Titel: Voksnes løgnagtige liv. Forfatter: Elena Ferrante. Sider: 422. Forlag: C&K Forlag. Udgivelsesår: 2020. Anmeldereksemplar: CK Forlag★★★★☆
“Løgn , løgn, de voksne forbyder løgne, og samtidig siger de selv så mange.”
I Voksnes løgnagtige liv er Ferrante igen tilbage i Napoli med fokus på kontrasten mellem det fattige, vulgære Napoli og det civiliserede, intellektuelle. Det er hemmeligheder, fortielser og en ung teenagepige, der skal forsøge at finde sin egen identitet midt i en splittet familie – ingredienserne til en gedigen god Ferrante-roman.
Ferrantes nyeste roman er som altid virkelig velskrevet. Det er Ferrante, som vi kender hende, og siderne vender sig selv. Karaktererne i Voksnes løgnagtige lic drager da også sine paralleller til de karakterer vi kender fra Napoli-romanerne. Således er der lidt Lila i Guilianna, lidt Elena i Giovanna og lidt Nino i Roberto. Omend Ferrante med Roberto endelig har givet os en elskelig mandlig karakter. Miljøet som vi kender det fra Napoli-romanerne står igen helt skarpt. Ferrante har en stærk sans for at skrive intriger og usagte dramaer frem.
“De talte alle på en hjertelig dialekt, sammenblandet med pænt italiensk, og jeg anstrengte mig for at gøre det samme, eller jeg lod i hvert fald en smule napolitansk kadence smutte ind i mit hyperkorrekte italienske.”
I Voksnes løgnagtige liv følger vi teenageren Giovanna, der står på grænsen mellem barndom og ungdom. En dag overhører hun skænderi mellem sine forældre, hvor faren mener, at datteren er begyndt at ligne Tante Vittoria. Hun, altså tanten, repræsenterer alt det, Giovannas forældre har udstødt. De snakker ikke med den fattige, højtråbende del af familien. Dem der snakker på dialekt og bander. Men det er dem, Giovanna føler sig beslægtet med. Inderst inde. Ferrante skriver igen om pige- og kvindeliv med stor, psykologisk indsigt. Giovannas rejse efter sin identitet og splittelsen mellem sine forældre og tanten, to parallelle verdener i Napoli, er til at tage og føle på.
Jeg har virkelig nydt at være tilbage i Ferrantes univers. Det føles lidt som at komme hjem igen.