Titel: Dødskunsten. Forfatter: Ambrose Parry. Sider: 410. Forlag: Modtryk. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: Modtryk ★★★★★
“Da hun rejste sig op, kastede hun et blik ud ad vinduet, og synet af Edinburgs gader fik hende til at ryge tilbage i den iskolde virkelighed. Hun så alle disse betragtninger som det, de i virkeligheden var: fantasier, der trøstede en døende mand. Det her var en by, hvor andre læger pønsede på at ødelægge en stor mand som James Young Simpson. Hvor store var chancerne for, at en kvinde skulle kunne stille sig op mod dem?”.
Ambrose Parry har begået endnu en spændende, historisk krimi om den unge læge Will Raven og tjenestepigen Sarah der opklarer medicinske mord i 1840’ernes beskidte Edinburgh.
Ambrose Parry skriver helt fantastisk og med stor baggrundsviden. Jeg elskede første bind Al kødets gang og har spændt ventet på andet bind i serien. Bag pseudonymet Ambrose Parry står det skotske ægtepar Chris Bookmyre og Marias Haetzman, han er prisvindende krimiforfatter og hun forsker i anæstesi. Hvilket selvfølgelig skinner igennem i bøgerne.
I Dødskunsten er vi igen tilbage i Edinburgh og det samme er den unge idealistiske læge Will Raven. I Edinburgh er hans mentor, den ærværdige fødselslæge James Young Simpson kommet i modvind, og bliver beskyldt for at have noget at gøre med en række uforklarlige dødsfald. Det vil den smukke, stædige og intellektuelle tjenestepige Sarah Fisher ikke høre tale om, og hun sætter sig for at rense Simpsons navn — og hun beder selvfølgelig Will om hjælp. De har en lang historie, en række uforklarlige og uforløste følelser siddende i klemme, og de har i første bind været på farefyldte opklaringseventyr sammen. Hvordan går det dem mon anden gang?
Hvis du elsker Skotland og Outlander vil du elske Dødskunsten. Will Raven er som den mandlige udgave af Claire Fraser. Retfærdig, idealistisk og forud for sin tid — og dør gerne i forsøget på at forklare moderne medicinkunst for gammeldags, forskruede sind.
Kapitlerne følger skiftevis Will og Sarah og fortæller fra deres synspunkt, men som en ægte krimi har også en ukendt, ond og morderisk type fået lov at fortælle i en del af bogens kapitler. Det giver en fin vekslen, der bærer romanens plot fremad i et til sidst hæsblæsende tempo.
Og så er jeg vild med det feministiske touch. Sarah der kæmper mod systemet og gerne vil uddanne sig og blive til noget mere. Hun er klog og lærenem og har opsnappet meget i årene som tjenestepige hos doktor Simpson, og hun drømmer om at universitetet i Edinburgh en dag vil lade kvinder studere medicin.
Dødskunsten er en super god og hæsblæsende krimi med fyldige romankarakterer og et gennemtænkt plot. Bind to levede fuldt ud op til første bind, og jeg glæder mig til at læse endnu mere om miljøet, karaktererne — det er imponerende og fandens god romankunst. En oplagt bog at tage med i kufferten på sommerferie.