Titel: En uretfærdig tid. Forfatter: Gertrud Tinning. Sider: 464. Forlag: Politikens Forlag. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Politikens Forlag ★★★★★
“Der var kun et par minutter tilbage af frokostpausen. Nogle små eftermiddagsdrenge kom ind ad døren, de havde røde kinder, og der stod frisk luft omkring dem. Sporene efter en sneboldkamp sås stadig på deres tøj, og de efterlod spor af beskidt sne fra deres træsko. Et øjeblik så Nelly sig selv med våde fletninger og blåfrosne hænder kæmpe mod ungerne i nabogården hjemme på Christianshavn”.
Gertrud Tinning har begået et velskrevet samfundskritisk portræt af livet i 1880’ernes København, og skildrer en uretfærdig tid for kvinder og tyende i bedste Jane Aamund stil.
Det er første gang, at jeg læser noget af Gertrud Tinning, hun debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Små soldater, men er nu tilbage med En uretfærdig tid, en gribende historisk roman om ja, den uretfærdige tid, hvor fattige og tyende næsten ingen rettigheder havde, men begyndte at kæmpe for det.
Vi befinder os i midten af 1880’ernes København, hvor den stærke og stålfaste Nelly arbejder på Rubens Klædefabrik sammen med 200 andre kvinder. En dag opstår en forfærdelig ulykke i væveriet, hvor Nellys svigerinde dør. Nelly tager sagen i egen hånd, da ingen andre vil. Hun er overbevist om, at ledelsen har forsøgt at forhindre, at Marie kom på hospitalet og har måske endda fortiet ulykken. Nellys bekymring vokser, det samme gør hendes interesse i den jyske bondesøn Johannes, som bor overfor hende i gården, og da de først finder sammen, viser det sig at have katastrofale følger, der alle sammen leder tilbage til Rubens Klædefabrik. Samtidig er Johannes’ søster Anna hjemme på gården blevet tvunget sig til at gifte sig med den velhavende gårdejer Peder, noget der ikke huer Anna. Så da Johannes kommer i problemer i København tøver hun ikke med at rejse til byen for at hjælpe ham. Også her oplever Anna den dystre uretfærdighed og bliver i sin kamp for broren en del af danmarkshistorien.
“Livet var usselt og uretfærdigt, men pokker om hun ville finde sig i det.”
Jeg var vild med romanen lige fra begyndelsen. Tinning skriver helt fantastisk og med en imponerende sans for detaljer og den tid, som hun beskriver. Det er meget Jane Aamundsk, og jeg fandt da også i romanens første del flere, meget lignende, karakterer, replikker og miljøer, som jeg har mødt i Aamunds Klinkevals-trilogi. Ligesom Juliane er Nelly også opvokset på Christianshavn og vant til at ”slå på munden”, hun er rapkæftet og tør godt at sætte mændene omkring hende på plads, også hendes fordrukne bror Gustav, som hun flere gange henter nede på det lokale værtshus. Johannes har mange ligheder med Aamunds Otto, også han er ramt af tuberkulose grundet dårlige arbejdsforhold og forsøger at få sine kollegaer til at strejke med ham, og så løber Johannes også lige efter løbske heste og stopper dem med beroligende ord. Genkender du den scene? Og så er der Maries ulykke på væveriet, der minder meget om den ulykke Juliane oplever i starten af Klinkevals. Heldigvis virkede disse ligheder positivt på mig, og fik mig til at nyde romanen endnu mere, og som den skrider frem, adskiller den sig en del. Her bliver fortællingen sin egen, spændingen skruet op og flere karakterer interesseret, som bærer den videre handling frem.
En uretfærdig tid er en imponerende historisk roman oplagt til alle, der elsker gamle tider, Lykke-Per, Klinkevals, Ebba eller andre romaner med stærke kvinder i centrum fx Maria Hellebergs. En uretfærdig tid er en af de bedste bøger, jeg har læst i år.