, i sprog, i at sy som du gør”.
Nora lever i et mandsdomineret samfund, men som en vis Agnes Henningsen, lader hun sig ikke kue af det. Hun har drømme og visioner i sig.
“Nora ser sig selv udefra, et let lys skinner over hende, næsten helligt, næsten vidunderligt. Hun har givet alt, som en kvinde bør, og fordi hun giver alt, har hun ret til livet”.
Nora er en del af NOR-projektet, som er et litterært nordisk samarbejde, hvor en række forfattere er blevet inviteret til at skrive fortællinger inspireret af Henrik Ibsens værker. De tre første bøger i NOR-projektet er Merete Pryds-Helle, norske Vigdis Hjorth og svenske Klas Östergren, som har skrevet tre nye romaner, der alle er inspireret af den norske dramatiker Henrik Ibsens værker. Romanerne udgives af de tre forlag Rosinante, Oktober og Natur & Kultur, der i et samarbejde under fællesbetegnelsen NOR ønsker at fremme den fælles nordiske litteratur på tværs af landegrænser. Merete Pryds-Helle har skrevet romanen “Nora”, Vigdis Hjorth “Henrik” og Klas Östergren “Hilde”.