Titel: Testamente. Forfatter: Nina Wähä. Sider: 457. Forlag: Modtryk. Oversætter: Jesper Klint Kistorp. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Modtryk ★★★★☆
“Fysisk ude af stand til at tage derfra, hjem, væk. En følelse hun havde som teenager, at det hastede, hun skulle skynde sig, ellers ville stedet, det her sted, tage hende, hun ville vokse fast. Fødderne ville slå rod og gro. Derfor forlod hun allerede egnen da hun var sektsten.”
Svenske Nina Wähä har med Testamente skrevet en vild, voldsom og tankevækkende roman om en finsk familie med 14 børn og et uopklaret mord
To forældre. Tolv søskende – fjorten, alt efter hvordan man regner. En stor familiehemmelighed. Tiden er 1980’erne. Stedet er Tornedalen i det allernordligste Sverige. Testamente er en roman om en usædvanlig familie, om skyld, arv og et mord. Centralt i romanen står det uløselige bånd, der hviler over de fleste familier, også selvom de spredes, børnene flytter hjemmefra, nogle flygter måske sågar.
“Det er måske svært at forstå udefra, men Tornedalen var et polariseret samfund. Det var på den ene side præget af læstadianere og deres strenge tro, og afholdsbevægelsen, og på den anden side af “almindelige mennesker”, og almindelige mennesker i Tornedalen var gode til to ting, at få børn og drikke. Det med at få børn gjaldt i øvrigt begge sider af befolkningen.”
Wähä skriver sindssyg godt og med sans for de mange detaljer. Det er alligevel imponerende at kunne lave så komplette fortællinger over så mange karakterer og samtidig koble dem alle sammen. Således følger vi altså alle 12 børn plus forældre, og får på den måde et stærkt indblik i dynamikken mellem familiemedlemmerne, alle dets hemmelighed, alle dets løgne. Hvert kapitel starter i øvrigt med en teaser for, hvad kapitlet omhandler, som kun gør læseren endnu mere nysgerrig. Det samme har Erica Jong brugt i Fanny (anmeldt HER), og der nød jeg det også.
Foruden familiehistorien hører vi også en del om Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig. Det var spændende at blive klogere på, og mindede mig om Rosa Liksoms fantastiske roman Oberstinden (anmeldelse HER).
Mindede mig undervejs om romaner som Folkets skønhed, Glasslottet og Oplyst. Bonusinfo: jeg har lyttet til Gregory Alan Isakov mens jeg læste Testamente og det fungerede virkelig godt. Kan lyttes til HER.